Svar: Svært ved flaske efter skemad
Kære Winnie
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt at din datter er begyndt med skemaden og at det virker som om at det går fint. Det er dog vigtigt at mængden stadig holdes nede, så hun også drikker mælk nok ved siden af ...
Det betyder at det er langt bedre at du kun giver hende ½-¾ dl. skemad, vand af kop og giver flaske inden lur, end at du f.eks. giver 1-1 ½ dl skemad og hun så afviser flasken eller drikker for lidt. At hun har svært ved at indtage helt mælk nok, nu hvor hun spiser mere skemad, kan altså godt hænge sammen med at hun måske får lidt for store mængder skemad ...
Når hun bliver 6 måneder vil det være rigtig fint at øge hende til 3 måltider skemad dagligt og det betyder at hun skal igang med morgengrød. Igen gælder det, at det vil være rigtig godt at du holder mængden af skemad lidt nede. Så små hyppige måltider er bedre end få og store måltider :)
Det er helt okay at hun drikker mest, når hun ligger for sig selv. Det er helt fint at du giver hende flasken, når hun ligger i barnevognen eller i sin seng. Hun skal netop have mælken før hun skal sove. Jeg anbefaler at man giver skemad, når barnet vågner og giver mælk før barnet skal sove, på den måde skabes bedst plads til begge dele og barnets behov sikres.
En plan for dagen kunne se således ud nu:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 8: Tilbydes lidt grød med frugtmos som topping, vand af kop. Må også gerne få lidt frugtbåde at gumle på selv.
Flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 11.30: Tilbydes grøntsagsmos af forskellige grøntsager, vand af kop. Må gerne tilbydes ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på eller lidt agurk
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet varierer efter ...
... hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16-17: Flaske og sover herefter ofte dagens 3. lur som ofte er en kort powernap på måske 20-30 minutter
Aften 18: Tilbydes grøntsagsmos af forskellige grøntsager, vand af kop. Og må igen gerne tilbydes ristede rugbrødsbjælker agurk eller lignende at gumle på.
Flaske og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet her varierer også efter hvor lang og hvor sen den 3. lur er
Sen aften 23-24: Flaske og der arbejdes stille og roligt på at hun kan begynde at sove igennem (det vil sige 5-6 timer) uden mælk til næste morgen tidlig.
En anden mulighed du kan forsøge er også at give hende en anden type erstatning. Du må gerne skifte til NAN 2, det giver hende lidt ekstra jern. Du kan også prøve et produkt fra et andet firma, fordi de smager meget forskelligt. Nogle gange sker det at børn bliver trætte af modermælkserstatningen og det er der jo ikke noget at sige til, når man får det flere gange dagligt i ½ år ... :)
Med hensyn til hende motoriske udvikling, så lyder hun til at være rigtig fint med. Hun triller selv fra ryg til mave og bliver naturligt frustreret, når hun ikke kan komme fra mave til ryg - det er rigtig fint at du hjælper hende med at trille, prøver at få hendes arme ind til kroppen, prøv også med en lille pude under maven, så hun løftes lidt op og måske derved bedre kan dreje omkring. Du kan også prøve at vise hende legetøj og lade hende kikke efter det så hovedet drejer, så hun kikker til siden og bagud. Det kan gøre at hun får lidt overbalance fordi hovedet er tungt og derved finder ud af at komme om på siden og derfra videre til ryggen. Men det skal nok komme stille og roligt - hun er godt igang :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.