Svar: Være på afstand påvirker søvnen
Kære trætte
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med jeres datter lige nu. Hun er godt igang med at øve sig i at kravle, lægger sig op i kravlestilling, vugger frem og tilbage. Hun er også begyndt at registrere, når du går - også selvom det blot er ud i køkkenet og hun stadig er i stuen - hun er igang med det der hedder separationsfasen.
Da hun stadig kun er 7 måneder gammel, så er det en periode, der sandsynligvis kommer til at tage lidt tid og sådan må det være. At hun er i separationsfasen betyder at hun lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer og samtidig også derfor har ekstra meget behov for fysisk kontakt. Hun er stadig så lille at hun ikke forstår hvor I er, når hun ikke kan se dig og derfor bliver hun ked af det, når du/I går ud af syne. Hun har brug for at se dig, for at vide at hun ikke er forladt. Hun har i øjeblikket rigtig meget behov for at vide at du er der og vil naturligt i kraft af sin alder være mere pylret og krævende i forhold til kontakt, især når hun skal sove.
Det er en god idé at forsøge at arbejde på så fast en dagsrytme som muligt. Med den udviking og den fase hun går igennem i øjeblikket, så vil en fast rytme hjælpe jer til at finde det rette puttetidspunkt og det vil bedre hendes evne til at falde i søvn og også bedre hendes søvn, når hun først sover. Det er også vigtigt at hun får både mad og mælk nok hele dagen igennem, da hun sover bedst på fuld mave :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Kommer over til mor og ammes i mors seng og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Tilbydes frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på og må også gerne få små bidder af en bolle med smør og ost. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30, sover her måske 1 time
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres gerne med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer lidt efter, hvor lang en formiddagslur hun har taget og hvor sent/tidligt den ligger
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes evt også stadig om eftermiddagen
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er mere og mere familiemad, mad med smag og mere bid i. Hun kan få ris med sovs, laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle eller lignende. Vand af kop og suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gumle på.
Kommer i bad og gøres klar til natten
Ammes og puttes til natten ca kl. 20 - Tidspunktet varierer efter hvor sent hun er stået op fra middagslur
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover uden at få mælk til næste morgen tidlig ca kl. 05 ...
De fleste børn vil i 7 måneders alderen have behov for 4 amninger dagligt og i 8-9 måneders alderen skrues ofte ned til 3 amninger. I stedet for ...
... at amme kan også gives flaske og det er fint at I nu vil forsøge med ny flaske og også prøve med udmalket mælk.
Som du kan se har jeg også lavet planen sådan, at jeres datter naturligt starter med at få rigtig mad, når hun vågner af en lur og først tilbydes mælk inden hun skal sove igen. Denne rytme har den fordel, at I sikrer bedre plads til den egentlig mad, som mætter mere og som også er vigtig for at sove godt og længe ... Samtidig er det helt naturligt at blive ammet og få mælk inden søvn, fordi det beroliger og gør hende afslappet. Det betyder ikke at hun skal falde i søvn med brystet i munden og skal have en uhensigtmæssig afhængighed her, men det er naturligt at mælken indgår som en del af det at blive puttet.
Hendes søvn ændrer sammensætning nu og de næste måneder frem, så den kommer itl at minde mere og mere om den søvn I selv har. Det vil sige at hun i sin søvn gennemgår flere forskellige stadier – hun sover let, hun drømmer, sover dybt osv. og når hun har disse opvågninger, skift i sin søvn, så vil hendes underbevidsthed registrere om alt var som da hun faldt i søvn. Hele natten igennem veksler hun mellem de forskellige søvnfaser. En gang imellem vågner hun op – hun sover let, det vil sige er stadig sådan halvtsovende, hun flytter på sig, lægger sig måske op i kravlestilling og vugger, kan ikke selv komme ned igen. Det gør hun fordi hun motorisk og mentalt er igang med en stor udvikling lige nu.
Hver gang hun skifter søvnfase, så vil hun vågne lidt op, ændre på sin stilling, småklynke osv. og det er hendes søvnassociation der skal få hende til at sove videre igen. Det er derfor vigtigt at hun puttes der, hvor I gerne vil have hende til at sove og at hun registrerer hvor I lægger hende, samt at I bruger en klud, beroligende ord, kærtegn eller lignende, som på sigt vil hjælpe hende og også gøre hende mindre afhængig af jeres hjælp. Lige nu er det dog helt naturligt at hun har brug for jer, når hun skal sove og når hun har sine opvågninger om natten :)
I kan læse mere om søvnassociationer og jeres datters udvikling, separationsfasen, hvad der sker hos jer lige nu og hvordan I kommer videre i min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" :)
Det er altså helt normalt at jeres datter lige nu søger jer ekstra meget og også kan virke mere "morsyg", det hænger sammen med den alder og udvikling hun går igennem. Hjælp hende med stillingsskift og beroligende hænder, når hun vågner, så I stille og roligt får hende videre i søvnen. For hendes søvnvaner senere hen er det vigtigt at I overvejer, hvordan I hjælper hende videre i søvnen, når hun vågner. Stillingsskift, beroligende ord, en putteklud, kærtegn eller lignende er super. At amme hende eller give hende en sut i munden, hver gang hun vågner op - er uhensigtsmæssigt. Men at lægge hånden på hende og sige "sshh-sssh" er fint og normalt nødvendigt i denne alder ...
Håber I hermed har fået lidt ro med på vejen og har fået lidt idéer til hvordan I kommer videre :)
Rigtig meget held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. august 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej, Vi er førstegangsforældre til en pige på ca. 8 uger og kæmper med...
7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far
Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...
3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...