Svar: Har svært ved at lege selv

---

Kære M.

Tak for dit brev og for dine tanker og fine beskrivelse af jeres lille dreng :)

Det er vigtigt for børn at lege og det er vigtigt for deres udvikling. Børn leger forskelligt alt efter hvilken alder de har og når man er 1½-2 år gammel, så er det en rigtig god idé at opmuntre barnet til at lege noget, som det allerede er dygtig til, for på den måde at motivere barnet til at lege mere. Det kan f.eks. være en god idé at lade jeres dreng lege med klodser der skal stables til et tårn, eller lege med sand, spand og vand ...

Hvis I kan opmuntre ham til at lege med ting, som han er god til, så opbygger I mestringsfølelse og tillid hos ham og det igen giver på sigt lyst til at lege mere selv. På samme måde er det super fint at I forsøger at være lidt på afstand en gang imellem og betrygger ham i at I er der og at han godt kan selv, eller evt. hente legetøjet hen til jer, så han kommer til jer i stedet for at I kommer til ham. Det må I meget gerne gøre, det er helt fint :)

Med den alder han har, så vil han ofte lege det der hedder parallel leg. Det betyder at han leger ved siden af jer eller ved siden af andre børn. Når han bliver 2-3 år så vil han begynde at lege det der kaldes rollelege, hvor han leger mere med andre og på den måde vil hans behov for at lege sammen med jer naturligt ændre sig. Det vil også på sigt give mulighed for at I leger med på afstand. Hvis han f.eks. leger med et legekøkken, så kan han selv lave mad i køkkenet og kan så komme og serverer lidt mad for jer, som I så leger at I spiser og derefter kan han så kokkerere lidt på egen hånd i sit køkken igen. På den måde vil I på sigt kunne have en form for leg, hvor I nogle gange er med og andre gange lidt på afstand - men det er stadig helt naturligt at I er der og at han har brug for jer.

Han har rigtig meget brug for at opleve ting sammen med jer, det er ikke nok for ham at gøre det selv, han vil rigtig gerne have sin mor eller far med. Man taler om det der hedder et fælles tredje. Det vil sige når barnet og den voksne i fællesskab kigger på en ting eller udfører noget sammen. Ofte starter det med at den voksne sidder og kigger på noget, som fanger barnets interesse. Han ser at du er optaget af det og begynder derfor at interessere sig for, hvad det er du laver. Du viser ham det, taler om og forklarer, hvad det er I kigger på og han lærer derved en masse nye ord, samtidig med at det giver ham lyst til selv at undersøge og prøve at forstå.

Når han trækker af sted med jer i hånden, så er det ikke altid fordi han vil lege eller fordi I skal noget bestemt, så handler det mere om at han nyder at være sammen med ...

---

---

... jer. Så nogle gange er det også fint ikke at have fokus på at han skal lege, men at I skal lave noget sammen. Så når I synes det er tid til at få lavet noget praktisk så inviter ham med til dette. Han kan f.eks. godt få en støveklud i hånden og gå rundt og tørre støv af, hvis han kan se at du/I gør det samme. Han kan også være med til at dække bord, imens maden bliver lavet. Han kan være med til at tømme opvaskemaskinen, holde tøjklemmerne, når der skal hænges tøj op osv. Så fokus er på at I er sammen, mere end på at han skal lege selv eller I skal være der mens han leger :)

Det er rigtig fint at I nu begynder at lære ham, at I ikke går fra bordet, før I er færdige med at spise. Ligesom det er rigtig fint at I når I er nogen steder, forsøger at finde balancen mellem at være der og tage jer af ham og også prøver at være der sammen med de øvrige gæster. Nogle gange kan løsningen være at I inviterer ham op på skødet, med en kort besked om at I lige sidder og taler, men at han kan sidde lidt hos jer imens - for at lære ham, at han ikke kan trække jer væk lige nu, men er nødt til at vente lidt. Samtidig dog med respekt for at han naturligt synes det er dræbende, at I sidder og taler i timer, for ham er det dræbende, at I taler i mere end 10 minutter ...

Det er naturligt en balance, som du skal prøve at finde. Når I er i byen og I har jeres dreng med, så er det helt naturligt at I ikke kan sidde og tale i længere tid uden at blive afbrudt, det samme gælder også derhjemme. Men I kan prøve at lade ham være i nærheden af jer, så begge dele kombineres - så I både er der for ham og for jeres gæster eller dem I besøger. Og ellers må du nogle gange tillade dig selv at tage i byen uden jeres dreng, så der er fuld mulighed for voksensnak uden afbrydelser.

---

---

Jeres dreng lyder til at have brug for den tryghed det giver ham at have jer nær og jeg tænker at jo mere I kan vise ham at I er der, netop giver ham roen og visheden om at I ikke forsvinder, men at basen er der og han kan vende tilbage til basen, når han har brug for det - jo bedre er det for ham på sigt. Du fortæller jo at han f.eks. i vuggestuen godt kan lege for sig selv, det går faktisk ret fint og jeg tænker at det netop er fordi basen derhjemme er i orden. Han ved at I er der, netop fordi I altid har været der, så vær der stadig og prøv så at motivere ham til også at turde lidt selv med jer lidt på afstand en gang imellem. Små skridt, men hele tiden trygge skridt og I lyder til at være fint på vej :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Læs også gerne min bog "Helens bog om dit barns udvikling". Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---