Svar: At passe på sine ting

---

Kære Trine

Tak for dit brev :)

Egenlig tror jeg at din dreng er helt klar over at han skal passe på sine ting og at det netop er derfor han bliver så ked af det, når noget går i stykker eller han kommer til at ødelægge noget uden at ville det. Og det er helt naturligt at han bliver ulykkelig, når yndlingslegetøjet ikke lige lader sig reparere og man ikke med det samme kan gå ud og købe noget nyt ...

Selvom din dreng nu er næsten 4 år, så er han hjernemæssigt stadig meget umoden og vil ikke kunne tænke rationelt og fornuftigt. Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Alt det du og din dreng gør sammen, vil påvirke hans hjerne, det vil påvirke hans udvikling og hans liv fremover.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i tre dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når din søn oplever at hans legetøj går i stykker, når han mærker fortvivlelsen over at det ikke kan repareres og at han derfor ikke kan lege med det mere, at det er nødt til at blive smidt ud, så bryder verden sammen. Der sker en aktivering i pattedyrhjernen, og den styres af den rationelle hjerne. Derfor er det vigtigt at det er den du aktiverer med din reaktion. Det er vigtigt, fordi du med din reaktion jo netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele.

Derfor skal du forsøge at reagere med det, som du gerne vil lære ham - f.eks. at bevare roen og overblikket. Derfor skal du reagere med lydhørhed, vise din søn at du forstår ham, at du forstår hvad han vil eller hvad han er ked af og at du kan sætte dig ind i hans situation. Det betyder at det er vigtigt at du kan rumme ham og rumme de følelser han har ...

---

---

... og at du ikke skælder ham ud eller kritiserer ham ved f.eks. at sige "det er din egen skyld" eller kommer med trusler "så kan du lære det" eller lignende. For reagerer du på denne måde, så danner ha nikke de vigtige forbindelser, der skal sætte ham i stand til senere hen at kunne tackle en sådan situation igen.

Når man irettesætter børn, så skal man for det første altid overveje, hvorfor man irettesætter. Om det mon er nødvendigt at være som forældrene synes eller om det rent faktisk godt kan være som barnet gerne vil ... Hvis barnet oplever nogle gange at få sin vilje, så vil det naturligt også bedre kunne acceptere et nej andre gange.

Når det handler om ting der går i stykker, så må du prøve at vurdere, hvad det er og hvor stor betydning det har for ham. Du skal naturligvis ikke altid køre ud og købe nyt som erstatning for det gamle, men nogle gange vil det være helt okay at give ham noget nyt. Hvis din mobiltelefon går i stykker, så vil du sansynligvis også ret hurtigt købe dig en ny og på samme måde skal han naturligvis have mulighed for at få en erstatning for det, som er i stykker ... Andre gange vil det være så dyr en ting, at du må forklare ham at du forstår ham og hvor svært det er at skulle undvære det pågældende stykke legetøj, men at det er en ting som I ikke bare kan købe, men som I må spare op til eller som han må ønske sig til f.eks. fødselsdag eller jul. Og så må du rumme de følelser og frustrationer der opstår - at vise ham medlidenhed og sammen med ham ærgre sig over at situationen lige nu er sådan.

---

---

Når han giver dig skylden, så er det sansynligvis udtryk for den frustration han føler over at du ikke kan redde situationen lige nu og her. Du er jo den voksne, den der altid har svar på alt og som kan finde ud af alt - men lige der her, som er så vigtigt for ham, det kan ikke engang du løse - og det gør naturligt frustrationen og fortvivlelsen endnu større. Og så går det ud over dig.

At kunne rumme ham, betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, at du ikke forsøger at ændre det og at du ikke tager det personligt. Og det er netop det sidste som her er vigtigt. Det er jo ikke din skyld og det ved du godt, så derfor skal du lade være med at tage det til dig og ikke skyde igen med "det var ikke mig, det var dig selv!". Prøv at rumme det, lyt til ham og anerkend at det er en dum situation og at det er hele situationen det er galt med, hverken dig eller ham.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---