Svar: Kan varmen have indflydelse på søvnen
Kære Sara
Der er umiddelbart tre ting, som kan gøre sig gældende.
For det første har børn i alderen 4-6 uger det der hedder appetitspring, som betyder at de nu er så store at de har behov for mere mad. Ved at være mere urolige og grædende bliver de tilbudt mere mad (det gælder i en vis grad også børn som får flaske).
For det andet, så kan jeres dreng jo godt reagere på varmen, både på den måde at han er tørstig og derfor græder lidt mere for at få lidt at drikke, - altså ikke spiser et helt måltid, men kun få ml., men også ved at blive mere urolig. Det er svært at finde roen og lægge sig ordentligt, når det er meget varmt.
For det tredie, så er jeres dreng jo blevet mere bevidst. Han smiler til jer og er nu meget mere opmærksom end tidligere. Det betyder at han også får mange flere stimuli end før, og nogle gange kan det være svært for børn, især om aftenen, at kapere alle de indtryk de har fået i løbet af dagen og dermed finde ro.
Som de omsorgsfulde forældre vi jo ofte er, er vi tilbøjelige til at forsøge med alt muligt i håb om at et eller andet hjælper. Vi skifter bleen, snakker lidt, lidt over til far, lidt over til mor, prøver at lægge i sengen, op igen, prøver med lidt legetøj, prøver at give mad, vugger lidt, osv. osv. Naturligvis i den bedste mening fordi det skærer ind i hjertet, når ens lille barn er ulykkeligt og 'vi må jo gøre et eller andet for at hjælpe'. Men det vi gør er at tilføre barnet endnu ...
... flere stimuli, hvilket jo er det barnet reagerer mod.
Når jeres søn græder skal I naturligvis tage ham op. Det er altid vigtigt at reagere på et barns gråd, og en lille dreng på 6 uger har ikke megen anden udtryksmulighed for at noget er galt.
Forsøg derefter at finde en møde at trøste ham bedst muligt på, uden at forsøge med 117 forskellge ting. Find ud af, hvordan han bedst slapper af og gentag dette igen og igen. Slapper han af, når han ligger på fars brystkasse f.eks. så lad ham ligge der. Mange børn nyder at blive båret på forældrenes underarm, imens barnet ligger på maven hen over armen. Det får dem til at slappe af i hele kroppen og lukker mange sanseindtryk ude.
Nogle børn har brug for den tætte kontakt for at finde ro, hvor andre har behov for at ligge for sig selv. I må vurdere hvordan jeres dreng har det bedst.
Sørg for at rummet, som han sover i, har været godt udluftet i løbet af dagen, evt. med gardinerne for, så solens varme er holdt ude og han derved kan sove i et køligere rum.
Med hensyn til søvnbehov, så er det altid farligt at sætte tid på. Det er vigtigere at se på, hvordan barnet virker når det er vågent. Et bud på et søvnbehov for jeres søns alder ville være 3 lure i løbet af dagen, samt en nattesøvn, afbrudt af madgivning, i alt 15-16 timer i døgnet. Nogle nyfødte sover 16-18 timer i døgnet, men i takt med at de bliver ældre bliver de også mere vågne og aktive.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











