Svar: Hun slår og sparker

---

Kære Frustrerede mor

Tak for dit brev :)

Når børn slår, bider, river, kradser, sparker og således reagerer meget fysisk overfor andre børn og voksne, så skyldes det ofte at barnet mangler sprog. At barnet har svært ved at give verbalt udtryk for sine følelser og derfor reagerer fysisk. Og med den alder jeres datter har, den udvikling hun går igennem, så er det et eller andet sted naturligt at hun reagerer som hun gør ...

Det tager rigtig lang tid at lære at mestre og kontrollere sine følelser, det tager tid at lære at bruge ord i stedet for at være fysisk reagerende, når man skal fortælle at noget er rigtig dejligt eller rigtigt svært. Selvom jeres datter har en alder nu, hvor hun godt kan sige "nej", "det er min!" eller lignende, så kan hun ikke give udtryk for at føle sig uretfærdigt behandlet, eller føle sig trængt op i en krog eller forklare jer at hun f.eks. føler sig overset og usikker. Og når hun ikke kan sige fra, når hun mangler sprog, så vælger hun at slår, sparke, skubbe, bide osv. i stedet.

Den fysiske reaktion kan skyldes flere ting:

Det er ofte vrede, der løber af med barnet. Barnet føler sig uretfærdigt behandlet, legetøj der bliver taget fra en eller andet man stoppes i - så slår barnet fra sig. Det kan være en akut opstået vrede eller frustration, men det kan også være sparet sammen over længere tid.

Børn kan slå i forsvar. Hvis barnet i en bestemt situation føler sig presset og er bange, så vil mange børn slå og nogle gange bide for at komme væk.

Børn kan også finde på at slå, hvis de lærer at det er sådan man gør. Det kan være større børn som bruger denne metode, for at få deres vilje. Eller forældre der slår barnet over fingrene for at lære barnet at der er ting det ikke må, ting det ikke må røre ved ... (det er forøvrigt forbudt!)

Nogle børn slår også når der ikke lyttes til dem. Det kan være en reaktion på behov for opmærksomhed.

Det er rigtig svært at være jeres lille pige lige nu. Hun har en svær rolle, fordi hun er blevet storesøster og samtidig også stadig er lillesøster. Hun er i forhold til sin lillebror en stor pige og I forventer meget af hende og hun er i forhold til sin større søskende en lille pige, der ikke kan ret meget selv ... Og det er bestemt ikke let.

Jeres datter har fået en rival og er derfor jaloux. Jalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at jeres datter får lov til at udtrykke disse og også får dem bearbejdet. Det er derfor vigtigt at I sætter ord på de tanker og følelser I tror jeres mellemste datter går rundt med, så hun hører at I forstår hende.

Når ...

---

---

... I fornemmer at hun nogle gange synes lillebror er irriterende eller at det er dumt, at I har fokus på den yngste i stedet for hende, så sig det højt. Sig til hende "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at ..." eller "det er også dumt, at ..." så hun føler sig forstået. Samtidig skal I naturligvis også sætte grænser, så hun ikke får lov til at være ond ved sin lillebror, hun skal ikke skubbe til ham, slå ham osv. Her er I nødt til at sige fra og sætte hende væk "jeg sætter dig her, fordi du slog, man må aldrig gøre noget som gør ondt på andre!". Men det er meget vigtigt at I er opmærksomme på at disse følelser udløses fordi hun føler sig usikker og har ekstra meget behov for jer og derfor er det ikke nogen god idé at sende hende væk (f.eks. på værelset) og skælde meget ud.

Det bedste man kan gøre er at finde ud af, i hvilke situationer hun gør det og så hjælpe hende med at løse problemerne på en anden måde. Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om at fortælle hende at det er forkert og skælde ud, det er ligeså meget et spørgsmål om at lære hende nye måder, give hende nye redskaber til at løse de situationer, som er svære for hende.

I er nødt til at holde øje med hende og få en fornemmelse af, hvornår det sker og hvorfor det sker. Og så skal I forsøge at reagere og hjælpe hende inden hun forløber sig og kommer til at slå. Hun skal altså ikke nå at komme derud, hvor hun reagerer sådan, men skal allerede inden have en måde at tackle det på, guides og hjælpes. Det er vigtigt at hun får viden om og lærer, hvad det er hun skal i stedet og ikke længere fokus på det hun gør forkert. Du skal altså nu være forberedt på at hunm når du står og taler med en anden mor, føler sig ekstra overset, fordi hun i forvejen føler at du måske har glemt hende - og derfor skal du, når du taler med den anden mor, huske at se din datter, inddrage hende osv. så hun ikke når dertil, hvor hun ender med at slå dig ...

De følelser jeres datter har handler om:

---

---

- Hun føler sig tilsidesat
- Hun føler sig ikke som den foretrukne
- Hun føler ikke ligeværdighed til forældrenes kærlighed
- Hun oplever at have en rival
- Hun føler sig usynlig
- Hun føler at pladsen i mors hjerte er usikker
- Hun føler ikke at der er kærlighed nok til alle

Og når man føler sådan, så vil man naturligt som 2 årig gøre alverdens krumspring for at blive lagt mærke til. Negativ opmærksomhed kan være bedre end ingen opmærksomhed ...

Så jo mere I kan se hende, lytte til hende, være der for hende, anerkende hende og vise hende forståelse, jo bedre er det :)

Håber du/I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---