Svar: Sutte og blestop ...?
Kære forældre
Tak for jeres brev - og velkommen tilbage :) Hvor dejligt at høre fra jer igen og hvor dejligt at høre at I nu venter en lille ny! :)
Hvorvidt storebror kan undvære både sut og ble er svært at svare på, men det lyder faktisk som om at I skal gøre forsøget med begge dele på en gang ... Det handler ikke om at han skal have fjernet sut og ble samtidig og fra den ene dag til den anden, men om at begge dele skal trappes ned, så han stille og roligt kan undvære og så må I se hvad tiden bringer. Nogle gange kan det at blive storebror gøre at han går lidt "tilbage i udvikling" og får ekstra meget brug for netop både ble og sut, andre gange så betyder det at han pludselig føler sig meget stor og bestemt ikke vil bruge nogen af delene ... :)
Når jeg anbefaler at skære ned for brugen af sutten, så er det fordi I fortæller at han har fået begyndende suttebid, konstateret af tandlægen. Det er derfor vigtigt af hensyn til hans tænder, at sutten kommer væk. Det betyder i første omgang at det er slut med at bruge sut om dagen, han kan få sutten om aftenen, når han skal sove, men ellers ikke.
Det vil være en rigtig god idé at tale med ham om at sutten skal væk og gerne erstatte med en puttebamse eller lignende. Det vil være en god idé at tage ham med i processen, hvor de gamle og mørnede sutter smides ud, ligesom I kan overveje hvad metode I vil bruge for at komme af med sutten. Nogen sender sutten til julemanden, andre hænger den på et suttetræ, atter andre bytter den i en legetøjsbutik og barnet får i stedet en ting, som barnet har ønsket sig ... Idéer og muligheder er der mange af og det er altid en god idé at tage barnet med i processen, i beslutningen.
Læs også bøger for jeres dreng om at slippe sutten og læs også gerne min artikel "når børn bruger sut", som I finder i artikelsamlingen her på siden.
Med hensyn til at slippe bleen, så lyder han parat. I hvert fald fortæller I at han godt kan mærke vandladnings- og afføringstrang, han er opmærksom på når han skal og kan også sige til og nå at komme på toilet eller potte inden. Det er rigtig godt og det er en god idé at udnytte, at han netop nu viser lidt interesse og virker parat. Og naturligvis også godt at udnytte sommeren og jeres ferieperiode. Det er langt lettere at træne renlighed om sommeren end om vinteren.
Jeg ...
... er ikke tilhænger af at man tager bleen af for tidligt i selve renlighedstræningen. Jeg tror på at man kommer længere med den succesoplevelse det er at ha en tør ble, fremfor det nederlag det er, hver gang man står med våde bukser.
Derfor foreslår jeg at man indfører faste toilettider, så han følges på potte eller toilet på de tidspunkter, hvor vi andre også tisser normalt. Det vil sige det første når vi står op om morgenen, det sidste vi gør inden vi går i seng (med børn kan det ofte være i forbindelse med aftenbadet), inden vi kører op for at handle, løber ud for at lege eller lignende.
I skal ikke spørge ham om han skal tisse, for så kan I være sikre på at han siger nej og tisser få minutter efter. I stedet skal I tage ham i hånden og følge med ham på toilettet og sige "kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører" og så tisser I som en helt naturlig regel, der gælder både for børn og voksne. Kommer der noget, så er det super flot. Er bleen tør, så er det super godt, så roses han for det, så kan bleen bruges igen (selv små dryp kan ikke mærkes i en ble) så bleen bruges som et par underbukser der trækkes op og ned. Og har han så tisset i bleen og den skal skiftes, så var det jo godt at han havde den på og han får en ny på og så prøver I bare igen næste gang :) Fuldstændig ro på, ingen problemer og alt så naturligt som muligt.
Når han begynder at kunne holde sig og kontrollere det helt og I flere gange oplever at bleen er helt tør, så kan han få bleen helt af. Stadig faste toilettider, hvor I hjælper ham med at det skal lykkes og få små succesoplevelser med at kunne :)
Det er en god idé at læse bøger om renlighed for på den måde også at få påvirket ham i den retning og få en idé om at det er noget I skal igang med at arbejde på nu.
Jeg kan godt forstå jeres bekymring, for det er mange ting han lige nu skal udsættes for - starte i børnehave i maj, blive storebror i september og så i den mellemliggende periode skulle smide både sut og ble. Men det lyder som om at han vil være parat til begge dele. Måske ikke helt til at smide sutten, men det er nødvendigt i forhold til hans tandstilling ... så prøv om ikke I kan få ham gjort renlig om dagen i løbet af sommeren og få minimeret og gerne helt få stoppet brugen af sut før den lille kommer :)
Rigtig meget held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









