Annonce

Annonce

Svar: Vågner igen mange gange om natten


3. juli 2012

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Tak for jeres brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, så kan I selv vælge til og fra, hvad I skønner I kan bruge :)

Planen for dagen ser umiddelbart fin ud, det eneste som springe mig i øjnene er at puttetidspunktet kl 19 måske er lidt for tidligt og at det kan være derfor at jeres datter nogle gange er en time eller mere om at falde i søvn ... Modsat, så sover hun ofte ikke særlig længe til middag og kan derfor godt have brug for sin søvn allerede kl 19 ... Det er en rigtig god idé at holde fast i at rutinerne om dagen er nogenlunde ens, fordi det også vil give grobund for et nogenlunde fast puttetidspunkt om aftenen.

Der sker rigtig meget med jeres datter udviklingsmæssigt lige nu og hun er igang med det man kalder for separationsfasen. Det betyder at hun på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at hun ikke er forladt, samtidig med at hun nu er begyndt at kravle, rejse sig ved tingene og motorisk er godt igang med at bevæge sig mere ud i verden på egen hånd. Det betyder også at hun ikke længere sidder så meget på skødet, hun har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.

Men behovet for nærhed har hun stadig og det viser sig netop om aftenen. Her hvor roen skal falde over hende, hvor hun skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger hun ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som hun viser behov for, det der skal til for at hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Den øgede motoriske udvikling betyder også at hun rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når hun skal sove. Og hun virker naturligt rastløs. Hun kravler og rejser sig, både når hun er vågen i løbet af dagen, men gør det også i sengen, hvor hun let får fat i tremmerne og hun gør det når hun sover. Hun får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som hun ikke selv kan komme væk fra og hun har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade hende karte rundt, lige trække tiden lidt, lade hende trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få hende videre i søvnen.

Det kan være en rigtig god idé at indføre et godnatbad, fordi hun godt en time efter badet vil få en naturlig ro i kroppen og derved bedre vil kunne falde i søvn. Det kan derfor godt hos jer være en hjælp, hvis dagsplanen om aftenen så således ud:

17.30/18: Aftensmad, bestående af jeres mad, gode børnevenlige retter, som I også giver nu. Vand eller sødmælk af kop.

Kommer i bad 18.30 og får ...


Annonce

... herefter lidt massage, smøres evt. lidt ind i creme, for at slappe lidt af i kroppen

Tilbydes en godnatgrød kl ca 19 og får så sin flaske med mælk og puttes til natten 19.30-20.

Sen aften 23-24: Flaske med mælk og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.

Når I putter hende, så er det dejligt, når det lykkes og hun sover i løbet af 10 minutter, men de dage, hvor I kan mærke at det er svært, så er det vigtigt at I ikke kæmper med hende. Det er meget vigtigt at I lytter til hende, når hun skal puttes og forsøger at finde ud af, hvad det er der sker og hvis hun græder, så skal I finde ud af hvorfor hun græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis hun græder fordi hun er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at putte hende i sengen, holde hænderne på hende og berolige hende, så hun falder i søvn ved kærtegn og hjælp til fysisk ro. Og hun må gerne få flasken imens hun ligger i sin seng, hvis det kan hjælpe hende bedre til at overgive sig.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis hun græder fordi I går fra hende, hvis hun stiller sig op ved tremmerne i sengen, rækker armene op "gå ikke fra mig", så er hun utryg, føler sig forladt og her skal I selvfølgelig ikke gå fra hende, men sidde hos hende, tale lidt med hende, synge en sang, holde hende i hånden osv. så hun roligt falder i søvn.

Det er vigtigt at hun lærer at falde i søvn i sin seng. Det er vigtigt at hun falder i søvn der, hvor I gerne vil have hende til at sove. Derfor skal hun puttes i sengen og ikke et andet sted, hvis hun falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter hende over i sengen, så risikerer I at hun vil vågne hele natten, protestere og være ked af det, fordi hun oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn eller hvor hun nu er faldet i søvn og det giver yderligere utryghed.

Hvis hun er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage hende med ind i stuen igen og vente på at hun atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte hende tilbage i sengen imens hun lige når at registrere at hun lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Vær opmærksomme på at hun ikke bør falde i søvn med flasken i munden. Det at hun vågner op og gentagende gange har brug for flasken for at sove videre, kan godt være tegn på at hun er afhængig af flasken for at sove og det er uhensigtsmæssigt. Hun skal naturligvis have sin mælk og have dækket sit behov for væske og måske har hun lige nu brug for 3 flasker dagligt, for at være dækket ind - de kan ligge inden middagslur, aften og sen aften. I alt bør hun samlet få 400 ml mme og derudover så meget vand hun kan drikke.

Håber at I kan bruge mine tanker lidt videre og hermed er hjulpet lidt på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Søvn og trivsel - 3 mdr.

Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....

Læs hele brevet og Helens svar


20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme - 3 måneder

Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce