Annonce

Annonce

Svar: Ulykkelig i forbindelse med amning


1. juli 2012

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Jeg synes det er for tidligt at begynde med grød. Det er vigtigt at jeres datter er parat både fysiologisk og mentalt og det lyder faktisk ikke til at være helt tilfældet. Det anbefales også at man tidligst starter ved 4 måneder.

Man kalder det ammestrejke, når børn pludselig ikke vil tage brystet eller protesterer højlydt, når de lægges til og det kan skyldes mange forskellige ting.

Netop i 3-4 måneders alderen oplever mange at der kan være store udsving i mælkeproduktionen. Det afhænger helt at hvor hyppigt og hvor længe barnet dier, hvor meget der produceres. Hvis I har travlt, stresser rundt og skal nå en masse så producerer du mindre mælk end hvis I slapper mere af og har mere tid. Din datter har en alder nu hvor hun er meget mere opmærksom på verden og derfor let lader sig forstyrrer og derfor kan det være ekstra vigtigt netop nu at forsøge at skabe ro omkring amning og ammetidspunktet.

Ofte kan det være en god idé at du lægger dig med hende og ammer hende i din seng om dagen, nedrullede gardiner, mørkt og køligt soveværelse og så lader hende die og sove nær dig, kan give en helt anden ro og få amningen til at fungere igen.

Amning om natten er også stadig vigtig. Du producere mere af det mælkestimulerende hormon om natten og derfor er det vigtigt ikke at arbejde på at barnet skal "sove igennem" hele natten allerede nu ...

Børn bliver let frustrerede, hvis mælken ikke løber hurtigt nok til, ligesom de kan blive frustrerede, hvis den løber for hurtigt. Hvis mælken løber for stærkt, så må man lade den første mælk sprøjte ud - du kan fange den i en stofble og så lægge til igen bagefter. Det er den vandholdige mælk som kommer først og i stor fart, så det betyder ikke så meget, at barnet ikke lige får det første.

Hvis mælken løber for langsomt til så kan det hjælpe dig at malke lidt ud, stimulere brystet lidt inden du lægger din datter til. Det kan også nogle gange hjælpe at dryppe en lille smule mælk ind i mundvigene på hende når hun ligger ved brystet, så hun kan smage at der er noget at komme efter og derfor hellere vil tage fat.

Ammestrejke kan opstå akut fra den ene dag til den anden eller det kan ske langsomt over en længere ...


Annonce

... periode. Hvordan du har det, har stor betydning. Hvis der i jeres familie er sket noget, der giver uro, dårlig eller trykket stemning så vil det kunne påvirke amningen negativt.

Nogle gange afviser barnet brystet fordi det er ved at få tænder, andre gange fordi mor er ved at få menstruation, begge dele er dog lidt tidligt i forhold til din datters alder.

Børn kan også reagere negativt overfor brystet, hvis man som mor pludselig skifter til en anden parfume eller hvis man begynder at tage noget medicin, som giver smag til mælken. Eller hvis man begynder at dyrke mere sport - det kan påvirke smagen af mælken, så den smager mere "surt".

De kan begynde at vælge brystet fra hvis de får meget sutteflaske, fordi det er meget lettere at spise af en flaske end det er at spise af et bryst.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du skal også overveje og måske lige få lægen til at tjekke om jeres datter kan have f.eks. en svampeinfektion. Hvis hun har det så kan det gøre ondt at die og hun kan faktisk godt have svamp i munden, igennem hele tarmsystemet og i bleområdet. Hvis hun har svamp så skal du være opmærksom på at I begge skal behandles, når du ammer eller vil I smitte hinanden igen og igen. Du kan godt have svamp i og på bryste uden nødvendigvis at have symptomer og skal behandles alligevel.

Vær opmærksom på ikke at presse hende til brystet, og ikke holde dine hænder på hendes baghoved, da det ofte vil føles som et pres og netop gøre at hun laver en "flitsbue" og trækker sig væk fra brystet. Prøv at lade hendes hoved blive støttet af dine arme eller af en pude eller læg dig ned og am hende liggende, da hun så ikke har pres på hovedet.

Måske har hun ondt i maven og bør behandles for en maveinfektion - prøv at tale med lægen om dette.Den gråd du beskriver, hvor hun græder lidt, dier hos dig, slipper og smiler, græder lidt og dier igen, slipper og græder lidt, lyder som om at det måske gør lidt ond at få mælken ned i maven og det vil være rigtig fint at få undersøgt om hun mon har en infektion. Lad lægen vurdere om der f.eks. skal tages afføringsprøver ...

Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre - har fået lidt idé om, hvad årsagen mon kan være hos jer og hvordan I kan komme videre ...

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce