Svar: Klar til at få bleen af?
Kære Mette
Tak for dit brev :)
Jeg kan ikke helt tyde, ud af dit brev, hvor klar jeres datter er, men vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Et godt tegn på at hun begynder at være parat er, at hun kan holde sig i mindst 3 timer. Du kan derfor prøve at skifte hende hver 3 time i en periode og se om hun er tør ... At skifte ble hver anden time, kan godt irritere hende, så det er vigtigt at finde balancen :)
Derudover så har renlighed tre faser:
1. Hun registrerer at hun har brug for en ny ble og kommer og beder om at få en ren og tør ble på.
2. Hun registrerer selve vandladningen og siger "nu tisser jeg!".
3. Hun når at sige til lige inden og løber med jeres hjælp for at nå toilet eller potte i tide.
Det er helt rigtigt, at det kan være en rigtig god idé at udnytte sommeren og tage bleen af hende, så I på den måde får "skubbet lidt til faserne", fordi hun bliver opmærksom på, hvad der egentlig foregår og hvad det er for signaler hun skal lægge mærke til. Hun hun står i haven med et par bikinitrusser på og pludselig tisser, så vil hun naturligt blive opmærksom på det, hun vil kikke ned, mærke vandet der løber, måske blive lidt forskrækket over det og I vil kunne sige "nu tisser du" og på den måde hjælpe hende til at få en bevidsthed omkring det.
Og så er det rigtig godt her, at tale med hende om og prøve at motivere hende til at næste gang hun mærker hun skal tisse, så kan hun prøve at sætte sig på potten eller toilettet og at du naturligvis vil hjælpe hende med det. Du støtter hende, er der for hende og I hjælper hinanden med at finde ud af det - så hun hele tiden føler sig helt tryg. Den oplevelse hun har haft, hvor hun kom til at lave afføring på gulvet, sidder i hende og derfor er det ekstra vigtigt at ...
... du hele tiden betrygger og beroliger og hun føler at du er der for hende.
Jeg har generelt den holdning at det er bedre at beholde bleen på lidt længere og så indføre faste toilettider. Man kommer længere med den succesoplevelse det er at have en tør ble, fremfor det nederlag det er, hver gang man står med våde bukser.
Faste toilettider betyder at hun følges på potte eller toilet på de tidspunkter, hvor vi andre også tisser normalt. Det vil sige det første når vi står op om morgenen, det sidste vi gør inden vi går i seng (med børn kan det ofte være i forbindelse med aftenbadet), inden vi kører op for at handle, løber ud for at lege eller lignende.
Når I begynder med dette, så skal du ikke spørge om hun skal tisse, for så kan du være sikker på at hun siger nej og tisser få minutter efter. I stedet skal du tage hende i hånden og følge med hende på toilettet og sige "kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører" og så tisser I som en helt naturlig regel, der gælder både for børn og voksne. Kommer der noget, så er det super flot. Er bleen tør, så er det super godt, så roses hun for det, så kan bleen bruges igen (selv små dryp kan ikke mærkes i en ble) så bleen bruges som et par trusser der trækkes op og ned. Og har hun så tisset i bleen og den skal skiftes, så var det jo godt at hun havde den på :) Fuldstændig ro på og det hele så naturligt som muligt.
Og så skal hun naturligvis selv vise interesse for samarbejdet, hvis hun ikke selv virker motiveret, så er det ikke nu, så er du nødt til at vente og se om ikke hun bliver klar senere hen. Det lyder dog til at være et forsøg værd, også fordi de lige nu er opmærksomme på det i institutionen og sommeren osv. hjælper også til.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









