Svar: Lukker munden for skeen
Kære fortvivlede mor
Tak for dit brev og dejligt at høre at du har købt min bog om børn og mad, tak! :)
jeg kan godt forstå du er fortvivlet, for lillepigen er ikke mere end 7, knap 8 måneder gammel og det er naturligvis vigtigt at hun får skemad - både grød og mos, netop fordi du derigennem kan sikre hende forskellige næringsstoffer, ekstra fedstof osv. som hun jo har brug for :)
Hvorfor hun reagerer som hun gør er svært at sige .. Du har naturligvis ret i at det godt kan spille ind, hvis I har presset hende for meget, fordi I naturligt har været frustrerede, så hun af den grund nu lukker munden. Det kan dog også skyldes mange andre ting ...
Nogle gange kan det være en god idé at få hende set i øre, næse og svælg af en øre-næse-hals-læge, fordi årsagen måske skal findes i hævede mandler, irriterede slimhinder eller lignende.
Nogle forældre har også fortalt mig at det har gjort underværker at få barnet behandlet af en kranio-sakral-terapeut, der kan påvirke barnets gane og dermed barnets lyst til at sutte, gumle og dermed spise ...
Nogle ergoterapeuter kan også lave mundmotoriske øvelser som kan hjælpe.
Da jeres datter er glad for at sidde og gumle på noget selv, så er det rigtig vigtigt at udnytte dette. Giv hende brødskorper, agurk, kogte blomkål, broccoli, en kartoffelbåd fra ovnen osv. så hun får noget at øve sig mundmotorisk på og så hun også træner det at tygge og have maden og forskellig konsistens og smag i munden.
En mor fortalte mig engang at løsningen hos dem var en agurkeske. Det er et råd jeg faktisk har givet et par gange efterfølgende og det vil jeg også give jer. Det handler om at I skal prøve at lave en ske ud af en agurk og så give hende grøden med den. Netop fordi hun er glad for at gumle på agurk, men har en vægring mod skeen, så kan det at blive madet med grød på agurken gøre at hun pludselig får smag for grøden og når hun først har fundet ud af at grøden smager godt, så kan I skifte til en almindelig ske ... :) Det er et forsøg værd.
Prøv med mad fra glas og færdiglavet grød, som ofte har en mere lind konsistens og en sød smag som mange børn godt kan lide. Det er lige nu ...
... uden betydning om du giver hende det ene eller det andet (færdiglavet eller hjemmelavet), det vigtigste er at hun spiser.
Selvom det er svært at acceptere at hun spiser så lidt så prøv at holde fast i at lidt også har ret og glæd dig ekstra de dage, hvor hun spiser 10 små hapsere i stedet for kun 2 .. Hold fast i at hun tilbydes mad mange gange dagligt og hvis der ikke glider så meget ned til det ene, så gør der forhåbentlig til det næste måltid ...
Du fortæller at hun er gladest for banan og ost .. Prøv at give banan sammen med lidt andre former for frugt, så hun på den måde får lidt mere variation. Prøv at bruge ostesmagen på forskellig måde f.eks. lave lidt ostesovs som du kan hælde på en mos.
Med hensyn til mælkeindtag, så er det rigtigt at 3 amninger / flasker i løbet af dagen ofte vil være passende i 8-9 måneders alderen. Da hun nu er i vuggestue i løbet af dagen, så kunne det være en god idé at lade dem prøve at give hende en flaske inden hun puttes til middagslur. Det vil også være med til at sikre hende lidt ekstra mæthed og samtidig er det også vigtigt at hun vænner sig itl at have noget i maven og naturligt derfor føler lidt sult ... Hvis hun går mere eller mindre uden mad i maven hele dagen kan det også gøre at hun vænner sig til det og lærer sig at nøjes med meget lidt og derfor kan en flaske inden middagsluren faktisk være en udmærket ting. Selvom hun ikke vil have flaske hjemme, så kan det godt være at hun gerne vil i vuggestuen ...
Jeg ved at I er flyttet fra USA til Danmark få kort tid siden og jeg tænker at jeres datters vægring mod at spise også kan hænge sammen med at der naturligt har været meget uro i jeres liv og samtidig er hun nu begyndt i vuggestue. Børn kan godt protestere mod mad, hvis der sker lidt for meget .. Så det at I nu begynder at få lidt mere ro i hverdagen og at hverdagene begynder at ligne hinanden mere vil også kunne hjælpe jer og vil måske kunne give jeres datter lidt mere appetit tilbage. Så prøv også at holde fast i at hun jo vokser, udvikler sig og generelt lyder til at trives, være sund og have det godt ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.