Svar: Kan ikke lide - og usikkerhed

---

Kære Mette

Høje lyde kan godt vække angst hos små børn. Når skraldebilen kører forbi, når naboen pludselig starter en motorsav i haven, når vejarbejderne borer i asfalten eller når der kører en ambulance forbi med en høj sirene, så vil mange børn fare samme. Nogle begynder også at græde og kan næsten ryste over hele kroppen over disse høje lyde.

Det handler ofte om at barnet ikke kender lyden, altså at barnet ikke forstår hvor lyden kommer fra og hvad det er der larmer. Derfor kan det være en god idé at finde ud af hvor lyden kommer fra og tale med ham om det, kikke på det sammen med ham og på den måde afmystificere det.

Hvis han er bange for lyden af sirener, så prøv at tale med ham om at sirenerne er gode. De giver signal om at man skal køre ind til siden, så de der har brug for hjælp kan få hjælp og på den måde er de en god ting.

Læs bøger om forskellige maskiner, besøg naboen eller læg mærke til arbejderne på vejen - tal med ham om at de f.eks. bruger beskyttelseshjelm, høreværn osv. - lyden er høj men ikke farlig.

Med hensyn til ikke at ville rutsje, så kommer det højst sandsynligt i takt med at han bliver ældre. Han er stadig ikke så gammel og det er helt naturligt at han føler det utrygt at skulle klatre op og rutsje ned. Det kan også være rigtig svært at finde ud af sin egen rolle i forhold til de andre børn. Du kan naturligvis sige til ham at du gerne vil hjælpe ham, holde ham i hånden osv. så du hele tiden er der, men det er rigtig vigtigt at du ikke sammenligner med de andre "se den anden dreng hvor han kan, du kunne da også prøve at .." Det er ikke befordrende for ...

---

---

... din drengs selvværd og han vil som du skriver meget let kunne komme til at føle sig forkert.

Det er vigtigt at skelne imellem generthed og usikkerhed. Alle bliver usikre en gang imellem og det er helt naturligt. Og ja, du har helt ret i at det er vigtigt ikke at kalde din dreng genert, så når nogen siger han er genert, så kan du sige "han er bare lidt usikker på situationen, han kender dig jo ikke ..." eller lignende.

---

---

Man kan meget let få rollen som "den generte" og den rolle kan følge en i meget lang tid og det er ikke særlig rart. Så kald ham ikke genert, heller ikke overfor familie og venner, lad være med at sige "han er jo lidt genert" eller lignende. Det er helt okay at han har brug for lidt tid til lige at se situationen an og det er rigtig godt, hvis andre giver ham den tid, - lige lader ham være lidt, eller sætter sig ned på hug og henvender sig stille og roligt til ham. Nogle gange er det fint f.eks. at sige "han skal lige have lidt tid til at lande, vi er lige kommet" eller lignende.

Gå med ham, når I er nogle steder. Sæt dig sammen med ham, spørg for ham, spørg hvad de andre hedder, hvad de leger osv. så du på den måde viser ham vejen og guider ham til at tage kontakt med andre børn. Når nogen henvender sig direkte til ham og du kan se at han har svært ved at svare, så svarer du for ham. Når nogen f.eks. spørger hvad han hedder, så svarer du: "du hedder xx, ikk´?" og kikker på ham, og nikker til ham, så han stadig er inddraget i samtalen. Hen af vejen tør han så selv svare, når nogen spørger ham.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---