Brev:
Leger med mad i stedet for at spise

Hej Helen,
Vi har nydt godt af dine svar på vores tidligere spørgsmål! Vi er tilbage i Danmark efter vores lange rejse til USA, jeg er startet på arbejde og min mand har overtaget barslen. Min datter (nu næsten 10 mdr) sover fint sine to lure i sin tremmeseng og sover oftest også igennem i sin seng om natten. Det er virkelig dejligt - og når hun en gang imellem vågner om natten tager jeg hende bare over til os, det er hyggeligt. :-)
Nu er vi desværre blevet lidt stresset over hendes madvaner. Hun spiste rigtig godt mens vi var i USA og vi kom ind i en god rutine med grød om morgenen og nem "almindelig mad" til resten af dagen og så får hun tilbudt godnat grød for lige at stille den sidste sult inden hun skal sove.
Nu er hun begyndt at afvise skeen, også selvom hun ellers virker sulten. Vi har prøvet at lade hende gøre det selv, men det ender med grød alle steder bortset fra i munden. Hun kan heller ikke bruge skeen, selvom vi fylder den med noget klæbrigt som havregrød - hun rører bare i grøden med den forkerte ende af skeen og til sidst er det hele på bordet og gulvet og hun har mistet interesse og fået højst et par skefulde mad. (Koncentrationsevnen er lidt flygtig lige nu - hun kan virkelig fordybe sig i noget "trivielt" (for os!) men samtidig kan vi ikke fastholde hendes opmærksomhed omkring ting, som vi synes er vigtige.)
Med almindelig mad har vi prøvet både små hapsebidder og stænger og håndstykker og det er stort set lige meget. Hun har fået både på tallerken og bare på bordet. Hun undersøger det hele, fejer det til den ene side og så den anden, tager ...
... noget op meeeeget besværligt i pincetgreb - og så smider det på gulvet. (Nogle ting ender dog i munden.) Nogle gange hjælper det hvis vi sætter noget på en kagegaffel og giver den til hende - så sætter hun det i munden så fint. Andre gange er det som om hun slet ikke ser maden, så bruger hun den forkerte ende af gaflen som kost til at skubbe maden rundt. Samtidig er hun tit meget afvisende hvis vi prøver at made hende. Oftest føles det som om man kunne fodre en landsby med den mad, som ligger under hendes stol til sidst.
Vi prøver virkelig at give hende madro, men det er godt nok svært når hun spiser en lille brøkdel af det, hun plejer! Det er klart at der sker rigtig meget for hende lige nu - hendes forældre har byttet roller, hun er i gang med at mestre flere nye færdigheder som f.eks. at mave sig frem og selv drikke fra kop (når hun ikke putter hænderne i og leger med vandet!). Jeg tror det bare er en fase, men vi kan ikke holde tanken ud, at hun ikke får mad nok.
Er der en hensigtsmæssig måde, som vi kan skabe lidt balance omkring måltiderne på? Vi skælder ikke ud når hun smider maden rundt, men skal vi bare lade som ingenting når hun ikke spiser? Er det for meget med tallerkener og bestik, eller er det vigtigt hun får lov til at øve sig med dem? Og hvad med morgengrøden - det er godt nok svært at give hende uden ske!?
Hvis det er relevant, får hun 2 flasker og 1 amning i døgnet (hun drikker 125-200 ml til hver lur og bliver ammet ved sengetid) - sover typisk igennem fra 20-20.30 til 7-7.30 og får ikke mad i mellemrummet der.
Håber du har nogle gode råd!
Tak!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S





