Brev:
Kost og en trodsig snart 10 måneders pige

Hej igen Helen.
... Og så lige et (forhåbentlig) sidste spørgsmål i denne omgang, denne gang om vores måltider. Jeg har læst mange spørgsmål omhandlende det samme, men jeg er alligevel lidt i tvivl om hvordan jeg skal tackle det, og så er det nu altså også bare rart at få et personligt råd.
Vores måltider (dvs. morgen, frokost og aftensmad - de resterende af dagens måltider spises ikke nødvendigvis ved spisebordet) forløber typisk således:
Min datter på snart 10 måneder får lidt at gnave på mens mor forbereder måltidet. Hun bliver sat i sin højstol ved spisebordet og jeg lægger 2-3 bidder som hun selv kan spise på hendes playtray-bakke - de ryger lystigt ned, fulgt af 2-3 nye stykker osv. Imens tager jeg lidt grød/mos på skeen og tilbyder hende den imellem bidderne. Som regel vil hun gerne have den de første 3-4 gange jeg tilbyder - herefter er munden hermetisk lukket.
Hun vil som regel gerne have lidt flere bidder som hun selv kan spise - men ikke ret mange - så begynder hun at kede sig, smide dét jeg tilbyder hende ud over sin bakke og lignende, og 5-7 minutter efter måltidet begyndte - og med ikke ret meget mad i maven - vil hun gerne op og over til mig eller ned og lege. Jeg prøver at aflede hende en smule ved at give hende nogle flere nye og spændende bidder, men for det meste bliver hun blot mere og mere insisterende og jeg tager hende op inden hun bliver sur eller ked af det - jeg har læst, og tænker også selv, at det er vigtigt at ...
... måltidet vedbliver at være noget hyggeligt og positivt.
Hun kommer over til mig, og nogle gange (en gang imellem virker det nemlig som om hun i virkeligheden trænger til lidt nærhed) vil hun et lille stykke tid derefter gerne sidde i sin stol igen og kan muligvis lokkes til et par bidder mere - hvorefter hun igen begynder at kede sig, kigge rundt, smide maden ud over bakken osv.
Andre gange var det tydeligvis IKKE at komme over til mig hun ville ( ;-) ), og hun fortæller mig med en vred lyd og en flitsbue-ryg at hun gerne ville ned og lege - det kommer hun.
Som du kan forstå er det ret begrænset hvad der kommer ned af mad, og sædvanligvis bliver hun sulten igen en halv time efter måltidet.
Jeg har tænkt om hun i virkeligheden ikke er sulten nok til måltiderne - og har derfor forsøgt at trække den lidt, men selvom jeg tydeligt kan se at hun er skrup-sulten når vi skal til at spise gør det ingen forskel.
Jeg er i tvivl om hvordan jeg skal tackle det? Er der noget jeg kan gøre for at få hende til at spise mere ved måltidet tror du?'
Og ellers, hvordan tackler jeg det når hun så bliver sulten hurtigt igen? Skal jeg "fortsætte" måltidet ved spisebordet, det samme mad osv, eller skal jeg bare give hende et "mellemmåltid" (en banan eller lignende) og så vente til næste måltid?
Jeg vil jo på sigt gerne lære hende at vi spiser ved måltiderne, men hun er jo ikke så stor endnu.
Hvad tænker du?
Jeg ser frem til at høre fra dig igen.
Mange hilsner
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









