Svar: Pludselig slår han og andre ting

---

Kære mor

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om at Emil oplever en stor forandring lige nu. Han har skiftet institution, skal forholde sig til andre børn og voksne, nye regler, ny omgangmåde og omgangstone - han prøver mere og mere af og lære nye ting. På den ene side har han naturligt ikke så meget overskud, fordi det hele er nyt for ham og på den anden side, så har han måske netop lidt ekstra overskud til at afprøve nye ting, fordi han bliver mødt og set på en helt anden måde end han gjorde tidligere.

Og det kan sagtens tænkes at han afprøver det at slå, ikke høre efter, ignorerer osv. derhjemme og overfor andre, fordi han møder dette i børnehaven nu. Han møder det blandt de andre børn og ved måske ikke helt hvordan han skal reagere og for at finde redskaber til dette og for at finde ud af, hvordan han kan påvirke andre og hvordan andre påvirker ham, så afprøver han disse grænser.

Når børn griner, når de skældes ud eller irettesættes, så skyldes det ofte to ting:

1. At barnet er så tryg ved mor og far, at det ved at uanset, hvordan det opfører sig så er det elsket højt og derfor tør barnet godt vise, at mor og far ser sjove ud når de skælder ud.

2. At barnet føler sig meget usikker i situationen, hvor I skælder ud. Barnet ved simpelthen ikke "hvilket ben det skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

Hos jer handler det sandsynligvis om en blanding mellem begge dele, at han både er så tryg ved situationen og ved dig, at han godt tør reagerer på denne måde og samtidig også er meget usikker og rigtig meget i tvivl om, hvad han skal gøre og hvad der egenligt er rigtigt at gøre.

I alle de situationer du nævner, oplever jeg Emil som meget usikker og det er rigtig meget læring i de forskellige situationer. Han bliver usikker i vandet med svømmetræneren, fordi hun retter på ham og han synes det er svært, han er måske bange for at virke forkert ... Han bliver usikker overfor naboen, som taler med ham om musik og det at spille og for ham var spillet måske mere en leg end at hun prøver at lære ham noget om musik ... Han bliver usikker og vil også finde ud af, hvad der sker når man ikke gør som far siger og bagefter gør ...

---

---

... det modsatte ... Han bliver usikker og føler sig udenfor, når naboen ikke viser ham ligeså meget interesse, som babyen får ...

I alle disse situationer vil han sandsynligvis rigtig gerne være med, gøre som han egentlig bør osv. men han kan ikke finde ud af det. Og når han så bliver usikker, så er det at han reagerer med at slå og hive, skubbe fra sig. Han ved ikke hvad han ellers skal.

Jeg synes især der er to ting I skal gøre. For det første synes jeg det er rigtig vigtigt at du taler med ham om problematikken. Han er en stor dreng nu og han kan godt begynde at sætte lidt ord på sine tanker og følelser. Du må meget gerne sige f.eks. ”Jeg har lagt mærke til, at når vi har gæster, eller når vi er nogen steder, så har du rigtig svært ved at styre dig og du begynder at slå. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan det kan være, hvad det er du synes er svært?" eller lignende og også give ham et par eksempler på hvad det er du taler om. Og så naturligvis tale med ham om, hvordan han bør reagere i stedet og at du gerne vil hjælpe ham med at reagere mere hensigtmæssigt, fordi andre jo ikke synes han er sjov eller rar at være sammen med, når han opfører sig sådan.

---

---

For det andet, så synes jeg at I skal prøve at hjælpe ham med at fornemme grænser og fornemme sig selv. Og jeg vil foreslå at I og især nok far, begynder at lave nogle brydekampe med jeres dreng. En slags "skal vi slås?!" hvor I bevidst bruger tid på at tumle med ham. Det skal naturligvis være en leg, men det må godt være en lidt voldsom leg, hvor Emil mærker sin egen styrke, grænse og begrænsninger i forhold til fars. Det vil være rigtig godt, hvis far på den måde kommer på banen nu og du nogle gange prøver at holde dig lidt væk, og stole på at de to godt kan klare det, også selvom du måske ude fra synes det virker voldsomt.

Emil han en alder nu, hvor han naturligt vil se op til sin far og det at bryde og slås med far kan være en rigtig stor hjælp og får han noget af sin energi ud, slås med far, så behøver han nok ikke slå helt på samme måde med andre ... Så jeg tænker at situationen måske nogle gange skal brydes ved at han ikke skal lå på hverken lillesøster, naboen eller andre, hvis han skal slås og slå på nogen, så kan han tage en brydekamp med sin far.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---