Svar: Dagplejeskift og humørsvingninger

---

Kære endnu mere trætte og udmattede mor

Tak for dit brev :)

Det er meget voldsomt for jeres datter at skifte dagpleje. Alt er nyt for hende, det er at starte fuldstændig forfra og hun er lige nu en stresset lille pige. Intet er som det var, der er ingen genkendelighed og dermed ingen tryghed. Det er en ny dagplejer, det er nye børn, det er en ny legestuegruppe, - hun er sat i en fuldstændig ny situation og hun skal reagere - det er et sundhedstegn at hun reagerer.

Det er rigtig vigtigt at I lige nu prioriterer at give hende den tryghed hun viser behov for og at I er der for hende hele tiden, også om natten. I skal naturligvis holde fast i de regler I allerede har og i de rutiner som har fungeret hidtil og gøre nogle af alle de ting jeg tidligere har fortalt om med at gennemgå dagen, få hendes tankemylder bearbejdet, vurdere om I skal sidde hos hende og give hende ekstra nærhed, når hun skal sove eller om I i stedet skal bruge f.eks. "stryge-tøj-metoden", for at holde fast i at det er sovetid, samtidig med at I stadig er der, snakker med hende, beroliger og betrygger.

Det er helt naturligt at I har konflikter i hverdagen, det hører alderen til og at I har særligt mange lige nu hænger naturligt sammen med at jeres datter har det rigtig svært og som sagt er i en meget stresset situation. Det er rigtig vigtigt at I kommer igennem jeres konflikter på en god måde og her har I som forældre en vigtig rolle.

Du fortæller at hun "hyler og skriger, hvis hun ikke får sin vilje", at hun "hele tiden vil have jeres opmærksomhed", "eksploderer som en vulkan når jakken ikke kan lynes", "er flabet og svarer igen, når hun bliver irettesat" osv. Det er rigtig vigtigt at du ved, at din datter ikke gør disse ting bevidst imod dig. Hun får det der kaldes et fortvivlelsesanfald og når hun har det, så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv.

Det vil ofte være ting der i dine øjne er bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at ...

---

---

... hun ikke kan få lynlåsen til at virke eller at det er rigtigt irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan...

Det er meget vigtigt i disse situationer ikke at skælde hende ud eller sende hende væk, kalde hende hysterisk eller lignende. Det kan godt få hende til at holde op med at græde lidt, men det hjælper hende ikke på sigt. Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun brug for at I sidder med hende, holde om hende og beroliger hende. Hvis du går fra hende, så vil hun højst sandsynligt gå grædende efter dig "gå ikke fra mig mor", fordi hun netop har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.

Så, når din datter bliver ked af det, pludselig protesterer, græder højlydt, når du oplever hende flabet osv. så må du prøve at være der for hende, sætte ord på hendes følelser, prøve at vise hende at du er der og godt kan rumme det. Det er ikke sikkert at du kan komme til at røre ved hende med det samme, måske er hendes krop i så meget i oprør, at hun er nødt til at finde lidt ro selv først, men så må du holde dig i nærheden, kalde på hende, vise hende at du er tilgængelig, at du er der, hvis hun har brug for dig.

---

---

Sæt dig i nærheden "kom skat, mor er lige her, sååå bliver du bare så ked af det, kom skatterpige.." osv. tale roligt, være der, lade hende spejle sig i den ro du udsender. Måske kan du få lov til at røre hendes fødder, kærtegne hende lidt på ryggen osv. og tilsidst kan hun så klatre op på dit skød, blive holdt om og finde roen og blive glad igen.

Børn i din datters alder reagerer på denne måde, fordi deres hjerne er umoden, hun mangler de vigtige forbindelser i hjernen der skal få hende til at trække vejret en ekstra gang, tælle til ti og ikke gå fuldstændig i spåner, når verden går hende imod. Ved at være der, lytte til hende, give hende fysisk kontakt, så får du stimleret til en masse beroligende stoffer i hendes krop og de meget vigtige forbindelser i hjernen dannes.

Og lige nu har hun ekstra meget behov for det, for i hendes hverdag er alt kaos. Der er ingen ro, ingen genkendelighed, ingen tryghed i det gamle og vante. Og derfor er du nødt til at være den rolige og den hun kan reagerer overfor :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---