Svar: Nattesøvn - 21 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og jeg vil prøve at besvare dine spørgsmål så godt som muligt. Jeg springer nok lidt i den rækkefølge de stilles, men prøver at komme omkring det hele:)

Det er helt normalt at børn i jeres datters alder har svært ved at sove. De har både svært ved at finde ro og overgive sig til søvnen og de har også svært ved at sove, når de først sover. Mange børn vågner, nogle gange med voldsom skrig eller gråd og har brug for hjælp til at komme videre i søvnen igen.

Dette handler om at de lige nu begynder at få mere farefornemmelse. Det betyder at hun begynder at opleve verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

Derfor er det vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega og jeg kan hører ud fra jeres brev, at I virkelig gør meget for at hun altid skal være tryg og vide at I er der. Det er rigtig dejligt! :)

Det er fint at far som udgangspunkt putter, da han har bedst held med det og med en lille ny på vej, er det rigtig godt at far og storesøster har putningen sammen og jeres datter er helt tryg ved dette. Det er en fin prioritering.

Jeg tænker dog at det vil være udmærket at I nu arbejde på at far ikke bliver siddende i lang tid, men begynder at gå til og fra. Jeres datter må meget gerne ligge i sengen, pludre, tumle lidt rundt, drikke lidt vand eller lignende og på den måde selv forsøge at finde roen - uden at du eller far er der hele tiden.

I skal naturligvis være der, hvis hun er ked af det, men hun må også godt ligge lidt alene, netop for at kunne slappe af og koble bedre fra. Hvis det at du eller far sidder der inviterer til leg og underholdning, så er det fint at gå kortvarigt fra hende. Men hvis hun græder, tydeligt kun kan sove, hvis hun har fars arm at holde om, så skal I naturligvis være der. På den måde er I nødt til at være fleksible.

Det er uhensigtmæssigt at hun drikker så store mængder væske om aftenen, da hun naturligt tisser igennem og også har brug for at lære at drikke mest i løbet af dagen. Om det direkte kan skade, tør jeg ikke svare på.

Jeg synes dog det er en god idé at holde fast i at hun kun får en flaske og jeg synes I skal overveje at komme helt væk fra sutteflasken nu.

Jeg vil forslå at I tager hende med i processen og lader hende være med til at smide flaskesutterne ud, når det er tiden. De bliver gamle, mørnede og dur ikke mere og skal kasseres. Og den proces må hun gerne være med til, så hun forstår at det er slut, der er ikke mere. I kan sige det med ord og I kan gestikulere det med fagter.

Når hun så om aftenen søger sin flaske, så kan I vise hende, at flasken er i stykker, den dur ikke mere, når der ikke er flaskesut på, så hun bliver mindet om at den er smidt ud og det er slut. Og I skal her naturligt rumme den frustration og fortvivlelse, som hun føler, når hun mærker at det er forbi. I kan overveje om hun vil have glæde af en kop vand i stedet, fordi hun naturligt så ikke drikker så meget. Men stadig får lidt at drikke. Nogle har også glæde af en drypfri kop, som hun kan drikke vand af imens hun ligger ned og kan have hos sig i sengen - men det er her meget vigtigt at I holder fast i at hun kun får denne ene kop og ikke pludselig to eller tre. Det at få vand af en anden kop, giver naturligt mulighed for at der så også er nye regler i forhold til flasken - og det er også jer der bestemmer, hvor meget vand der som udgangspunkt skal være i koppen. Prøv at holde mængden nede.

Hvis hun lige nu ikke kan koncentere sig om en godnathistorie, så vil det i stedet være en rigtig god idé at tale dagen igennem med hende. Netop fordi hun lige nu oplever verden større og mere farlig, så har hun hovedet fyldt med tankemylder og ingen af os kan sove, hvis vi ligger og tænker på en masse, tingene skal bearbejdes lidt så vil kan slippe dagen.

Når hun ligger i sin seng, så tal dagen igennem "I morges da du stod op, så fik du havregrød, mmm det smager godt", "så kørte vi i vuggestue og du legede med .. det var sjovt", "men så faldt du og slog hul på knæet, Av det gjorde ondt", "så fik du plaster på og så gik det godt igen" - og så kikker I på plasteret og mindes den ...

---

---

... situation. Så I på den måde får talt lidt om alt det der er sket.

I kan på samme måde fortælle hende en historie om hende selv "der var engang en lille pige der hed ...", "hun boede sammen med sin mor, sin far og ...". "Om dagen legede hun med ...", "hun elskede at ....", "hun var også en rigtig lille filur der ..." osv.

At få godnathistorie behøver ikke kun være en bog, det kan også være en fortælling og bare det at ligge og lytte til jeres stemme osv. kan være rigtig godt. Og ja, så kan en rigtig godnathistorie komme til senere.

Det er en rigtig god idé og vigtigt at holder fast i en fast rytme og hjælpe hende til at finde ud af, at det er om dagen man er vågen og aktiv og det er om natten at man sover. Derfor skal I naturligt også holde fast i når det er sovetid, og ikke tage hende ind i stuen igen. Efter en lang dag, så er hun parat til at sove, når I putter hende omkring kl 20, det er sovetid og ikke legetid for hende og det må I gerne holde fast i. Det er dog en forudsætning at hun også kommer op til samme tid hver dag og at I søger for at hendes vågne perioder også er aktive perioder.

Jeg synes ikke I skal springe luren om dagen over, - hun har brug for det afbræk i løbet af dagen, men det kan være en god idé at stå lidt tidligere op eller acceptere at hun naturligt sover senere hele dagen igennem, hvis hun får lov til at vågne af sig selv om morgenen - hvilket jo også kan have sine fordele ...

---

---

Når mor gerne vil putte og far ikke er hjemme, så tænker jeg at du kan gøre to ting. Du kan enten forsøge at holde fast i de rutiner som far og datter normalt har eller du kan vælge at sige at når I er alene, så gælder der lidt andre regler, - at hun f.eks. der får lov til at sove i fars side af sengen. Nogle gange vil det give problemer, når far så kommer hjem igen, men andre gange vil det faktisk ikke, så kan børn godt finde ud af at reglerne er anderledes, at situationen er en anden.

Når I er alene tænker jeg at hun jo i forvejen mærker at tingene er anderledes, hun mærker også at du er træt, stresset og ikke har den ro du normalt har og hun søger naturligt dig mere, fordi far ikke er der. Puttesituationen, hverdagen, ja det hele er ikke som det plejer og hun savner sin far. Når den lille ny kommer, kan det derfor være udmærket at du prøver at gøre det, som du fornemmer virker. Og nogle gange vil det være at putte som far plejer, holde fast i at hun skal sove i sin seng, og andre gange vil det være at "slække på reglerne"; fordi det giver ro og måske er løsningen derfor at I sover sammen i sengen alle sammen, når far ikke er hjemme ... Der er ingen af jer der har glæde af at både du og din datter bliver kede af det og det hele "kører op i en spids", så kan kræfterne bruges på noget andet. Det vigtigste må være at I hygger jer og at det fungerer.

Med hensyn til puttetidspunkter, stå op tider osv. så er det naturligvis vigtigt at I finder noget som fungerer for hele familien. Der er ingen der siger at børn skal sove kl 20 og stå op kl 6. Det kan sagtens være sådan at børn først sover kl 22 og så står op kl 8 .. Rent søvnteoretisk handler det ikke så meget om hvad tidspunkter hun sover på, men mere om at hun skal have sit søvnbehov dækket og måske er jeres datter en lille ugle, der har det bedst om aftenen og tydeligt er mest frisk der. Børn kan være A og B mennesker ligesom voksne og hos børn kalder vi de ugler og lærker og det kan sagtens være at hun egentlig trives bedst med en sen søvnrytme, hvor hun står sent op og sover sent hele dagen igennem .. :)

Problemet er ofte at vi voksne ikke trives med det, eller at vores hverdag, institutionsliv osv. er skruet sådan sammen at vi skal tidligt i seng og tidlig op og så er man naturligvis nødt til at arbejde på dette. Det betyder så at I weekenden osv. skal forsøge at finde en rytme, som hun også vil have til hverdag, for hendes indre ur kan ikke finde ud af det hvis hun nogle dage skal sove anderledes end andre dage.

Den ofte afkortede sovetid i weekenden handler sandsynligvis om at hun der ofte får lov til at vågne af sig selv om morgenen og også har et andet aktivitetsniveau, end når hun er i vuggestue. Der er mere ro derhjemme, hun får mere ro og derfor sover hun også anderledes. Det behøver ikke være negativt. I skal stadig sikre hende mulighed for leg, aktiviteter osv. men hun skal også have lov til bare at tulle rundt uden at der bliver stillet en masse krav og uden at der sker en masse. Det vigtigste er altid at se på, hvordan hun virker, trives hun, er hun glad, virker hun til at have overskud og lyst til at møde verden, så er det fint og så trives hun med den rytme hun har.

Jeg håber du/I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---