Svar: Putteterror

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) dejligt at høre at du har fulgt med på sidelinjen og nu har fået lyst til selv at skrive...

Netop i 13-14 måneders alderen oplever forældre ofte at barnet protesterer over at skulle sove. Det at blive puttet er forbundet med gråd og barnet klynger sig til sine forældre, vil tydeligt ikke ligge alene og har meget svært ved at ligge for sig selv.

Mange forældre oplever deres børn ekstra klyngende, når de er i 8-10 måneders alderen. Det jeg også kalder separationsfasen, hvilket ofte hænger sammen med at de i den alder begynder at kravle og dermed udforske verden lidt mere på egen hånd. Og så sker det samme igen når barnet bliver 13-14 måneder og ofte begynder at gå mere omkring. Jeres datter er nu begyndt at gå og dermed opleve verden mere og mere på egen hånd og det er et stort udviklingsspring hun derfor lige nu gennemgår.

Man kan tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor barnet på den ene side søger væk fra forældrene og på den anden side også klynger sig ekstra meget. Og det er nødvendigt. Barnet har brug for at klynge sig, barnet har brug for at føle sig ekstra tilknyttet mor eller far for at kunne separere sig. Man kan ikke separere sig, hvis man ikke er tilknyttet

Jeres datter er stadig så lille at hun ikke har hjernemæssig bevidsthed om at I er der, når hun ikke kan se jer. Hun kan ikke forholde sig til at I er i et andet rum end hun er. Hun forstår ikke at du er i køkkenet, når hun er i stuen eller at I stadig er der, når hun ligger i sin seng på værelset. Når hun ikke kan se jer, så føler hun sig forladt og alene. Først omkring 16 måneders alderen vil hun begynde at få lidt bevidsthed om at I ikke er forsvundet helt.

Det er derfor en rigtig god idé at I lige nu prioriterer at sidde hos hende, når I skal sove og i den forbindelse vil jeg foreslå jer, at I ændrer på putteritualet, så hun med det samme puttes i egen seng på værelset. som det er hos jer, får hun vælling i stuen - det har fungeret rigtig godt, men det fungerer ikke nu og det handler sandsynligvis om at hun netop oplever det som at separationen bliver forstærket.

Det at skulle sove vil altid være forbundet med adskillelse fra forældrene, så når man vælger at lave halvdelen af ritualet i stuen, så er der en risiko for, at jeres datter oplever det at skulle flytte over i sin egen seng, som noget der ikke er helt så rart og trygt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og I signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation. Derfor vil det være en rigtig god idé at I nu forsøger at putte hende i seng med det samme. Evt. give hende flasken med mælk på skødet ved siden af sengen og læse lidt historie og ...

---

---

... så få hende over i sengen, læse videre, stadig sidde der, holde i hånden osv.

Stille og roligt skal flasken dog helt væk og det vil være rigtig godt, at hun begynder at få mælk, derefter børstet tænder og så bliver puttet. Jeg vil foreslå jer at I indfører en godnatgrød som en del af hendes putteritual, så I er sikre på at hun får mad og er mæt inden hun skal puttes og sammen med grøden kan hun så få lidt mælk af en kop.

Mængden af mælk i flasken bør skrues ned, så hun får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære. Hvis hun har behov for ekstra væske og I derfor gerne vil bibeholde flasken om aftenen, så giv hende vand i flasken, så hun får sit væskebehov dækket, men så hun får noget der ikke skader hendes tænder. Så grød og mælk, derefter børstet tænder og så puttet med godnathistorie, sang osv. og evt. lidt vand, hvis hun er yderligere tørstig.

Hvis det lige nu virker for svært at gå direkte fra ritualet i stuen og over til at putte i egen seng med det samme, så kan en måde at gøre det på også være at give en kop lun mælk i stuen (kop i stedet for flaske), putte lidt og så børste tænder, give hende vand i sengen og der samtidig læse lidt for hende, synge lidt, holde lidt i hånden osv. På den måde vil I på sigt lettere kunne "komme til at springe mælken over" i stuen og så gå direkte til det I plejer med vand, historie og godnatsang i sengen ...

---

---

Det kan være en idé at fjerne tremmerne fra den ene side af hendes seng og koble hendes seng til jeres seng. I skal naturligvis sikre jer at hun ikke kan komme til skade og at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Men så kan hun blive puttet i egen seng, samtidig med at I kan være lige ved siden af hende, holde i hånden, berolige, betrygge osv. Det kan godt give hende ro til at falde mere trygt i søvn og når hun så vågner senere i løbet af natten, så kan I på samme måde give hende nærhed og ro, så hun stadig sover videre - tæt på jer men stadig i egen seng. I stedet for at hun ligger i smørhullet :)

Hvis hun normalt sover på eget værelse, så kan I prøve at putte hende direkte i tremmesengen fra starten, men hvis hun er helt ulykkeligt og tydeligt ikke vil ned i sin seng og forbinder den med noget der ikke er rart, så kan det også være en idé at lægge jer sammen med hende på en stor madras på gulvet. På den måde lærer hun igen at det at skulle sove er noget dejligt og noget hun kan se frem til. I kan sidde ved siden af hende, når hun skal sove, stadig læse højt osv. og give hende den nærhed hun behøver og stille og roligt, kan hun så igen lægges i egen seng og samme ritual bibeholdes og I er der :)

Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om hvad der foregår i jeres datter i øjeblikket og hvordan I kan komme lidt videre.

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---