Annonce

Annonce

Svar: Ammes hver 2. time døgnet rundt


12. juni 2012

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om at din datter stortrives med amning og det er naturligvis rigtig dejligt. Jeg kan dog godt forstå at du synes det er hårdt, at amme hver anden time døgnet rundt ...

Nogle børn spiser meget ofte ved brystet og skal derfor ammes 10-12 gange i døgnet, hvor andre børn kan nøjes med 6 amninger ... Og nogle gange er der noget at gøre - f.eks. at lægge en skiftning ind mellem amningerne, så hun vågner lidt op til dåd og spiser færdig. Andre gange handler det om suttebehov og her kan en sut være en løsning og atter andre gange, så er tiden nødt til at arbejde lidt ...

Og faktisk tænker jeg at det stille og roligt vil ændre sig hos jer. Som jeg læser dit brev, så forsøger du allerede at tilbyde brystet af flere omgange, du er opmærksom på at hun får den fede mælk med ud og at hun skal mættes nok. Du lytter til hendes sutterytme og kan fint fornemme om hun synker og spiser som hun skal, og det lyder som om at hun rent faktisk spiser godt og også regulerer sit behov, som hun har brug for. Hun lyder faktisk til at have en fin fornemmelse for hvornår hun er sulten og tørstig og hun sender tydelige signaler omkring det.

Din datter er 4 måneder gammel nu og du beskriver en pige, der er meget opmærksom på verden og som følger godt med. Hun har også taget rigtig fint på og lyder til at trives på alle måde og jeg tænker at I sandsynligvis skal igang med lidt skemad inden for den næste måneds tid. Det vil naturligt give lidt ændring i hendes behov og også stimulere hende mundmotorisk osv.

Det vil være en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner af en lur og så ammes inden hun skal puttes til næste lur. Det vil være en rigtig god idé at starte med lidt skemad til frokost, så hun fyldes mere og mere op hele dagenigennem og på den måde får nedsat behovet for amninger stille og roligt. Hun skal ...


Annonce

... også have lidt vand af en kop og du må faktisk godt, med den alder hun har nu, nogle gange prøve at tilbyde hende lidt vand at drikke, når hun en gang imellem virker tørstig og søger brystet. Tørsten bliver naturligt slukket ved brystet og hun skal som udgangspunkt have fri adgang til brystet, også når hun er tørstig, men det vil være okay at du også giver hende lidt vand af et lille snapseglas, så hun også lærer at drikke dette.

Suttetrangen og lysten til at have noget i munden kan på sigt også stilles ved at hun får lidt gulerod, agurk og lignende at gumle på og at skemaden fylder mere og mere. Så at hun ikke vil tage en sut, selvom hun har stort behov for at sutte er helt okay, her arbejder tiden også for jer.

Strækket mellem hver amning vil naturligt også blive længere i takt med at hun starter med lidt skemad og i takt med at hun spiser mere og mere om dagen og samtidig får sit behov for mælk /væske stillet i dagtimerne, vil hun naturligt ikke behøve søge brystet helt så hyppigt om natten.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre. Vågner også med en ekstra amning, når dagen begynder

Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes smagsprøver af lidt grød, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16: Ammes

Sover dagens 3 lur

Aften 18: Ammes lige nu, men hen af vejen indføres et grøntsagsmåltid her. Det er dog vigtigt at starte om dagen først.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes

Midt nat 03: Ammes

Som du kan se indgår der i denne dagsplan 9 amninger og det vil være helt okay at du lige nu ammer så meget, men skemaden vil stille og roligt fylde mere og amningerne trappes ned - så på mange planer vil tiden som sagt arbejde for jer.

Håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce