Annonce

Annonce

Svar: Hyppig natamning - 7 mdr.


12. juni 2012

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Stine

Tak for dit brev og velkommen til :)

Du skal naturligvis sikre dig at din dreng får både mælk og mad nok hele dagen igennem. Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk midt nat, at han får sit behov dækket i dag og aftentimerne.

Det kan godt være nødvendigt at du i en periode vælger at amme ham om eftermiddagen stadigvæk. Dette for at sikre ham lidt ekstra mælk netop på et tidspunkt, hvor han ofte gerne vil tage imod og samtidig sikre hans behov. Det kan være en fordel at han får mælk hos dig om eftermiddagen i stedet for om natten.

Du skal også være opmærksom på at hans indtag af skemad ikke udgør så stor en del, at han ikke drikker mælk nok. Det kan altså være bedre at du giver ham 1 dl. grød og mos og han så tager mere fra hos dig, end at du giver ham 1 ½ - 2 dl. skemad og han så ikke drikker nok hos dig efterfølgende. Det er altså vigtigt at finde balancen mellem at sikre ham både mælk og skemad nok.

Du fortæller at I bruger min plan for dagen og det er rigtig godt, men med en ekstra amning om eftermiddagen ser den således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes til formiddagslur

Eftermiddag 15.30: Flerkornsgrød med frugtmos og frisk frugt i hånden.

Ammes også stadig om eftermiddagen, for at sikre ham den ekstra væske

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med en kartoffelbåd, kogt blomkål, broccoli eller lignende at gumle på selv. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Forskellige risretter vil være godt nu. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og begynder herefter at kunne sove uden brystet midt nat.

Det lyder som om at han ikke altid behøver brystet kl 23 men i stedet har brug for en ekstra amning i løbet af aftenen og det er naturligvis også helt okay. Nogle børn sover deres længste søvnstræk mellem kl 20 og 02, hvor andre sover det mellem 24 og 05 ... Og den flesksibilitet må der være.

Jeres dreng lyder til at have brug for nærheden, brug for at mærke at I er der og det er naturligvis vigtigt at I giver ham den tryghed. Jeg vil derfor anbefale at I kobler ...


Annonce

... hans seng til jeres seng, fjerner tremmerne fra den ene side og sætter sengene sammen, - naturligvis sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Ved at koble sengene sammen, så har I mulighed for at lære ham at sove i egen seng, samtidig med at I ligger i jeres seng. Han kan beroliges med hænder, kærtegnes, holdes i hånden og på den måde betrygges og mærke at I er der, men stadig ligge i egen seng.

Hvis han om natten vil ammes hyppigere end hver 5 time (altså mellem 20 og 02 eller 24 og 05), så vil det være rigtig fint at I, når han søger brystet om natten forsøger at lære ham at sove uden. Han skal naturligvis have dækket sit behov, men et søvnstræk på ca 5 timer kan I godt arbejde på nu.

Når han vågner og søger brystet f.eks. kl 03 så giver du ham det, men stille og roligt trækker du brystet til dig. Forsøger igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen og igen, så får han det og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Det kan godt være at du skal gøre det mange gange, men tilsidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så skal du stadig have ham ved siden af dig. Du ligger ned og ammer og han får på den måde masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen.

Stille og roligt kan du så arbejde på at han kun ligger ved siden af dig og selv ikke får brystet, men kan komme videre i søvnen netop med kærtegn og nærhed. og her er det så en fordel at hans tremmeseng er koblet til din. På den måde kan han lære at sove i egen seng og du kan ligge i din seng, samtidig med at du så kan berolige og betrygge og lige hjælpe ham videre i søvnen, når og hvis han vågner om natten og har brug for det. Og netop fordi han har lært det ved først at være hos dig, få brystet og så stille og roligt lært at undvære der og nøjes med dine kærtegn.

Og ja, han kan godt blive forvirret over at han nogle gange får brystet og andre gange ikke, men det er her også vigtigt at du forsøger at holde en fast rytme for dagen. Det vil naturligt påvirke hans indre ur og dermed også hans fornemmelse for om han er sulten eller tørstig :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce