Svar: Putning af twins

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre at det går så godt - en lille sidebemærkning til indledningen af dit brev, så vil de fleste børn først mestre at spise rigtigt med ske omkring 16 måneders alderen, så de har masser af tid til at lære det endnu :)

Det er helt naturligt at jeres piger er urolige om aftenen. De oplever rigtig meget i løbet af dagen, de er adskilt fra jer i dagtimerne og har naturligt brug for at mærke jeres nærhed og fysiske kontakt, når I er hjemme. De er stadig så små at de ikke forstår, hvor I er, når de ikke kan se jer. De kan ikke forholde sig til at I er i stuen og de er på værelset, når I går føler de sig forladt og alene. De kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I kommer om 3 minutter eller om 3 timer, de kan blot mærke at I ikke er der og derfor græder de, når I går .. også selvom det kun er ud på den anden side af væggen :)

Den store motoriske uro præger dem også. De har svært ved at finde fysisk ro. De bruger sig rigtig meget motorisk om dagen, kravler, rejser sig ved tingene osv. og det gør de også når de sover. Og de har også rigtig svært ved at lægge sig ned og finde ro, det er nærmest som en rastløshed.

Derudover har de også en metal uro, for det er rigtigt svært at slippe dagen og alle oplevelserne, det er svært at sige godnat og lukke af for alle stimuli. De drømmer også meget og sover derfor ofte uroligt, når de sover. Deres drømmeaktivitet er stor, for alt hvad de oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, når de sover og netop når de drømmer.

Det kan derfor være en god idé at bruge lidt tid ved sengekanten om aftenen, hvor I f.eks sidder og holder dem i hånden og hjælper dem til fysisk ro. Det kan også nogle gange være nødvendigt, som du beskriver, at stå hos dem, lægge hænderne på dem og netop med tyngden og varmen fra jeres hænder, få roen på dem - uden dog at holde dem fast og uden at gør det med "magt". Det skal være en hjælp for dem ikke en magtkamp. Og jeg er i den forbindelse heller ikke tilhænger af at bruge seler til børn i børnesengen, selvom jeg ved at det i udlandet er meget brugt. Jeg synes børn skal have lov til at flytte på sig, når de skal sove. De skal have lov til at trille, sparke dynen af og finde en stilling der er rar for dem at ligge i. I en barnevogn er selen nødvendig af sikkerhedshensyn, men i tremmesengen, synes jeg at børn skal have lov til at mosle rundt og lægge sig, som de nu ligger godt :)

Og nogle gange er det en bedre løsning at gå lidt til og fra, for at vise dem at det er sovetid, at de skal sove nu, men samtidig også give dem mulighed for netop at tumle lidt rundt i sengen og få brugt ...

---

---

... lidt energi, før de så er parate til at falde i søvn. Der er ikke noget i vejen for at de lige skal bruge 20-30 minutter på at finde fysisk ro, de må gerne tumle rundt, ligge og pludre lidt sammen og få koblet fra overfor dagen og alle oplevelserne, hvis de så bagefter er tydeligt mere parate til at sove.

Og det er helt fint at de ligger lidt for sig selv, hvis de i øvrigt er glade og har det godt med det - ikke hvis de er kede af det. Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Så når I putter jeres piger, så er det vigtigt at I ser på, hvordan de har det. Hvis de græder, fordi de er utrygge, ikke forstår hvor I går hen, tydeligt ikke bryder sig om at blive ladt alene, klynger sig til jer osv. så skal I naturligvis være der og I skal være der 100 pct. Men hvis de småklynker lidt, viser behov for at ville lege og virker til at kunne have glæde af at få lidt tid for sig selv, lige tumle lidt rundt osv. så kan man godt gå kortvarigt fra dem. Her skal I så betrygge dem i at de godt kan ligge lidt uden at I er der og I skal gå frem og tilbage hele tiden, f.eks. med 3 minutters intervaller, for netop hele tiden at vise dem at I stadig er der, at I ikke er forsvundet.

---

---

Jeg kalder denne metode for "se-til-metoden" og det handler om at putte efter fast putteritual og fortælle at I kommer lige om lidt igen, at I bare er lige ved siden af osv. Intervallet mellem at gå og komme tilbage skal ikke vare mere end få minutter og det skal ikke forlænges. Og selvom pigerne måske ligger og pludrer, I kan høre at de ligger og tumler rundt og at de ikke græder, så skal I stadig gå tilbage til dem. Det er vigtigt at de hele tiden kan se jer og ikke føler sig forladt. De må ikke nå at blive kede af det, de må ikke nå at føle sig utrygge. I kommer ind, hjælper dem med at blive lagt ned igen, atter få dynen om sig, blive kærtegnet lidt osv. så de atter føler sig trygge og hjælpes til ro.

Og når de så er ved at være parate til at sove og I kan fornemme at det er nu, så vær lidt hos dem, kærtegn, hold lidt i hånden osv. så de hele tiden forbinder det at skulle sove med noget trygt og dejligt :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med dem begge :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---