Svar: Overbeskyttende eller helt normalt?
Kære Charlotte
Jeg tror der er ligeså mange meninger om, hvornår børn må gå alene på legepladsen som der er forældre. Og jeg synes det afhænger af mange faktorer:
Det har naturligvis noget at sige, hvor modent ens barn er. Nogle børn er jo meget tænksomme og meget fornuftige, hvor andre er langt mere impulsive og slet ikke når at tænke, før de handler ...
Det har også noget at sige, om barnet går alene og hvis de følges flere af, hvem barnet så går sammen med. Det er normalt en god idé at de går sammen og det er altid rart, hvis der kan være et ældre barn med, men igen er børn forskellige og nogle børn vil kunne "lokke" andre børn til ting, som de så ikke bryder sig om og hvor de ikke ved, hvad de skal gøre, netop fordi de er for langt hjemmefra. Der er for langt til at man kan spørge en voksen.
Det har betydning, hvordan barnet vil tackle forskellige situationer. Hvis nu legekammeraten falder og slår sig og græder, ikke kan gå hjem, hvad vil den anden så gøre? Blive der, løbe hjem og lade den der er faldet være alene, eller ...? At være alene på legepladsen kræver at børn har overblik til at kunne handle rigtigt i mange forskellige situationer.
Det har betydning om legepladsen ligger ved siden af hvor man bor, hvordan forholdende er, - er der sti-systemer, skal de krydse en vej osv. Er legepladsen på et lukket område og hvor det er beboere i ejendommen der bruger den og hvor man næsten kender hinanden og de andres børn, ...
... eller er det en legeplads, som bruges af alle og hvor ingen rigtigt kender hinanden ...
Og mange flere ting kan spille ind ... :)
Helt overordnet set, så synes jeg også man er lille til at gå på legepladsen, når man er 4 år gammel. Men de fleste børn vil godt i 6 års alderen magte det. Når børn starter i skole og på SFO så forventer man at de kan følge regler og holde sig på "matriklen", ligesom det i følge færdselsloven også er tilladt at børn selv cykler i trafikken, når de er 6 år gamle - ikke at de så nødvendigvis er parate til det. Men der sker meget med børn fra de er 4 år og til de bliver 6 år og i årene frem derefter.
I forhold til den angst der naturligt ligger i os alle, at vores børn lokkes til at gå med fremmede, så tænker jeg at det er rigtig vigtigt at vi generelt lærer vores børn at sige fra. At vi lærer dem at mærke efter, hvad der er okay og hvad der ikke er og lære dem at turde sige nej.
Det kan også være en god idé at læse bogen "Vi går ikke med fremmede" højt. Den er udgivet af Turbine forlaget og handler om Mia og Noa der er bedste venner. De går på legepladsen, selvom Mias mor har sagt, at hun ikke må gå alene derhen, men når hun følges med Noa er hun jo ikke alene. En bil kommer kørende og manden der stiger ud af bilen siger ”Hej børn!”. Han vil gerne have dem med og han virker sød. Men Mia kan huske at man ikke må gå med fremmede ...
Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








