Brev:
Hvordan får vi harmonien tilbage?

Kære Helen
Det er ved at være et år siden vi sidst har skrevet til dig, men nu tillader jeg mig at spørge om hjælp igen.
Kristian bliver 2 år lige om lidt, og er charmerende, glad og desværre også en meget stor prøvelse for (især) hans mor! Så mit henvendelse drejer sig om omdragelse, hvilke jeg tænker handler om, hvordan vi støtter Kristian igennem alle hans små kriser, problemer, frustrationer osv. Jeg vil starte med at skrive, at jeg er meget bevidst om at problemerne formentlig skyldes hans alder (kalder de det ikke ”the terrible two´s”?) og noget skyldes måske også at han er lidt sen på den i forhold til at udvikle hans sprog og dermed gøre sig forståelig (Kristian siger: hej, ”takker”, dyt – dyt, far, sko, gi gi (er en traktor :)), NEJ og et par flere ord, men ikke så mange).
Jeg har læst mange af dine tidligere breve omkring opdragelse og fået gode råd hos vores dagplejemor, som jeg har meget stor tillid til. Jeg har hæftet mig ved ikke at sige nej hele tiden, men i stedet; ”mor vil ikke have at du smider med skeen” o.lign. + sætte ham ned hvis han slår mig - uden at gå helt væk fra ham (hvilket resulterer i gråd hvorefter jeg tager ham op) + at handlinger har en konsekvens (altså sætter ham ned fra højstolen hvis han smider med maden). Det har vi prøvet i lang tid nu, og vores problem er at det slet ikke virker……
Kristian slår mig, sparker mig på puslebordet, (de to ting har jeg de sværest med), bliver ved med at pille i ting han ikke må, hælder koppen med mælk i ud i maden osv. Jeg har derfor prøvet noget andet nu: når han gør ovenstående ting, så siger jeg til ham, at det vil jeg ikke have og sætter ham væk og går (stadig så han kan se mig, men alligevel lidt væk). Jeg oplever at det hjælper, da han nogle gange så står derude og græder lidt (hvilket jeg synes er forfærdeligt), og så kommer ind efter ca. 10 sek. o.lign. og vil tages op, hvilket jeg selvfølgelig gør og trøster ham. Andre gange kommer han løbende efter mig, grædende. Syntes det er så svært og, og jeg er i tvivl om det er det rigtige og om han er for lille til ”time outs”?
Det har resulteret i nu, at jeg har mistet gnisten lidt som mor. Jeg føler jeg bliver slået, sparket og ”trådt på” hele tiden, og at den positive kontakt er lille frem for den negative. Sådan føles det lige nu. Kristian er slet ikke lige så strid ved sin far, og jeg føler derfor at jeg får alle konflikterne. Samtidig mister jeg troen på mig selv som mor, ...
... og om jeg gør det rigtige. Jeg står ofte med tårerne der presser på, når vi nogle dage slet ikke kan hygge os som familie, fordi der bare konflikter på konflikter. Jeg skal også sige at det selvfølgelig ikke er hver dag og hele tiden, men i de sidste par uger bliver det mere og mere. Frustrationen går også på, at jeg ikke syntes det kan passe at vi skal være udenfor (hvilket Kristian elsker og vi er rigtig meget ude), i legoland o.lign. før vi kan hygge os.
Konflikterne udspiller sig ofte ved aftenmåltidet og når han skal skiftes, have tøj på osv. Men kan også være i andre situationer. Der er ingen tvivl om, at Kristian tester os, prøver grænser af osv. Jeg har fortalt mig selv, at det også er vores egen skyld, fordi han nogle dage har lange dage i dagplejen, og savner vores opmærksomhed. Men vi er 100 % på med ham når vi kommer hjem, og skiftes til at lave mad, mens den anden leger med Kristian osv. Og weekender er hellige og tilegnet familielivet.
F.eks. havde jeg Kristian hjemme på Grundlovsdag, og jeg glædet mig til at vi skulle være sammen og nyde en fridag. Men den dag gik helt op i en spids. Kristian var ”Rasmus modsat” fra kl.7 om morgenen, og afkrævede at komme ud at lege osv. Meget tidligt. Og de var svært for mig bare at gøre mig klar på badeværelset. Hvis han får sin vilje (i det her tilfælde at gå uden for) så er der ikke noget. Men jeg er bare modstander af, at han skal bestemme. I hvert fald ikke al ting! Jeg syntes selv vi er nogle meget aktive forældre, der laver alt muligt med vores søn, men syntes også han skal lære at man godt kan have det hyggeligt sammen ved at ”gå lidt ned gear”.
Jeg giver nogle gange efter – for at undgå flere konflikter – men jeg er så bange for at få en lille tyran der tror han bestemmer hele verden. Jeg går mere ind for kærlighed og faste rammer, det tror jeg giver glade og harmoniske børn, deres hjerner kan jo slet ikke kapere for mange valg osv.
Jeg er som sagt meget i tvivl, og syntes nu heller ikke jeg kan vurdere, om det er OK han får havregryn hvis han afviser aftensmaden, når han er helt syg med havregryn og selv henter dem, ske osv. ??? Eller hvordan jeg hjælper ham med at lære at dele legetøjet uden at de skal gå helt op i en spids???
Håber meget du kan hjælpe med at få harmonien tilbage i vores lille famille. Kristian er det største ønskebarn og jeg nok lidt skuffet over lige nu, at det skal ”være sådan her”…..
Mange hilsner
en frustreret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









