Brev:
Opdragelse og konflikter
Kære Helen
Så er vi her igen. Hvor er det dejligt at have et sted at henvende sig, hvor vi ved, at vi bliver mødt. Tak for det.
Dette brev handler om opdragelse.
Vores dejlige dreng på 3 år er efter vores bedste vurdering en glad og alderssvarende dreng, der trives. Han er generelt velopdragen, synes vi. Vi har vores konflikter, og han gør jo ikke som der bliver sagt med det samme og slet ikke altid, men ikke mere end det, vi synes er naturlig modstand fra ham. Vi er bare i tvivl om, hvordan vi skal gribe opdragelsen an på flere områder. Jeg vil skrive et par eksempler, som du meget gerne må give dine bud på, om vi handler korrekt, og hvad vi med fordel kunne gøre anderledes.
Situation I:
Vores dreng kommer ind fra haven og bliver bedt om at tage sine sko af. Han smider dem efterfølgende på gulvet. Vi beder ham stille dem på plads. Han nægter. Vi beder ham gentagne gange og i en god tone om det. Han nægter stadig. ”Det vil jeg ikke”. Så prøver han at løbe væk. Jeg løfter ham hen til skoene på gulvet, sætter ham der og siger, at han må sidde der, indtil han har sat dem på plads. Så prøver han at stikke af. Jeg sætter ham der igen og igen. Til sidst holder jeg ham næsten fast. Jeg sidder sammen med ham. Jeg skælder ikke ud eller hæver stemmen. Jeg gentager bare, at han skal sætte skoene på plads, før han kan få lov at lege. Jeg prøver også at snakke om, hvad vi skal lege sammen, når skoene er kommet på plads. Han griner provokerende (sådan ser det ud – jeg ved ikke, om det egentligt er et provokerende grin, eller mere bare usikkerhed over situationen). Til sidst gør han det. Han græder ikke og vi bliver ikke som sådan uvenner, men jeg må sætte ham igen og igen og holde ham lidt fast, så det bliver med fysisk magt i den forstand.
Er det okay at gøre sådan? Gør vi uret i at holde ham fast? Er det en slags magtovergreb? Hvad kunne vi ellers have gjort?
Situation II:
Vores dreng stikker gaflen i vandglasset ved middagsbordet. Vi siger, at det skal han ikke. Han bliver ved. Efter gentagne gange at have sagt, at det må han ikke, skubber vi hans stol væk fra bordet og siger, at så må han sidde på den der indtil han er færdig med at stikke gaflen i glasset. Vi spørger ham ind imellem om han er færdig med det nu, og om han har lyst til at komme tilbage til bordet. I starten siger han typisk nej og griner. Efter noget tid svarer han ja eller siger selv, at nu er han færdig. Så kommer han tilbage til bordet, og vi snakker ikke mere om det. Vi skælder ikke ud.
Er det en god måde? Hvordan skal vi ellers få ham til at holde op, når han åbenlyst ...
... prøver rammerne af? Det er ikke fordi vi sidder og snakker voksensnak hen over hovedet på ham. Vi ved godt, at det kan være opmærksomhed, han søger, men det er altså som om han gør det, selvom vi sidder og snakker med ham. Som om, han bare lige skal se, hvad der sker, hvis nu han fortsætter.
Situation III:
Vores dreng slår os i frustration i en konfliktsituation. Vi siger, at det må han ikke. Når det handler om at slå eller sparke, siger vi det ret bestemt og hæver nok også stemmen lidt. Nogle gang bliver han ved med at stå eller sparke. Så sætter vi ham med bestemthed over i sofaen og siger, at han må sidde der indtil han er færdig med at slå. Vi sætter os faktisk ikke over til ham. Men vi skælder ikke som sådan ud. Men vi er bestemte. Han sidder enten og griner fjoget (igen: måske usikkert) eller sidder bare stille og lidt mut. Vi spørger ham om han er færdig på en rolig måde. Efter noget tid, siger han typisk, at han er færdig med at slå/sparke nu. Så siger vi, at det var rart og så gør vi ikke mere ud af det, men sørger for at lege lidt med ham og sådan.
Men især i denne situation er vi sådan i tvivl om, om det er det rigtige. Altså han bliver jo ikke sendt på værelset alene, og han får aldrig lov at græde uden at blive trøstet. Aldrig. Men han bliver jo noget mut og utilpas ved situationen. Vi prøver ikke at gøre det til en magtkamp, hvor han taber ansigt, men det bliver jo lidt sådan alligevel, når han skal sidde der, indtil han tilpasser sig reglerne.
Er det en form for skammekrog, vi er begyndt at indføre? På en måde er vi ikke særligt glade for metoden, men er helt rådvilde ift. alternativer. Eller er det fint nok at gøre som vi gør? Det virker jo sådan set.
Og man kan jo ikke lade det glide forbi, når han slår. Det er vel vigtigt, at han lærer, at det gør man altså ikke.
Vi har talt om i stedet at appellere til hans empati ved at sige, at det gør ondt på os, når han slår osv. Men han er en meget sensitiv dreng, og hvis det en sjælden gang sker, at han f.eks. skubber lillebror, så han græder, bliver han ret ked af det. Så siger han undskyld mange gange og siger, at det ikke var med vilje og den slags udtryk, som han må have samlet op i børnehaven. Han har en stærk empati, synes vi. Næsten for veludviklet, for han bliver ked af det, hvis vi f.eks. læser en historie, om en, der græder. Ja, så det med at bruge empatien, kan næsten føles som for stor en byrde at lægge på ham. Han slår jo ikke for at skade, men i frustration.
Det blev et langt brev, men det er svært at forklare kort.
Vi venter spændt på dine input :)
Mange hilsner
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.