Brev:
Opdragelse og konflikter
Kære Helen
Så er vi her igen. Hvor er det dejligt at have et sted at henvende sig, hvor vi ved, at vi bliver mødt. Tak for det.
Dette brev handler om opdragelse.
Vores dejlige dreng på 3 år er efter vores bedste vurdering en glad og alderssvarende dreng, der trives. Han er generelt velopdragen, synes vi. Vi har vores konflikter, og han gør jo ikke som der bliver sagt med det samme og slet ikke altid, men ikke mere end det, vi synes er naturlig modstand fra ham. Vi er bare i tvivl om, hvordan vi skal gribe opdragelsen an på flere områder. Jeg vil skrive et par eksempler, som du meget gerne må give dine bud på, om vi handler korrekt, og hvad vi med fordel kunne gøre anderledes.
Situation I:
Vores dreng kommer ind fra haven og bliver bedt om at tage sine sko af. Han smider dem efterfølgende på gulvet. Vi beder ham stille dem på plads. Han nægter. Vi beder ham gentagne gange og i en god tone om det. Han nægter stadig. ”Det vil jeg ikke”. Så prøver han at løbe væk. Jeg løfter ham hen til skoene på gulvet, sætter ham der og siger, at han må sidde der, indtil han har sat dem på plads. Så prøver han at stikke af. Jeg sætter ham der igen og igen. Til sidst holder jeg ham næsten fast. Jeg sidder sammen med ham. Jeg skælder ikke ud eller hæver stemmen. Jeg gentager bare, at han skal sætte skoene på plads, før han kan få lov at lege. Jeg prøver også at snakke om, hvad vi skal lege sammen, når skoene er kommet på plads. Han griner provokerende (sådan ser det ud – jeg ved ikke, om det egentligt er et provokerende grin, eller mere bare usikkerhed over situationen). Til sidst gør han det. Han græder ikke og vi bliver ikke som sådan uvenner, men jeg må sætte ham igen og igen og holde ham lidt fast, så det bliver med fysisk magt i den forstand.
Er det okay at gøre sådan? Gør vi uret i at holde ham fast? Er det en slags magtovergreb? Hvad kunne vi ellers have gjort?
Situation II:
Vores dreng stikker gaflen i vandglasset ved middagsbordet. Vi siger, at det skal han ikke. Han bliver ved. Efter gentagne gange at have sagt, at det må han ikke, skubber vi hans stol væk fra bordet og siger, at så må han sidde på den der indtil han er færdig med at stikke gaflen i glasset. Vi spørger ham ind imellem om han er færdig med det nu, og om han har lyst til at komme tilbage til bordet. I starten siger han typisk nej og griner. Efter noget tid svarer han ja eller siger selv, at nu er han færdig. Så kommer han tilbage til bordet, og vi snakker ikke mere om det. Vi skælder ikke ud.
Er det en god måde? Hvordan skal vi ellers få ham til at holde op, når han åbenlyst ...
... prøver rammerne af? Det er ikke fordi vi sidder og snakker voksensnak hen over hovedet på ham. Vi ved godt, at det kan være opmærksomhed, han søger, men det er altså som om han gør det, selvom vi sidder og snakker med ham. Som om, han bare lige skal se, hvad der sker, hvis nu han fortsætter.
Situation III:
Vores dreng slår os i frustration i en konfliktsituation. Vi siger, at det må han ikke. Når det handler om at slå eller sparke, siger vi det ret bestemt og hæver nok også stemmen lidt. Nogle gang bliver han ved med at stå eller sparke. Så sætter vi ham med bestemthed over i sofaen og siger, at han må sidde der indtil han er færdig med at slå. Vi sætter os faktisk ikke over til ham. Men vi skælder ikke som sådan ud. Men vi er bestemte. Han sidder enten og griner fjoget (igen: måske usikkert) eller sidder bare stille og lidt mut. Vi spørger ham om han er færdig på en rolig måde. Efter noget tid, siger han typisk, at han er færdig med at slå/sparke nu. Så siger vi, at det var rart og så gør vi ikke mere ud af det, men sørger for at lege lidt med ham og sådan.
Men især i denne situation er vi sådan i tvivl om, om det er det rigtige. Altså han bliver jo ikke sendt på værelset alene, og han får aldrig lov at græde uden at blive trøstet. Aldrig. Men han bliver jo noget mut og utilpas ved situationen. Vi prøver ikke at gøre det til en magtkamp, hvor han taber ansigt, men det bliver jo lidt sådan alligevel, når han skal sidde der, indtil han tilpasser sig reglerne.
Er det en form for skammekrog, vi er begyndt at indføre? På en måde er vi ikke særligt glade for metoden, men er helt rådvilde ift. alternativer. Eller er det fint nok at gøre som vi gør? Det virker jo sådan set.
Og man kan jo ikke lade det glide forbi, når han slår. Det er vel vigtigt, at han lærer, at det gør man altså ikke.
Vi har talt om i stedet at appellere til hans empati ved at sige, at det gør ondt på os, når han slår osv. Men han er en meget sensitiv dreng, og hvis det en sjælden gang sker, at han f.eks. skubber lillebror, så han græder, bliver han ret ked af det. Så siger han undskyld mange gange og siger, at det ikke var med vilje og den slags udtryk, som han må have samlet op i børnehaven. Han har en stærk empati, synes vi. Næsten for veludviklet, for han bliver ked af det, hvis vi f.eks. læser en historie, om en, der græder. Ja, så det med at bruge empatien, kan næsten føles som for stor en byrde at lægge på ham. Han slår jo ikke for at skade, men i frustration.
Det blev et langt brev, men det er svært at forklare kort.
Vi venter spændt på dine input :)
Mange hilsner
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.