Svar: Vil ikke lægge sig til at sove - 2 år
Kære opgivende mor
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af den ændring I oplever hos jeres datter.
Der er som du er inde på, tale om at hun lige nu gennemgår en stor udvikling. Det handler både om at hun oplever dagen mere og mere bevidst, og naturligt derfor også har svært ved at slippe dagens oplevelser og overgive sig til søvnen. Det handler også om at hun naturligt viser mere og mere egen vilje og derfor protesterer over at skulle sove, for hun vil hellere lege .. Og så handler det sandsynligvis også om at hun både motorisk og mentalt vender sig så meget mod verden lige nu, at hun bliver mere og mere bevidst om at I ikke altid kan være der for hende og hun kan derfor godt have ekstra brug for at vide at I er der, når hun skal sove.
I har nogle rigtig gode rutiner, som I naturligvis skal holde fast i og jeg tænker at der er flere ting du kan gøre, faktisk tænker jeg at det ikke kun er et spørgsmål om at gøre en ting og holde fast i den, men snarere et spørgsmål om at I er fleksible så nogle aftener, må det være på en måde og andre aftener på en anden.
Det vil f.eks. være rigtig fint at du putter hende som du plejer, tænder stjernelampen osv. og går ud, skramler foran døren osv. så hun stadig kan høre at du er der. Hun må godt tumle rundt i sin seng, smide sutten ud, snakke med sig selv osv. Det er okay, så længe hun ikke er ked af det og virker utryg.
En gang imellem skal du så gå ind til hende, kærtegne hende, sige stille og roligt at det er puttetid, kysse godnat osv. Og den sut hun har smit på gulvet, giver du hende så, når du kommer tilbage :) Når du går ind til hende, så skal du vurdere om hun vil have glæde af at du sidder hos hende og holder hende i hånden. Hvis du kan fornemme at du ved at sidde der kortvarigt, giver hende den ro og nærhed der skal til for at hun kan falde i søvn, så er det langt at foretrække. Hvis du derimod fornemmer at hun oplever det at du er der som sjov og tegn på at I skal lege, så er det bedre at gå.
Det vil nogle aftener være en god idé at du ikke går fra hende, men i stedet sætter dig og læser en historie eller taler om dagen der er gået. Så du bruger 15 minutter på at bearbejde dagen sammen med hende, så hun får tømt sit hoved for tankemylder. Det kunne f.eks. være at sige "i morges da du stod op fik du havregrød, mmm det smager godt", "så kørte vi i ...
... dagpleje, hvor du legede med xx", "I legede med vand i haven, det var rigtig sjovt", "så faldt du og slog dig, av det gjorde ondt", "men så pustede dagplejer på det, og så gik det godt igen" ... osv. osv. så I får talt om både det der har været sjovt og også det, som måske har været lidt svært. På den måde vil hun have lettere ved at sove efterfølgende.
Når du nogle gange vælger at læse en historie for hende, må du gerne stille lidt små krav som "læg dig ned skat" eller lignende, så du på den måde hjælper hende til at slappe af og overgive sig til søvnen. Du er der, du læser for hende, du viser hende billeder en gang imellem, så hun føler sig indddraget, men du holder fast i at det er sovetid og du læser f.eks. ikke videre, hvis hun rejser sig, men først, når hun lægger sig ned igen. Nogle gange kan du måske også sige "lukke øjnene", så hun på den måde forstår at hun skal sove ... men det er ikke sikkert hun vil bryde sig om dette og det er så også okay. Hun skal nok lukke øjnene, når hun er træt og parat netop fordi hun mærker at du er der og finder roen ved at lytte til din stemme.
Og nogle gange vil det være bedre at bruge det som jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Det går ud på at du putter hende og derefter stiller dig i nærheden, så hun kan se dig, høre dig og samtidig laver du noget praktisk. Det foregår således ikke på den anden side af døren, men netop hvor hun fra sin seng, kan se at du laver noget kedeligt. For det handler netop om at signalere at når hun skal sove, så sker der ikke noget sjovt, så er det kedeligt det der foregår.
Samtidig kan I så betrygge hende verbalt, vise at I er der og holde fast i at det er sovetid og ikke legetid nu. Du kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", Du kan svare, når hun kalder "Moaar - ja skat, du skal sove nu, mor passer på dig" eller lignende og sender samtidig et signal til hende om at du ikke bare sidder og venter på at hun skal sove, men laver kedelige ting. Og du betrygger og beroliger ved at vise at du er der stadigvæk.
Det kan også være en god idé, hvis mor og far skiftes til at gå ind til hende, når hun er puttet, fordi I sender nogle forskellige signaler og det at I nogle gange skiftes kan gøre at hun forstår at det er sovetid og ikke legetid ...
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S











