Svar: Har sovet dårligt altid
Kære du
Tak for dit brev og velkommen til :) Tak for din fine beskrivelse, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig ...
Jeg kan godt forstå du er træt, det lyder som om at der ikke har været sovet så meget de sidste måneder og I har en meget aktiv dreng, der nu kommer omkring og er stort set alle steder. Der er således ikke meget mulighed for at slappe af om dagen.
Det er vigtigt at tage hensyn til den historie I har med jer, hvor det ikke rigtig lyder som om at der er så mange gode søvnrutiner at vende tilbage til, men når det er sagt, så er det også vigtigt at tage udgangspunkt i situationen nu, og hvad I så kan gøre nu og her. Og der er her lidt forskelligt som falder mig i øjnene, når jeg læser din beskrivelse af jeres lille dreng.
For det første fortæller du at han er begyndt at få flaske og det lyder faktisk som om at det har haft en positiv effekt. I hvert fald lyder det som om at han kan sove mere sammenhængende på modermælkserstatningen og at han derfor ikke længere vågner en gang i timen, men faktisk sover op til fire timer i træk. Og det er jo en stærk forbedring, selvom det kan være svært at se fremskridtene, når man er træt mor :)
Du fortæller også at han lapper mælken i sig og at I prøvede i påsken at undvære mælken om natten, men at han blev rigtigt ked af dette. Det lyder også for mig som om at det er et reelt behov for mælk / væske han har og det lyder ikke til at han får for meget, når du samlet når op på ca 450 ml. Han må godt få 500 ml mme af sin flaske, med den alder han har, det er helt fint. Og faktisk tænker jeg at det måske vil være en hjælp til at få ham videre i søvnen kl 05, hvis du der bare giver ham 50 ml og ikke mere, så han med flasken lulles videre i søvnen ...
Du fortæller at hans øgede mælkeindtag begynder at påvirke appetitten om dagen og det skal du naturligvis holde øje med. Jeg tænker dog også at du stille og roligt skal til at give ham mere varieret mad og mad i stykker, familiemad, mad der smager af noget osv. og som derfor også appellerer til hans lyst til at spise og lyst til at spise selv. Det er vigtigt at du forsøger at finde balancen mellem at sikre ham mad nok hele dagen igennem og også sikre plads nok til væske/mælk. Det betyder at han skal have mange små måltider, spise lidt og tit, men ikke spise ...
... store måltider få gange.
Og mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Tilbydes 50 ml af en flaske, for at se om han derved kan sove lidt videre.
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 9.30 og sover måske kun 45-60 minutter
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk og må også meget gerne få stykker af kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer osv. Vand af kop.
Tilbydes flaske eller lun mælk af en kop og puttes til middagslur ca kl 13 sover her måske kun 1 ½ time og det er helt okay. Nogle gange kan han måske sove 2 timer og det er super!
Eftermiddag 15-15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær. Tilbydes en portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende
Før aftensmad 17: tilbydes lidt mad i hånden at gumle på imens maden laves klar
Aften 18: Udgangspunktet er familiens mad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, fiskefilet, fiskefrikadeller eller almindelige frikadeller osv. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften eller først på natten (23-01) til bydes han endnu en flaske.
Som du kan se af denne plan så indgår der rigtig mange måltider i løbet af dagen og det betyder ikke noget hvor lidt eller hvor meget han spiser - lidt har også ret og mæthed skal skabes fra morgenstunden og hele dagen igennem.
Du kan også se at det er helt okay, hvis han om dagen ikke sover mere end måske 2 ½ time samlet, nogle gange lyder det som om at han faktisk kan sove 3 timer og det er rigtig fint, du kan ikke forlange mere - men det vil være dejligt, hvis han så om natten kunne sove lidt længere og derfor synes jeg det er et forsøg ved med en lille flaske tidlig morgen og så måske med nærhed fra dig eller far lulles videre i søvnen og sove bare lidt længere .. :)
Jeg håber at ovenstående tanker giver lidt idéer til hvad I kan arbejde videre med og hvad I kan forvente af ham lige nu ...
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









