Annonce

Annonce

Svar: Er urolig om natten


5. juni 2012

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christina

Tak for dit brev :)

Hvor dejligt at høre at jeres dreng er så godt igang motorisk. Det lyder som om at der er fart over feltet stort set hele dagen ... :)

Udover at hans motoriske udvikling naturligt kan give ekstra motorisk uro om natten og det at han oplever mere og mere og mere også kan gøre at han drømmer mere og af den grund også ligger uroligt om natten, så tænker jeg dog også at han måske stadig har et reelt behov for mælk / væske.

I hvert fald vil de fleste børn i 8-9 måneders alderen have brug for 3 flasker i døgnet og først i 10-12 måneder kan de nøjes med to flasker. Det betyder at han samlet set vil have brug for ca. 500 ml mælk af sin flaske nu og når han kommer ned på to flasker, vil det være fint at han får 400 ml mme indtil han er et år - det er også med til at sikre hans jernbehov indtil da.

Når jeg ser din plan for dagen, så falder det mig derfor umiddelbart i øjnene at han får flaske, når han puttes om natten og at det således er naturligt at han søger flaske igen enten sen aften eller tidlig morgen. Det er et reelt behov. Og hvis han kan sove fra han puttes, vågne og få en flaske og sove videre, så sover han faktisk igennem og sover således som du kan forvente .. :)

Det er fint at I har forsøgt med en flaske sen aften - det vil nogle gange virke. Det er også rigtig godt at introducere en godnatgrød, som kan mætte ham lidt mere til natten og gøre at han måske sover bedre og mere sammenhængende. Men det sikrer ikke hans behov for væske - og derfor er det helt okay at han får sin flaske om natten.

De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de begynder at tage en puttebamse til sig og bruge den bevidst. I kan således godt prøve at introducere en klud, bamse eller lignende, men I kan ikke regne med at han vil bruge det endnu :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Morgenlur 8.30-9

Formiddag 10: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med ...


Annonce

... forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager i stykker, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, evt lidt grøntsagsmos, for at sikre at han bliver mæt nok. Vand af kop.

Tilbydes en kop med mælk og en banan og puttes til middagslur 12.30-13

Eftermiddag 14.30-15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller ligende. Vand af kop.

I løbet af eftermiddagen "håndmad" - frugt, agurk, knækbrød, brød eller andet.

Aften 17.30: Aftensmad - udgangspunktet er jeres mad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, kartofler, sovs. Der skal være mad i stykker og moset mad, almindelige børnevenlige retter, vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Tilbydes godnatgrød som f.eks. flerkornsgrød, vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30

En gang i løbet af natten - måske kl 01 eller kl 04: Flaske og sover videre

At give ham flaske handler ikke kun om at sikre ham mælk, kalk, jern osv. nok, men handler også meget om at sikre ham væske nok. Han er motorisk meget aktiv og sveder derfor også, bruger meget energi og har naturligt brug for en stor mængde væske og nogle gange derfor ekstra brug for væske på ydertidspunkterne. han kan ikke drikke nok om dagen til at dække sit behov. Så derfor oplever du måske også at han nogle gange netop søger flasken en ekstra gang, fordi han har brug for væsken.

Væskebehovet er stort. Han har brug for mellem 100-150 ml pr kg han vejer. Det betyder at hvis han vejer f.eks. 9 kg, så vil hans behov ligge mellem 900-1350 ml i døgnet. Og det er rigtig meget at skulle drikke f.eks. 1200 ml af en kop, når man ikke er ældre.

Det lyder dejligt med en rejse til USA og jeg tænker at han naturligt godt kan sove mere uroligt på grund af de nye ting der sker der. Jeg tænker også at netop flasken, så måske vil være det der giver ham trygheden og roen og han må gerne få sine 2-3 flasker i døgnet. Det er helt okay og et helt reelt behov :)

Jeg håber at ovenstående giver lidt ro med på vejen :) Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce