Annonce

Annonce

Svar: Vågner (stadig) hver anden time - hjælp til længere søvnstræk om natten


4. juni 2012

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Fie

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Jeg vil gerne dele lidt tanker med dig.

For at starte hvor du slutter, så spørger du "er det rimeligt, at han skal græde/SKRIGE i 1 ½ time i mine arme af to omgange, før han får mælk?" og nej det er bestemt ikke rimeligt! Din dreng skal naturligt have bryst/mælk når han viser behov for det og skal ikke græde ulykkeligt. Det er et helt naturligt behov og det er vigtigt at du sikrer dette behov.

På sigt skal han naturligvis kunne indtage så meget mælk og skemad at han vil kunne sove ca. 5 timer uden at få mælk, men mange børn er 6 måneder inden man kan begynde at arbejde på dette. Det er en forudsætning at barnet får både mad og mælk nok hele dagen igennem, hvis mælken skal undværes midt nat.

Du fortæller at du har masser af mælk og at du ofte kan nøjes med at amme fra et bryst af gangen, det er rigtig fint. Du må tro på at hvis du tilbyder brystet, så tager din dreng det han har behov for. Nogle gange kan det dog være en idé at du ammer ham, skifter ham og så prøver at lægge ham til igen, fordi han efter skiftning nogle gange godt kan spise lidt mere og på den måde kan du få lidt ekstra i ham.

Det vil være en rigtig god idé at du nu forsøger at arbejde på en rytme, hvor han får skemad, når han vågner af en lur og får mælk inden han skal sove næste lur. Det vil naturligt blive lettere at holde en sådan rytme, jo flere skemåltider han får og på den måde arbejder tiden også for jer. Men du må gene forsøge dette allerede nu. Ved at give skemad, når han vågner og mælk inden han skal sove, så sikrer du god plads i maven til begge dele. Det er her også vigtigt at du ikke giver så store mængder skemad, at han ikke har plads i maven til mælken. Det er således bedre at give ham ½-¾ dl. skemad og han så drikker mælk ved brystet end at du giver ham 1-1 ½ dl skemad og han så afviser brystet eller ikke drikker mælk nok, når du lægger ham til.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes med det samme han vågner og viser behov, han må ikke blive ked af det, men skal have sin mælk og også beroliges ved brystet og hjælpes til at sove videre. Ammes derudover også, når han begynder at vise tegn til at starte dagen.

7.30: Tilbydes ½ dl grød, evt. med lidt frugtmos, sammen med storesøster og lidt vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca. kl 9-9.30

Frokost 11: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos eller tilbydes grøntsagsmos. Du må gerne variere lidt fra dag til dag. Vand af kop.

Ammes, skiftes og ammes og puttes til middagslur ca kl 12-12.30.

Eftermiddag 15: Ammes, skiftes, ammes og puttes i barnevogn og storesøster hentes og han tager der sin 3. lur

Ammes evt. når han vågner af denne lur ...

Aften 18: Grøntsagsmos og spiser sammen med I andre. Vand af kop.

Bad, massage og sang. Det er godt, hvis badet kan ligge 1-1 ½ time før han puttes. Det kan være en god idé at amme ham før han bades og igen efter badet, hvorefter han puttes ca kl 20, nogle gange 20.30, hvilket er helt naturligt, når ha sover 3 lure dagligt :)

Sen aften 23-24: Ammes, forsøg evt at amme ham fra begge bryster. Hvis han i en periode trives med at blive ammet af to omgange aften, både kl 22 og kl 24, så er det også helt ...


Annonce

... okay.

Midt nat 03. Evt. amning. Som nævnt er de fleste børn 6 måneder, før de kan begynde at sove uden mælk midt nat ...

Du spørger hvad du helt konkret kan gøre for at få ham til at sove længere stræk om natten og for det første er det vigtigt at du sikrer at han får både mælk og mad nok på øvrige tidspunkter. Det betyder også at du skal passe på at han ikke "slatspiser" og "slatsover" hele dagen igennem, men at han har vågne og aktive perioder og så får mælk når det er ved at være sovetid. Mælk skal naturligt indgå som del af hans putteritual og han skal naturligt have mælk nok.

Samtidig er det også rigtig fint at du nu forsøger at lære ham at falde i søvn uden at have brystet i munden. Han skal ammes, men lige nå at registrere hvor han ligger og at han ikke har brystet i munden. Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Han skal altså ikke være vågen, men være lige ved at falde i søvn - han skal flyttes fra din favn lige der, hvor øjnene ruller, han misser med øjnene og lige når at registrere hvor han bliver lagt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Stille og roligt putte ham fra din favn ned i sengen. Evt. forsøge at putte ham med en sut og en sutteklud der dufter lidt af dig. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser, så han lulles i søvn og lærer at sove med dine kærtegn og nærhed, men uden brystet i munden.

Nogle gange kan det faktisk også være en idé at lade far tage over om natten, hvis du er sikker på at han ikke er sulten og ikke behøver mælk. Far dufter ikke af mælk og når du er der, så kan han dufte din mælk og derfor godt tro at han skal die, men rent faktisk vil han kunne sove med nærheden, hvis du ikke er der - og far kan give ligeså meget tryghed og nærhed som mor. Så I kunne måske også forsøge at lade far tage over, når du har ammet sen aften og så se om han ikke med fars hjælp måske vil kunne sove 4 timer uden at få mælk ...

Jeg har efterhånden fået mange breve fra dig og det er mit indtryk at I er nogle meget søde og nærværende, omsorgsfulde forældre. Derfor er jeg også ret sikker på at du og far godt vil kunne fornemme om jeres dreng reelt har brug for mælken om natten eller om fars nærhed vil være ligeså god. Jeg tænker at det er rigtig vigtigt at det ikke er en "kamp", men at I prøver at vurdere, hvad der er et reelt behov her og forsøger at adskille tingene. Han skal naturligvis have sin mælk og sit behov for væske dækket, men skal også hjælpes til at sove mere end 2 timer om natten. Så hvis i lader far tage over om natten, så skal det stadig være på en nærværende og omsorgsfuld måde og ikke hvor jeres dreng græder fuldstændig ulykkeligt.

I skal naturligvis også overveje om han kan have ondt i ørerne eller andet som gør at han har svært ved at sove sammenhængende og derfor vågner, græder, nogle gange skriger ... Han kan have mellemørebetændelse, han kan faktisk også have blærebetændelse ...

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce