Svar: Hyppighed af amning
Kære Julie
Tak for dit brev og alle dine tanker :) Du har allerede gjort dig en del overvejelser og der er ingen tvivl om at det du skriver alt sammen kan spille ind. Jeg vil dog gerne dele lidt af mine tanker med dig.
Det er dejligt at din datter er så glad for skemaden og lyder interesseret og også at have fundet ud af teknikken med at spise på denne måde. Det er også rigtig fint at du er gået stille og roligt til værks og at du er opmærksom på at hendes mave skal kunne følge med, så hun får lidt skemad men også stadig får mælk nok.
Det er helt naturligt at børns appetit kan variere, ligesom vores kan det. Nogle dage spiser de mere og andre dage mindre og det samme gælder deres søgning mod brystet eller flasken. Nogle dage virker de mere tørstige end andre dage. Men du skal naturligvis være sikker på at din datter får nok, det handler både om at sikre hende næring, men også om at sikre hende væske nok.
Forstoppelse kan godt have negativ indflydelse på appetitten og lysten til at amme/die af flaske og da din datter nu får skemad to gange dagligt, ammes og også får flaske, så synes jeg ikke der skal gå en uge mellem hendes afføringer. Jeg synes det er rigtig fint at du giver hende laktulose, det lyder som om at det fungerer og det vil være godt at hun har afføring med ikke mere end 2 dages mellemrum.
Det vil være rigtig godt at dit tilbud om brystet ikke ligger lige i forlængelse af hendes skemåltid. Sammen med skemaden kan hun tilbydes vand af kop og så kan du amme hende eller give hende flaske inden hun skal sove. På sigt vil det være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner af en lur og får mælk inden hun skal sove igen. Det giver plads i maven til begge dele :)
Hun må godt få morgengrød, det er helt fint. Men stadig bør hun også blive ammet eller få flaske, så hendes behov for mælk/væske dækkes. Hos jer vil det måske virke godt at hun stille og roligt kommer op på 3 små skemåltider dagligt. Ikke mere end ½ dl til hvert måltid. Se plan længere nede
Du har ganske ret i at jo mere flaske hun får, jo større risiko er der for at hun fravælger brystet og foretrækker flasken. Hendes afvisning af ...
... brystet kan derfor godt hænge sammen med at hun synes det er lettere at spise af flasken og du kan naturligvis prøve at give hende en flaske, når du oplever at hun afviser brystet. Det er jo vigtigt at hun får sin mælk og sin væske - vigtigere end om det er via amning eller flaske. Hvis du modsat gerne vil bibeholde din amning så længe som muligt, så vil det også være en god idé at arbejde på dette. Det kan du f.eks. gøre ved at lægge dig med hende og amme hende i din seng i løbet af dagen.
Jo ældre hun bliver, jo flere skemåltider vil hun naturligt få og jo færre amninger eller flasker er der brug for, men med den alder hun har, er mælken stadig vigtig og udgør fortsat størstedelen af hendes indtag og skemaden må ikke erstatte hendes behov for mælk endnu.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Vågner evt. med en lille ekstra amning eller kan her tilbydes ½ dl. grød, evt med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Kan her tilbydes en lille portion grøntsagsmos, max ½ dl eller en anden form for grød. Vand af kop
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3. lur som ofte er en powernap
Aften 18: Kan her tilbydes lidt grøntsagsmos, igen max ½ dl og vand af kop
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23: Drømmeflaske
Midt nat 03: Evt. amning - men begynder også stille og roligt at kunne springe denne over og lære at sove uden mælken om natten :)
Som du kan se så indgår der stadig mange flasker eller amninger i løbet af dagen også selvom hun får lidt skemad nu. Rytmen er lavet sådan at mælk indgår som en naturlig del af at det at blive puttet og skulle sove uanset om det er til dagslure eller om aftenen og skemaden gives, når hun vågner. På den måde kommer der fint til at gå 1-1 ½ time imellem at hun tilbydes det ene og det andet og således bliver der bedre plads til begge dele :)
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.