Svar: Bvadr! Grøntsagsmos
Kære Mor
Tak for dit brev og dejligt at høre at du har min bog om børn og mad og er glad for den :) Tak.
Nogle børn har det rigtig svært med kartoffel. Det virker som om at det giver dem kvalme og opkastfornemmelser, når de får kartoffelmos og måske er det tilfældet hos jer .. Derfor vil jeg foreslå dig at du prøver at lave forskellige grøntsagsmos til ham uden at bruge kartofler.
Det kan også være en god idé at lave mos af rodfrugter, som har en naturlig sødme. Hvis han er glad for frugt og frugtmos, så er han jo glad for den søde smag og det kan du udnytte ved at give ham grøntsagsmos der er lavet af naturligt søde grøntsager. Du kan faktisk købe sweat potatoes, - derudover kan du prøve at lave mos af f.eks. pastinak, majroer, græskar, ærter, gulerod.
Rodfrugterne lavet i ovnen er geniale til rodfrugtmos. Når de bages i ovnen trænger den naturlige sødme mere frem, så at bruge nogle af disse og blende dem med mælk og fedtstof, vil være en god idé. Du kan også købe en pose frosne rodfrugter eller andre frosne grøntsager, som du koger og blender. På den måde kan du have lidt nemt i fryseren hvis I andre ikke spiser så mange grøntsager en dag.
Jeg vil foreslå dig at du i stedet for at starte med grøntsagsmosen som han afviser og så komme med grøden som han elsker - så prøv at mikse de to. Prøv at give ham grøden som basis og tilsæt så f.eks. lidt gulerodsmos eller ærtemos som topping. På den måde kan du lærer ham at spise gulerod og ærter og når han er tryg ved dette, så kan du fjerne grøden og lade andre grøntsager komme ind.
Prøv med ...
... kartoffelbåde lavet i ovnen. Giv ham dem i hånden og lad ham sidde og gnaske og hygge sig med dem og på den måde vænne sig til kartoffelsmagen.
Kød og fisk må du prøve at blande i lidt sødere grøntsagsmos. I min bog er blandt andet en opskrift på "Kylling med æble og pastinak", den har en god sødme, som han sandsynligvis godt vil kunne lide. Du kan her også prøve at servere den med lidt gulerodspure som topping.
Min opskrift på "tomat og rødspættepure" er også god. Du skal her prøve at justere ind, så retten ikke bliver for vandet, men mere cremet. Hvis han ikke er glad for tomat, så kan du også prøve at komme kogt rødspætte sammen med squash, æbler, gulerod eller hvad du nu har lyst til.
Lad ham også smage lidt kødsovs, lad ham få en lille bid laks i munden osv. Så han vænnes til ny og anerledes smag. Naturligvis ikke større stykker end at han kan kapere det i munden, - nogle gange næsten som en krumme, men det er okay. Han kan sagtens smage det alligevel.
Udnyt hans lyst til at holde i hånden og putte i munden og lad ham gumle på så meget forskelligt som muligt :)
Tillad også dig selv nogle gange at købe babymad på glas eller frost, så du ikke føler at du står og laver mad til ingen nytte .. det er naturligt demotiverende.
Tommelfingerreglen er at børn skal fordoble deres fødselsvægt inden for de første 5-6 måneder og det har din dreng gjort. Du kan på medlemssiderne i "Livets bog" her på siden indtaste din drengs vægt- og længdemål fra fødslen og til nu og se hans vækstkurver.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.