Annonce

Annonce

Svar: Bider!


29. maj 2012

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære M

Mange børn vil i jeres drengs alder bide og det handler ofte om at barnet mangler sprog og ikke kan sætte ord på sine følelser og derfor bider. børn kan på samme måde også hive i hår, sparke, slå eller lignende.

Det lyder som om at det hos jer nogle gange sker, fordi jeres dreng er glad og gerne vil kærtegne jer og vise jer, hvor meget han holder af jer. Man kan sige at det er kærlighed og kærtegn der kammer over, en slags "jeg elsker dig så højt at jeg kunne spise dig!". Det sker når I sidder og krammer, putter osv. Bedst som I har det rigtig dejligt og rart sammen, så sætter han tænderne i dig.

Derudover kan børn bide af mange årsager:

Det er ofte vrede, der løber af med barnet. Barnet føler sig uretfærdigt behandlet, legetøj der bliver taget fra en eller andet man stoppes i - så bider eller slår barnet fra sig. Det kan være en akut opstået vrede eller frustration, men det kan også være sparet sammen over længere tid.

Børn kan også bide eller slå i forsvar. Hvis barnet i en bestemt situation føler sig presset og er bange, så vil mange børn bide eller slå for at komme væk.

Børn kan også finde på at bide eller slå, hvis de lærer at det er sådan man gør. Det kan være større børn som bruger denne metode, for at få deres vilje. Eller forældre der bider igen, for at lære barnet hvordan det føles, eller forældre som slår barnet over fingrene for at lære barnet at der er ting det ikke må, ting det ikke må røre ved ... (det er forøvrigt forbudt!)

Det kan også handle om at barnet pludselig får rollen som den der bider. Simpelthen fordi der kommer så meget fokus på barnet og bideriet, at ...


Annonce

... barnet bliver holdt fast i dette. Det forstærkes hos barnet.

Nogle børn bider og slår også når og hvis der ikke lyttes til dem. Det kan være en reaktion på behov for opmærksomhed.

Du nævner selv at I oplever mange af disse situationer, han bider jer, når han bliver frustreret på puslebordet, han bider nogle gange uden at I kender grunden, han bider fordi han ved at han får en reaktion - han har et glimt i øjet og ved at når det her sker, så er al fokus på ham ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er naturligvis vigtigt at markere at han ikke må bide, men det lyder lidt som om at han er ved at få rollen som den der bider og det er I nødt til at bryde. Den bedste måde at gøre dette på er ved at forhindre at det sker. I skal altså nå at stoppe ham før han forløber sig. I er derfor nødt til at holde øje med ham og flytte jer eller flytte ham og ofte aflede ham med andre ting, på det tidspunkt hvor I erfaringsmæssigt ved at nu kan det ske. Jo mere I kan få ham afledt, før det sker, jo bedre er det.

Når det så sker og han bider et andet barn, så er det vigtigt at det barn der bides naturligt trøstes samtidig med at man sætter ord på det der sker "X bed dig, det gør ond, man må ikke bide andre", så han hører hvad han har gjort. Men det er også vigtigt at lære ham, hvad han skal gøre i stedet og ikke altid sætte ham væk. Hvis han bider fordi det andet barn f.eks. tager bilen fra jeres søn, så skal begge børn jo lære af denne situation. "X bed dig, fordi du tog bilen" og så lære dem hvordan man spørger pænt og hvordan man kan kommunikere uden at nogen bliver kede af det.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce