Brev:
Bider!
Kære Helen.
Jeg har virkeligt brug for et godt råd… Vores ellers glade, kærlige og meget sociale og udadvendte dreng er begyndt at bide og bide ret meget.
Det er især mig og de andre børn i vuggestuen. Han bider fx ikke sin far…
Derhjemme gør han det især, hvis vi tumler, og han måske ikke helt kan styre det. Ellers er det ofte, hvis han ligger på puslebordet, hvor vi også har problemer med, at han sparker. Det virker mest af alt som om, at han keder sig, eller også kan man simpelthen se det på ham, lige inden han skal til at prøve at bide, fordi han får et meget drilsk udtryk i ansigtet. Nogle gange kommer det dog også helt umotiveret, eller hvis han fx står og krammer mit lår og lige forsøger at bide i låret…
Jeg siger meget bestemt NEJ til ham og ryster på hovedet, når han gør det. Jeg siger desuden AV AV og forsøger at signalere til ham, at det gør ondt på mig. Nogle gange er jeg også nødt til at tage bestemt fat i ham for simpelthen at fjerne ham fra mig, så han ikke får rigtig fat. I en periode viste jeg ham også, at han i stedet skulle ae mig og roste ham, når han gjorde dét. Med det resultat, at han nu bider og derefter selv aer mig i håret, mens han nikker veltilfreds ;o) – men han skulle jo gerne slet ikke bide! Jeg har også prøvet engang imellem at give ham en af hans gamle bideting fra babystadiet og fortælle ham, at han må bide i den i stedet…
Men jeg føler lidt, at jeg fægter i blinde, kommer lidt til kort, og at meget af det preller helt af ham. Ofte griner han fx bare, hvis jeg bliver sur og meget bestemt i min mimik og stemmeføring…
I vuggestuen har de også registreret det med hans glimt i øjet, inden han gør det, men han har også bidt et andet barn så meget, at det fik et blåt mærke. Nogle gange handler det vist også om frustration, hvis et andet barn tager en legesag fra ham, eller han gerne vil have deres… Han er generelt et barn med mange og stærke ...
... følelser – bliver han fx glad, fordi hans mormor og morfar kommer ind ad døren, løber han rundt i stuen, mens han hujer og banker på væggene af glæde. Som om at han næsten ikke kan rumme det…
I vuggestuen håndterer de det på den måde, at de bestemt siger NEJ, når han bider, viser ham, at de andre børn bliver kede af det, og så fjerner ham fra den situation, han var midt i, hvorefter de forklarer ham, at han ikke må bide de andre børn (de bliver siddende ved ham, når de har fjernet ham, så han ikke føler sig helt udstødt). Problemet er, at han er en meget stor dreng, og det derfor kan virke meget voldsomt for de andre små børn, hvis han bider… I vuggestuen oplever de også, at han reagerer bedre på en mandlig pædagogmedhjælper, der siger nej bestemt, end når de kvindelige pædagoger siger noget til ham.
Hvad skal vi gøre for at håndtere det bedst muligt? Er det normalt, at han kun gør det med mig og fx ikke sin far? Jeg arbejder lidt meget for tiden, men er nu stadig hjemme en del eftermiddage og weekender, men kan det mon være det, han reagerer på? Han virker ellers ikke, som om at der er noget, han som sådan reagerer på… Han har lige haft et par måneder, hvor han har været ekstremt morsyg, men det er meget aftagende.
Han spiser godt, sover fint (ikke så meget men helt ok), putningen om aftenen er meget fredelig for tiden, han snakker og snakker og er begyndt at kombinere 2-3 ord til små sætninger, han har lige lært at hoppe, bliver mere og mere selvstændig og vil nu selv have lov at drikke, sidde med en bog ved siden af os i stedet for på skødet osv. osv.
Vi står desuden i den situation, at vi fra midten af august har fået tilbudt plads i den institution, som vi oprindeligt havde ønsket – men vi gør os selvfølgeligt mange overvejelser omkring, hvorvidt det er et meget uhensigtsmæssigt tidspunkt at flytte ham, når han gør, som han gør lige nu?
Glæder mig meget til at høre fra dig,
M.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder