Svar: Stadig skrøbelig
Kære mor til 2
Tak for dit brev :)
Det lyder som en meget kvik dreng I har og han lyder til at tænke meget over tingene og på mange måder virke ældre end han egentlig er. Det kan der være flere årsager til og der er især to ting, som umiddelbart falder mig ind.
Det ene er om han kan være det man kalder for et "særligt sensitivt barn". Særligt sensitive mennesker er født med et nervesystem der bearbejder indtryk med større dybde. De kan være særligt følsomme over for høje lyde, berøring, kulde, smerte, sult osv. Man taler om en fysiologisk sensitivitet.
De kan også være socialt sensitive. Det betyder at de i nye situationer virker tilbageholdende og generte, men i trygge rammer er helt rolige og gode til at skabe kontakt. De bliver let påvirket af andres følelser og har det svært, når de mærker at andre er kede af det, de har ofte en høj retfærdighedssans og det påvirker dem dybt, hvis andre eller de selv bliver uretfærdigt behandlet.
De kan have en personlig sensitivitet, som viser sig ved at de har let til intense følelser, de bliver let begejstrede og kan også let blive ked af det. De opfattes ofte som "familiens filosof", fordi de tænker meget over selv små ting i hverdagen, men også over større forhold i livet, ligesom de ofte er meget kreative og har en stor fantasi og kan fordybe sig i deres egen fantasiverden.
De kan have en ideologisk sensitivitet, hvilket handler om at de kan tænke dybt over verdens kriser, social uretfærdighed og store samfundsmæssige problemer. De kan stille spørgsmål og spekulere meget over sult, krig, fattigdom, forurening osv.
Og når jeg læser din beskrivelse af din dreng, så tænker jeg at han måske reagerer som han gør, fordi han er særligt sensitiv. I hvert fald er der flere af de ting du skriver, som jeg synes passer på ham :)
At være særlig sensitiv er ikke negativt og det er enormt vigtigt at man ikke begynder at bruge denne betegnelse som en undskyldning som f.eks. "det er også fordi han er så sensitiv" eller lignende. Det er et personlighedstræk, som skal værdsættes og det er rigtig vigtigt at jeres dreng ikke føler sig forkert. For i en verden, hvor der er meget konkurrence og mange "tag-mig-se-mig" typer, så vil man naturligt føle sig anderledes og føle sig udenfor de andre. Derfor er det rigtig vigtigt at I er opmærksomme på, hvad det er jeres dreng kan og at I fortæller ham det. Og ja, måske er det ikke ...
... fodbold der er bedst for ham, selvom det er en stor force at kunne spille fodbold, når man starter i skole, fordi man så er "med på fodboldholdet". Måske er det noget andet og mere kreativt, han skal finde sin styrke i.
Det kunne f.eks. være kunst eller musik. At kunne spille et instrument eller lignende, ville måske være godt for ham og det vil være en måde også at møde andre måske mere ligestillede og finde venner uden for skolen ...
I kan læse mere i bogen "Særligt sensitive børn" af Elaine Aron, I finder den i min bogguide under 'Udvikling'. De danske psykologer Lise og Martin August tilbyder privat forældrerådgivning, foredrag, kurser osv. om særlig sensitivitet hos børn og voksne.
Noget andet I kunne overveje og som jeg kommer til at tænke på er, om jeres dreng er et barn med særlige forudsætninger. Det vil sige et højt begavet barn. Han er 5 år gammel og du fortæller at han kan alle bogstaver og tal, han kan skrive breve, stave en del ord osv. og lyder på den måde til at være langt fremme i forhold til sin alder.
Børn med særlige forudsætninger kan nogle gange være stille og tilbageholdende, de trækker sig fra deres kammerater og har svært ved at deltage på lige fod med de andre. Andre gange kan de have svært ved at deltage med de andre, fordi de har svært ved at sidde stille og koncentrere sig. Generelt er de ofte meget vedholdende i deres spørgsmål, de interesserer sig for ting i dybden, vil gerne vide hvordan alting fungerer. Også disse børn kan føle sig forkerte, de bliver ofte set som "underlige", de er ikke som andre og føler sig ofte anderledes.
Disse børn er meget opmærksomme på detaljer, de observerer og stiller spørgsmål med stor iver - og ofte må man søge hjælp på nettet for at finde svar på alt det de spørger om, som I også beskriver at I gør. De har en god hukommelse og har ofte et tidligt og veludviklet ordforråd. De kan i en tidlig alder tænke og ræsonnere abstrakt og kan finde ud af puslespil, tal osv. forud for deres alder.
Ole Kyed er privatpraktiserende psykolog der har specialiseret sig i børn med særlige forudsætninger. Der er også en forening for forældre til børn med særlige forudsætninger "Gifted Children" hedder den.
Jeg håber at dette kan hjælpe dig lidt videre og måske kan give en forklaring på, hvorfor jeres dreng reagerer som han gør og hvor du så kan finde råd til at hjælpe og støtte ham videre :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











