Svar: Tryghedssøgende vuggestuebarn

---

Kære Mor

Egenligt tror jeg at jeres dreng har det meget godt i vuggestuen. Det lyder som om at pædagogerne er søde og opmærksomme på ham og hvis han viser behov for at sidde lidt for sig selv, så får han lov til det - det behøver ikke være negativt, men kan i stedet ses som en måde, hvorpå han får tryghed til stille og roligt at være mere sammen med de andre ... :)

Det er sådan at børn ofte har svært ved det skift der ligger mellem at være hjemme og skulle afleveres et andet sted, ligesom de også har svært ved det modsatte - at blive hentet, skulle sige farvel til institutionen og skulle hjem igen ...

Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - institutionen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret.

Jeres dreng har svært ved at finde ud af at gå fra mor og til vuggestue, han har svært ved det skift der ligger i dette - og jeg ved fra dit tidligere brev at han også kan have svært ved at blive hentet, især hvis storebror er med ... Det er for overvældende for ham, han kan ikke overskue skiftet mellem de to verdener vuggestuen og hjemmet.

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt. Det er rigtig svært at aflevere et barn der er ked af det, vil vil jo helst at vores børn siger farvel uden tårer i øjnene. For jeres dreng kan det være ekstra svært i øjeblikket, fordi han begynder at få lidt farefornemmelse. Han begynder at få lidt fornemmelse for at verden ikke kun er et trygt og dejligt sted, men at der også er meget modstand i verden. Han falder, slår sig, klatrer op og kan ikke selv komme ned. Han møder modstand fra de voksne i løbet af dagen, der bliver sagt mere og mere "nej!" og han hindres i flere og flere ting, som han gerne vil. Og han møder også modstand fra de andre børn, de skubber, tager legetøj fra ham osv. Det er en rigtig svær alder lige nu.

Derfor protesterer han mod at blive afleveret. Han mærker lige der, den smerte det et eller andet sted er, ikke at få lov til at være hjemme eller blive hos dig og så græder han og er ked af det og klynger sig til dig. Men når han så er "landet" i institutionen, så oplever han også glæde ved at være der, han har det godt og nyder det, men er naturligt påvirket af skiftet, der er ...

---

---

... svært og den større verden som han lige nu mærker mere tydeligt ...

Det kan være en god idé at se på, hvornår du afleverer ham om morgenen. Hvis han afleveres sent, så kan det være svært at møde ind, fordi mange af de andre allerde er kommet og det kan give ekstra meget uro at møde ind til og svært for pædagogerne at tage sig af ham ...

Det kan nogle gange være en god idé at lade ham spise morgenmad i vuggestuen, så har han noget han skal, når han bliver afleveret og kan sættes ved bordet pg gå igang med at spise. Det kan nogle gange give lidt ro, at han ved hvad der forventes af ham og på den måde får lov til at lande.

---

---

Det kan være en god idé at en bestemt pædagog siger farvel sammen med ham, når du går, at de vinker i et bestemt vindue ud til legepladsen, som du f.eks. går forbi. På den måde har han igen noget at tage sig til, når du går og samtidig er han afleveret i favnen på en anden, der tager sig af ham og hjælper ham videre. Når du afleverer ham i favnen på en anden så signalerer du også "nu går jeg, pædagogen passer på dig" og at du således er tryg ved situationen og har tillid til hende.

At han bliver sur, når de andre børn kommer for tæt på handler sandsynligvis om at han naturligt har svært ved at tolke dem og det de gør. Børn i hans alder, - og også yngre og lidt ældre, skal jo lære af hinanden og har ikke forståelse for, hvad de gør. Mindre børn kravler hen, trækker sig op ved at hive i ham, de hiver ham måske i håret eller i tøjet. Børn på hans egen alder og lidt ældre, vil ofte hive legetøj ud af hånden, de vil skubbe og nogle børn bider i denne alder og det er naturligt svært at være en del af dette. Det skal han (og de andre) lære af men også hjælpes til at lære af. Det er vigtigt at han hjælpes og guides så hans grænser ikke overskrides, men så han også lærer at tolke, hvad det er de andre vil "xx vil ikke skubbe dig, han vil bare se din bil" eller lignende, så han forstår hvad der sker.

Børn skal hjælpes til at lære de sociale spilleregler, der gælder når man er sammen med andre. De skal lære empati, de skal lære at finde ud af, hvad det de gør, gør ved andre. Og de har brug for voksne til at lære dette. De skal guides til at finde ud af at være sammen på en ordenligt måde. Det handler således ikke om at I gør noget forkert, - det I oplever og som I også oplevede med storebror er naturligt i forhold til børns udvikling, men det er vores rolle som voksne, som forældre og også pædagogerne i vuggestuen, at hjælpe børn med at lære empati og hvordan man møder andre, indgår i forskellige relationer. Og de lærer det ved at være sammen med os og blive guidet i de forskellige situationer :)

Håber at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---