Svar: Daglige kampe med måltiderne
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Når børn først er fyldt et år, så begynder de at spise mere selektivt og de spiser mindre mængder. Den naturlige lyst til at putte i munden for at smage og undersøge er væk i stedet undersøges maden ofte ved at blive taget ud af munden igen og ved at blive smattet ud mellem hænderne, puttet op i glasset, eller smidt på gulvet.
Det er naturligvis ikke så rart i forhold til at barnet jo skal have mad og næring, men det positive er at barnet lærer rigtig meget af dette. Jeres datter lærer en masse om mad, konsistens, lyd, hvordan maden føles osv. men hun lærer også noget om hvordan mad kan opløses i væsker og hvordan væske løber over glassets kant, hvis man putter mad ned i glasset eller putter hånden ned i glasset ... Og så lærer hun også rigtig meget af den reaktion hun får fra jer :)
Der er ikke tvivl om at din datter allerede nu godt ved, at det at lukke munden gør noget ved dig / jer .... Når børn lukker munden så sker der mange forskellige ting. Det at knibe munden sammen er både et udtryk for at ville selv, at kunne selv, men det medfører også meget let at barnet bliver centrum for middagsbordet. Børn skal ikke være særligt gamle før de ved at de ved denne adfærd får deres forældres fulde opmærksomhed.
Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, vi forsøger med alverdens ting osv. for at få hende til at spise et eller andet. Naturligvis fordi vi alle ved, at det er vigtigt for barnets trivsel at det spiser. Men det bedste man kan gøre er faktisk ofte at servere det samme som I selv spiser. Hun skal se at det er det samme, som I andre får og har hun lyst til at smage fra jeres tallerken så er det også okay.
Sæt en tallerken foran hende og lad hende gå igang. Med den alder hun har nu, må du tilbyde hende næsten alt og det er vigtigt at du giver hende ro til at spise. Så prøv, at give hende lidt mad i stykker, lad hende spise selv og hold fokus lidt væk fra hende og hendes indtag af mad. Det er vigtigt med madro. Lad hende spise med fingrene og lad hende også forsøge sig med en gaffel. Hjælp hende med at putte maden på gaflen, men lad hende selv forsøge sig. En ske vil hun sandsynligvis ikke kunne mestre endnu, men en gaffel vil fungere fint.
Sørg for at hun får mange små måltider i løbet af dagen, således at hvis der ikke glider særlig meget ned til det ene måltid, så spiser hun nok lidt mere til det næste. Hvis hun næsten ikke spiser særlig meget til aften, så suppler gerne med en godnatgrød som en del af hendes putteritual. På den måde sikrer I jer at hun ikke går sulten i seng. Grøden skal ikke gives som erstatning for aftensmaden, det er ikke sådan at hvis hun lukker munden for maden til aften, så får hun grød i stedet. Den gives som del af hendes putteritual og altså adskilt fra aftensmaden. I kan f.eks. spise aftensmad kl 18, så kan hun komme i bad og blive gjort klar til natten, få ...
... godnatgrød kl 19.30, en kop lun mælk eller måske amning/flaske og så blive puttet derefter.
Lav børnevenlige retter, hvor I kan hjælpe hende med at spise noget af det og hvor hun selv kan spise noget. Laver i f.eks. frikadeller med kartofler og sovs, så kan hun sagtens selv spise frikadellen og I kan hjælpe hende med kartoflerne, der moses med lidt sovs.
Og så skal I anerkende hendes lyst til at mærke, lave lyd osv. Hvis hun interesserer sig særlig meget for at banke skeen i bordet, smække tallerkenen i bordet osv. så anerkend lysten til at lave lyd og lad hende få en tromme, hamre på et hammerbræt eller lignende, så hun laver lyd der. Hvis hun fascineres af at smatte maden ud mellem fingrene, vil mærke hvordan den klistrer, så lad hende være med til at bage boller og sidde med bolledej i hånden eller udnyt at være i en sandkasse, og lad hende lege med sand og vand. Hvis hun synes det er sjovt at putte mad i glasset med vand og se det løbe over, så anerkend denne lyst ved at lade hende lege med vand, bøtter osv.
Jo mere I kan stimulerer hendes trang til at undersøge og lege med disse ting uden for middagsbordet, jo større sandsynlighed er der også for at hun bedre vil kunne koncentere sig om at spise og ikke lege, når hun får serveret mad.
Sørg også for at have en nogenlunde fast rytme hele dagen igennem, så hun hjælpes til at fornemme mæthed og sult. Det er vigtigt at stå op til samme tid hver morgen og at maden serveres til samme tid hver dag :)
Et forslag til en dagsplan kunne se således ud:
Morgen: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleret med kogte grøntsager i stykker, ½ hårdkogt æg, pasta, lidt rejer, frikadelle (kød eller fiskedelle), kylling eller lignende. Må også gerne få varm mad til frokost - også bestående af kød, fisk, grøntsager, ris, kartofler, pasta osv. Vand af kop.
En kop mælk og en banan og puttes til middagslur
Eftermiddag: ½ bolle med smør og ost, en lille portion tykmælk eller lignende med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, kartofler, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand eller letmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød som del af putteritualet og en kop lun mælk (eller flaske/amning) og puttes.
Kan tibydes lidt vand hvis hun vågner i løbet af natten og er tørstig.
Som du kan se er der rigtig meget almindelig mad i denne plan og naturligvis også stadig lidt skemad, som I skal hjælpe hende med. Det er vigtigt at hun nu kun ammes eller får flaske en gang i døgnet, netop for også at sikre at hun ikke afviser maden fordi hendes indtag af mælk er for stort ... :)
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.