Svar: Hvis han dog bare ville spise

---

Kære Felix og mor

Tak for dit brev, - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er naturligt frustrerende at Felix er så ulykkelig over at sidde i autostol og tydeligt protesterer over at sidde der i længere tid. Det lyder også som om at I stort set har forsøgt alt ...

I skal naturligvis sikre jer, at han sidder godt i stolen. I skal være sikre på at stolen er behagelig, at stoffet ikke er for varmt, kradser eller at der ikke er nogle hårde kanter eller lignende, som generer ham og at det er derfor han protesterer. I skal også sikre jer at selerne passer til hans længde og ikke strammer eller presser ham for meget sammen. Han skal naturligvis være forsvarligt spændt fast, men han må ikke føle at det gør ondt ...

Det er en rigtig god idé at sørge for lidt underholdning i bilen, enten i form af mad som ofte kan aflede lidt. En lille æske rosiner kan der f.eks. bruges lidt tid på at pille ud af æsken og spise og det er normalt noget børn rigtig godt kan lide ...

Det kan også være en idé med et betræk der kan sætte på sædet foran ham, hvori der er små lommer og små legeting. Så kan I tage lidt forskelligt op undervejs og på den måde sikre ham lidt underholdning. Det at tingene hænger foran ham, kan gøre at han selv kan tage nogle ting ud, kikke lidt på, lege med osv.

Han kan også have en lille taske med sig, som han også selv kan tage ting ud af, når I kører. Det at han selv kan styre det og at det ikke er jer der giver ham tingene, kan godt gøre det sjovere for ham. Når I giver ham det så bliver han bare sur og smider tingene væk.

Det vil være en god idé at en af jer sidder bag ved hos ham, så han ikke føler sig alene. Det kan også være at han bedre vil acceptere at side foran, - vær her opmærksom på at afkoble for airbag.

Det kan være en rigtig god idé at køre på et tidspunkt hvor han normalt skal sove til middag, så han kan sove et par timer i stolen før I så holder pause og kører videre igen. I når alligevel et stykke vej på et par timer.

Vær opmærksom på om han måske har tendens til at blive køresyg og at protesten mod at sidde i autostolen ikke handler om stolen, men handler om at han ikke synes det er rart at køre i bil, fordi han får det dårligt ...

Og så kunne I også prøve at tage autostolen ind, sætte den så den er så oprejst som muligt og så lade ham bruge den som stol indenfor f.eks. ved sofabordet eller ved fjernsynet. Som udgangspunkt skal autostolen bruges i bilen, så der skal kun være tale om en periode, men bare så han måske begynder at synes at den er okay at sidde i og forbinder selve stolen med noget rart.

Med hensyn til sprog, så er det helt naturligt at hans sprog kan være lidt længere tid om at komme frem, når han har haft øreproblemer. Det lyder dog som om at han er rigtig godt igang og det jeg især lægger mærke til er, at du beskriver en naturlig lyst til at pludre og kommunikere. Han taler en del sort snak og forstår stort set alt hvad du siger og reagerer på det du siger, men han taler bare ikke så meget endnu. Lysten er der og det er vigtigst.

Det er her rigtig vigtigt at du ikke kræver "kan du sige ..." og på den måde stiller krav til ham eller at du retter hans ord. Prøv at tale så meget med ham som muligt og når han siger noget forkert f.eks. siger "Bar" om jeres hund, så sig "ja det er Buller" så han hører, hvordan navnet udtales rigtigt og så han samtidig fornemmer at du forstår, hvad han siger.

Sæt ord på de ting du gør i hverdagen "Vil du have mælk?", "Nu hælder mor mælken op i glasset", "mmm mælk smager godt", så han hører ordet mælk sagt flere gange og brugt på lidt forskellig måde.

Det er en god idé at tale med hende om hvad I ser i hverdagen, når I f.eks. går tur, er oppe at handle og lignende og så også vise billeder af det samme, læse om det i bøger, når I kommer hjem.

Børn lærer normalt ord i en bestemt rækkefølge af kategorier:

1. Dyrelyde (miav, grrr, vov)
2. Leg og rutiner (f.eks. ord koblet til bad og skulle sove)
3. Mennesker (mor, far, navn på søskende)
4. Legetøj (dukke, bamse)
5. Mad og drikke (tørstig, vand, mælk)
6. Legemsdele (næse, mave, navle)
7. Dyrenavne (hund, kat, and)
8. Transportmidler (bil, bus, cykel)

Køb bøger som indeholder tegninger og ord. Gerne bøger hvor der er et stort billede i midten og små billeder i en ramme uden om det store billede. Denne type af bøger er rigtig gode, fordi I først kigger på det lille billede i bogens kant, taler om det og så leder I efter det, på det store billede. Det giver en lille succes af finde billedet og samtidig får I talt om noget af alt det I ser og får sat ord på billedet og stille og roligt ...

---

---

... lærer han så ordene og kobler tingene sammen.

Lad ham gerne sidde på skødet, når du læser for ham, for når han sidder hos dig på dit skød, så vil du naturligt have din mund bag ved hans ører og så hører han faktisk ordene bedst ...

Med hensyn til at følge med, når I er ude at gå, så er han stadig ikke så gammel og det er helt naturligt at han protesterer, sætter sig ned og nægter at gå. Han er stadig så lille at han ikke kan overskue en sådan situation. Han ved ikke hvor I går hen, hvorfor I går, hvor langt I skal gå og kan ikke overskue om det at gå i skoven overhovedet har en slutning. Samtidig er hans ben så små og hans balance stadig så usikker at det kræver rigtig meget af ham at gå en længere tur og samtidig med dette så skal han koncentrere sig om at kikke på fuglene, træerne og alt det du gerne vil fortælle ham om undervejs. Det kan han ikke overskue.

Derfor er det en god idé at tage klapvognen eller barnevognen med, så han kan komme ned og gå lidt, når han har lyst til det og kan komme op i sin vogn, når det er behovet. Og så er det en god idé at I træner det at gå derhjemme, hvor han kender stedet bedre. At I f.eks. går en lille aftentur rundt om huset I bor i, går lidt op af vejen og vender om og går tilbage, så han ikke skal gå længere end han kan overskue og stille og roligt kan I så forlænge gåturen og han bliver fortrolig med det at gå.

Når nu den lille kommer, så vil det være naturligt at købe et søskende sæde, som han kan sidde på imens den lille ligger i barnevognen :)

---

---

Med hensyn til mad, så får jeg flere tanker ud fra det du fortæller. For det første er det rigtig vigtigt at anerkende og lytte til, når han viser behov for mad. Du fortæller at han f.eks. hos bedsteforældrene bad om frugt osv. undervejs i madlavningen og da han så nåede til at skulle spise, så kunne han ikke spise mere. Det er rigtig vigtigt at give ham mad, når han er sulten, men så at tilbyde ham mad, som er sundt og nærende og passende. Det er vigtigt at han tilbydes rigtig mad, når han viser behov for mad. Samtidig er det på samme måde rigtig vigtigt at anerkende, når han siger at han er mæt og ikke vil have mere. Det skal I også lytte til og ikke kræve at han spiser op eller lignende. Det er vigtigt for at han danner en naturlig fornemmelse for både mæthed og sult.

Det er også helt okay at han ikke spiser rugbrød. Du skriver at han rent faktisk hader rugbrød, men samtidig fremgår det at han tilbydes rugbrød til frokost og nogle gange også om formiddagen. Man behøver altså ikke spise rugbrød og i de fleste andre lande klarer man sig fint uden. Hvis han ikke kan lide det, så giv ham noget andet og mere interessant for ham - det kan være pastasalat, 1/2 hårdkogt æg, rejser, 1/2 frikadelle, kylling eller andet som han kan spise. Og giv ham brød med højt indhold af fibre, men uden at der er tale om rugbrød.

Det er også rigtig vigtigt ikke at bruge usunde fødevarer som belønning for at spise rigtig og sundere mad. Og det lyder lidt som om at jeres dreng belønnes meget, når du skriver "han tilbydes altid kun frugt og pandekager efter han har spist sin mad".

Når man bruger sådanne principper, så opdeler I maden i klasser. Der er det sunde, kedelige og dårlige og så er der det usunde, søde og lækre. Det lærer ham at det er meget mere lækkert at spise desserten og det vil således fastholde ham i at den sunde og gode mad, skal han så vidt muligt ikke spise - det er desserten der skal være plads til. Han må naturligvis godt få dessert en gang imellem, men at give det fast flere gange om ugen eller at bruge det som belønning for at spise sund og mere nærende mad er generelt ikke nogen god idé ...

Det lyder også som om at I nogle gange serverer den samme mad igen - hvis han ikke har spist det til frokost, så får han det igen om eftermiddagen ... Og ja, nogle gange kan det være fint at give den samme mad igen, men det afhænger meget af situationen. For det lægger naturligt også et unødigt pres på ham om at han skal spise den mad I har serveret - og først når denne er spist, så får han frugt. Men måske bryder han sig ikke særligt om den mad eller har måske bare lyst til noget andet, som jo stadig godt kan være sundt og lækkert. Det behøver ikke være noget usundt. Han kan om eftermiddagen f.eks. tilbydes en råkostsalat med lidt frugtstykker, hvor du blander revet gulerod, spidskål, æble og appelsin ... Så får han lidt til sin søde tand, men et sundere alternativ og stadig noget andet end de rester som han ikke vil spise ...

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper videre på vej - og sender dig også de bedste ønsker for dagen i morgen, hvor I bliver en lille familie på fire .. :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---