Annonce

Annonce

Svar: Nattesøvn - 19 mdr.


16. maj 2012

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Jeres datter har en alder nu, hvor hun naturligt kan have rigtig svært ved både at falde i søvn og også kan vågne og være ked af det om natten. Især i 18-20 måneders alderen ses dette ofte og det handler om at hun nu har mere farefornemmelse, altså en forståelse for at verden kan være farlig.

Det betyder at hun oplever mere i løbet af dagen og at det kan være svært at give slip på dagen og alle oplevelserne, ligesom hun også drømmer mere, fordi alt hvad hun oplever skal bearbejdes om dagen.

Jeg har den 30 april sendt dig et svar som også beskrev denne alder og nogle af de søvnudfordringer den giver og jeg vil her udvide med lidt ekstra forslag til hvad I kan gøre :)

Det kan være en god idé at fjerne tremmerne fra den ene side af hendes seng, og koble hendes seng sammen med jeres. På den måde kan I stadig sove sammen, men hun lærer at blive puttet i sin seng og I kan være i jeres seng, lægge en beroligende hånd over på hende osv. så hun stadig kan mærke at I er der. I skal naturligvis sikre jer at sengene ikke kan glide fra hinanden og at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Jeres datter kan have stor glæde af at I sætter jer ved hende om aftenen og taler dagen igennem. Hun oplever rigtig meget, men har stadig ikke ret meget sprog og det gør det svært for hende ...


Annonce

... at fortælle om alt det hun oplever og alt det hun tænker. Hun kan derfor godt have en masse tankemylder i sit lille hoved og det kan være en rigtig god idé at I hjælper hende af med det. I kender også også fra jer selv, hvis I har en masse uløste opgaver eller lignende, så er det svært at falde i søvn og give slip.

Derfor er det en god idé at sætte sig og hjælpe barnet med at tale om, hvad der er sket i løbet af dagen "i morges da vi stod op, fik du havregrød, mmm det smager godt", "så kørte vi i vuggestue, hvor du legede med ...", "så faldt du og slog hul på knæet, AV!", "men så fik du plaster på og så gik det godt igen" - så I taler lidt om det hele, både det sjove og det mindre sjove, ser på plasteret mindes og får bearbejdet. Jo mere man får gennemgået dagens oplevelser, jo mere vil barnet kunne give slip på dagen og jo lettere vil roen kunne falde over barnet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis det er jeres plan at hun skal på eget værelse, så må I forsøge at skabe et nyt tryghedsgivende ritual der - evt. i tremmesengen med jer ved siden af, godnathistorie, "stryge-tøj-metoden" osv. Eller med en madras på gulvet, så hun lærer at sove på eget værelse, men stadig får jeres fysiske nærhed og tætte kontakt, hvis det er den hun har brug for ...

Håber ovenstående uddybning kan hjælpe videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce