Svar: Afviser alt mad - 5 mdr.
Kære Linda
Tak for dit brev :)
Din dreng er nu 5 måneder gammel og det er rigtig fint at du er begyndt med grød, du må også gerne prøve med lidt grøntsagsmos og se om han bedre kan lide dette :)
Jeg hæfter mig ved, at du fortæller at han er meget opmærksom og at han virker bevidst om den mad I andre spiser, jeg vil derfor foreslå dig at du forsøger at give ham skemad to gange dagligt og at du starter hvert måltid med at give ham lidt i hånden som han selv kan sidde og sutte og gumle på.
Det er naturligvis begrænset, hvad han må få med den alder han har, der er lidt flere muligheder, når han bliver 6 måneder - men du kan f.eks. godt give ham en agurkering, en gulerod eller en kartoffelbåd lavet i ovnen. Det kan godt være at han selv har svært ved at holde det i hånden og føre det til munden, men så må du hjælpe ham, så han smager og fornemmer maden imens du holder det til ham og dermed finder ud af, at det du tilbyder ham er spændende og godt :)
Når du har fået hans lyst til mad aktiveret på denne måde så følger du efter med skeen og du må her meget gerne variere mellem forskellige grødtyper og topping af frugtmos, ligesom du også må give ham forskellige slags grøntsagsmos. Du må meget gerne variere mellem det hjemmelavede og de produkter du kan købe færdigt - grød, mos på glas eller mos på frost lavet til babyer, svarende til hans alder. Jo mere variation, jo bedre er det også for at stimulere hans nysgerrighed.
Med hensyn til brystet og amning, så kan det være en rigtig god idé at du prøver ikke at røre hans hoved, når du lægger til. Prøv at lade hans hoved hvile på ammepuden eller prøv at amme ham liggende, hvor du ligger ned og ammer ham i din seng. Børn der laver "flitsbue" ved brystet, gør det nogle gange fordi de føler sig presset til brystet og presset kommer ofte af at vi holder på deres hoved ... ...
... :)
Prøv at stimulere din nedløbsrefleks før du lægger til så han kan smage mælken og at der er noget at komme efter og derfor får lyst til at die. Hvis det er svært for dig så kan du også prøve at dryppe lidt mme eller udmalket mm i mundvigene på ham imens han ligger ved brystet. Du kan trække det op i en 2 ml sprøjte og dryppe det ind i munden og på den måde lokke ham til at die ... :)
Måske er du ved at få menstruation, det kan gøre at mælken ændrer smag og han derfor i et par dage ikke har lyst til at die ...
Det er også værd at overveje om du har skiftet parfume eller er begyndt at spise noget medicin, spise noget andet mad eller noget som han påvirkes af.
Måske er han ved at få tænder ...
Nogle gange kan barnet også forbinde brystet med noget ubehageligt, hvis barnet f.eks. er blevet forskrækket over et eller andet imens det lå ved brystet og spiste. Det kan også opstå i forbindelse med forkølelse, og du skriver jo netop at din dreng har været forkølet. Hvis han er tæt i næsen, så er det svært at holde sig fast på brystet og her vil det være en rigtig god idé at du drypper hans næse med lidt saltvand inden du lægger ham til.
Der er mange årsager til at børn pludselig afviser brystet og ud over at overveje om nogle af disse ting gør sig gældende hos jer, så er det bedste du kan gøre at tage det roligt. Jo mere du slapper af, jo mere signalerer du også ro til din søn og jo bedre er det for jer alle. Du må gerne prøve at gå rundt med ham og amme ham imens du f.eks. står og vugger ham lidt, det er en god idé at holde ham i nærheden af brystet (nøgent bryst), så han selv styrer, hvornår han vil tage fat. Prøv også at lægge dig med ham hos dig i sengen, og lad ham selv søge brystet hvis han vil. Prøv også at gå i badekar med ham, hvis du har mulighed for det ...
Håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!








