Annonce

Annonce

Svar: Ødelagte sovevaner efter sygdom


15. maj 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lene

Tak for dit brev og velkommen til - og dejligt at høre at du har bestilt en af mine bøger, tak for det, håber du synes om den ... :)

Det lyder for mig som om at din dreng måske skal til at have lidt mere skemad, flere måltider i løbet af dagen og lidt mere variation. Du fortæller at han har været igang med grød og puré siden 4 måneders alderen og jeg tænker at nu, hvor han er blevet 6 måneder, så skal der ekstra mad til, flere forskellige fødevarer og han skal også begynde med mad i hånden.

Han har stadig også brug for mælk og har brug for at blive ammet ca 6 gange i døgnet, så det er hyppigheden af skemad der skal øges, altså han skal have flere måltider, det er ikke fordi at hver enkelt portion skal gøres større ... Jeg tænker at hvis han får mad og mælk nok hele dagen igennem, så vil han naturligt ikke behøve søge brystet helt så hyppigt om natten og vil begynde at kunne sove igennem.

At sove igennem, når man er 6 måneder betyder at kunne sove 5-6 timer uden at få mælk. Nogle børn kan sove 7 timer og har man et sådan barn er det super dejligt, men mere kan man ikke forvente .. Det er vigtigt at mælkeindtaget og dermed væskeindtaget stilles på ydertidspunkterne, fordi det naturligt også giver bedre plads til mere rigtig mad i maven i løbet af dagen :)

Mange børn vil derfor i 6 måneders alderen trives rigtig godt med amning inden putning om aftenen, amning igen sen aften omkring midnat og så sove uden brystet indtil næste morgen tidlig hvor de ammes igen. Det vil altså sige at de sover fra kl ca 24 til 05/06 uden mælk. Nogle børn vil i stedet sove deres længste søvnstræk mellem f.eks. kl 20 og 02/03 og det er også helt okay.

Jeg ...


Annonce

... sender dig derfor en plan for dagen, som de kan se ud til et barn på 6 måneder:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød og fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: Frugmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes ofte også om eftermiddagen stadigvæk og tager herefter måske en powernap, nogle dage kan denne lur måske springes over.

Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, måske lidt sovs eller indmaden af jeres frikadelle, lidt laks fra ovnen eller lignende, så maden stille og roligt tager udgangspunkt i den mad du selv spiser :) Vand af kop og suppleres også her med brødskoper og lignende i hånden at gumle på selv.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, det der også kaldes for et drømmemåltid og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.

Mit forslag er derfor at du som første skridt forsøger at skabe mæthed med både skemad og mælk hele dagenigennem, så du er sikker på at din dreng ikke søger brystet om natten fordi han har et reelt behov for dette. Når du er sikker på dette, så kan det være at tingene løser sig af sig selv, det kan også være at I skal skabe nogle nye rutiner for putning osv. men det kan vi så tage til den tid ...

Håber du her er hjulpet lidt videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce