Svar: Natflasken spolerer vores søvn
Kære Malene
Tak for dit brev :)
De fleste børn vil i 10 måneders alderen trives med 2 flasker i døgnet, svarende til 400 ml mme som sikrer deres behov for jern, indtil de er et år. Derudover bidrager flaskerne også til et vist væskeindtag og du skal derfor være sikker på at din datter ikke søger flasken omkring midnat, fordi hun reelt har brug for væsken.
Du skriver at du giver flaske formiddag, aften og nat og de fleste børn vil ofte trives med at de to flasker ligger aften og sen aften f.eks. kl 20 og 24, hvorefter de så sover hele natten til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød. Det kan være en god idé at bibehold de to flasker aften og sen aften og i stedet fjerne formiddagsflasken. Det giver for det føste en bedre nattesøvn, men det giver ofte også et bedre indtag af mad i løbet af dagen. Når der gives flaske om formiddagen, er der altid en risiko for at den fylder og påvirker indtaget af frokost ...
Det er ofte også en rigtig god idé at introducere en godnatgrød med den alder din datter har, som en naturlig del af hendes putteritual. Hvis I f.eks. spiser aftensmad kl 18, så kan hun komme i bad ca. 18.30, gøres klar til natten, tilbydes ...
... godnatgrød kl 19.30, få sin flaske og blive puttet kl ca 20. Og på den måde være parat til at sove en god lur - og sen aften eller når hun så vågner og søger flasken selv, får hun så sin ekstra flaske og sover derefter videre.
Når flaskerne skal trappes ud omkring 12 måneders alderen og tiden derefter, så vil det ofte være en god idé at give mindre og mindre mælk i flasken, så hun får den ro og trøst, som du også selv nævner, men så hun stille og roligt lærer at sove uden at få en masse mælk i maven. Samtidig med at mælken skrues ned, så indsættes et andet ritual med kærtegn, godnathistorie, godnatsang, puttebamse osv. og i stedet for flaske får hun så mælk af en kop. Stille og roligt går dette så over til at være en tår vand i stedet.
Det er altså ikke et spørgsmål om at fjerne flasken fra den ene dag til den anden og lade hende græde og være ked af det :) Det handler om at sikre hendes behov for mælk/væske og mad hele dagen igennem og stille og roligt skrue mængden af mælk i flaske ned og så samtidig sikre et nyt ritual, der på sigt vil være mindst ligeså tryghedsgivende og dejligt for hende, som flasken er lige nu :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.







