Annonce

Annonce

Svar: Sut til nyfødt eller ej


30. april 2012

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære Anne

Alle børn bliver født med et suttebehov og dette behov skal som udgangspunkt stilles ved brystet - for på den måde dannes der mælk og barnets overlevelse sikres.

En narresut eller en pacifier, som det hedder på engelsk anbefales derfor ikke i de første uger. Det er vigtigt at amningen etableres før sutten introduceres. Hvis man giver sit barn en sut, så risikerer man at barnet bruger unødige kræfter på at die på den og derfor ikke har kræfter nok til at die og få mælk nok på brystet.

Undersøgelser viser at børn der bruger sut ofte dier en gang mindre i døgnet end børn der ikke får sut. Og man skal naturligvis være opmærksom på, når man giver barnet sutten, at barnet har fået mælk nok ved brystet. Et barn der dier 5-6 gange i døgnet og måske kun lige knap og nap øger sin vægt, skal man være påpasselig med at give en sut, hvorimod et barn der dier 10-12 gange i døgnet og tager rigtig godt på, godt kan have glæde af en sut - og det kan mor også, fordi det kan være rart at brystet bliver aflastet lidt ...

En sut bør som udgangspunkt ikke gives for at "holde barnet hen". Et barn der vågner og er sulten bør få mælk og bør få sit behov dækket. Skal barnet skiftes, så bør man være hurtig til at skifte barnet og få barnet lagt til og ikke give sutten på puslebordet før ...


Annonce

... amning. Sutten kan gives, når barnet har spist og efterfølgende måske har brug for at die lidt, før det falder i søvn.

Så i den første tid hvor I får jeres lille pige, så vil det være rigtig fint at lægge hende til brystet, når hun viser behov for at die. På den måde får du stimuleret til mælk og amningen etableres stille og roligt. Når amningen i løbet af ca 3 uger er ved at være etableret, når I ved at hun tager fint på osv. og du fornemmer at der er masser af mælk til hende, så kan du vurdere om hun har brug for en sut. Det kan f.eks. være at hun efter at have spist godt hos dig, har svært ved at falde til ro. Hun dufter din mælk og søger igen og igen, uden at hun er sulten og en sut og det at ligge hos far, som ikke dufter af mælk, kan måske være det der gør at hun falder til ro.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det kan også være at hun spiser rigtig godt og tager rigtig godt på, men måske har lidt ondt i maven og svært ved at kapere luften. Måske har hun svært ved at bøvse og prutter mere. Her kan en sut også være en god idé, fordi det at sutte også sætter gang i mave- og tarmbevægelserne og hjælper mælk og luft igennem hele systemet.

Men en sut er ikke noget hun skal have. Det kan være en redning for nogle, men for andre kan den helt undværes. I må se hvad tiden bringer :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:

6. oktober 2025 | Udstyr | 2 mdr.

Påklædning - efterår og temperaturer

Kære Helen Min dreng er nu 10 uger gammel og da vi de sidste dage har haft...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce