Svar: Sove i barnevognen
Kære Tina
Tak for dit brev :)
Netop når børn bliver 3-4 måneder, så sker der udviklingsmæssigt rigtig meget som gør at de sover anderledes end tidligere og det er sandsynligvis den forandring du mærker lige nu.
Det handler for det første om søvnen og søvnens sammensætning. Netop nu begynder søvnen at indeholde flere stadier, hvor din dreng sover let og sover dybere og dybere og det at den er mere inddelt end den er hos spædbarnet kan mærkes. Din dreng kan godt vågne op efter 45-60 minutter, fordi han der skifter søvnstadie og har brug for hjælp til at komme videre i søvnen.
Derudover har han også en alder, hvor han følger rigtig meget med i hvad der sker omkring ham. Han oplever rummet han er i på en anden måde, har lidt mere rumfornemmelse, han kan se længere og derfor se og fornemme, når nogen kommer ind af døren, han drejer hovedet, følger med i hvad der sker.
Det betyder at han kan være sværere at få til at overgive sig til søvnen, fordi det er svært at slippe dagen og oplevelserne. Og når han sover, så betyder det at han har svært ved at sove, han sover mere uroligt, drømmer mere, fordi alt det han oplever skal bearbejdes under søvnen. Det betyder også at mange oplever at børn i denne alder kan virke ekstra tryghedssøgende, de vil ikke i favn på en anden, græder når bedstemor nærmer sig osv. Det er altså helt naturligt og handler om den udvikling der lige nu sker.
Det vil være rigtig godt at du prøver at holde dig i nærheden, når du ved at han er ved at vågne op, så du med dine hænder og nærhed, ved at trille barnevognen lidt osv. kan lulle ham videre i søvnen, så han stadig får sovet, det han har behov for. Nogle gange kan det også være en god idé at du lægger dig med ham i dobbeltsengen og giver ham flasken der og lader ham sove der, tæt op af dig, så han kan mærke at du er der og at han ikke er alene. På den måde får du også selv lidt hvile og ...
... det kan være en idé at gør det så mindst en af lurene i løbet af dagen stadig er en lang lur, gerne på 1 ½ - 2 timer eller mere ...
Nogle gange kan det også hjælpe at give ham flasken i barnevognen, så han får lov til at ligge der, hvor du ønsker han skal sove og ikke først falder til ro i din favn og derefter flyttes. Det at skifte mellem favn og barnevogn kan nogle gange være svært for børn i denne alder ... Hvis du vil forsøge at give flasken i vognen, vil det være en god idé at komme en lille pude eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så han ikke ligger helt fladt med hovedet. Selvom han nogle gange spiser en time før han puttes, så kan det godt være at han vil slappe af og overgive sig til søvnen med en lille tår mælk på flaske, det kan forsøges ... :)
I takt med at han bliver ældre og stille og roligt også skal igang med skemad, så vil det være rigtig fint at han kommer ind i en rytme, hvor han får lidt skemad når han vågner af en lur og lidt vand af en kop og inden han så skal puttes, så får han mælk at sove på ... Så her vil tiden også arbejde for jer og rytmen og rutinerne vil på sigt ændre sig helt naturligt :) Hans evne til at komme af med luften og kunne bøvse bliver også anderledes og behovet for at bøvse lige i forbindelse med et måltid vil normalt stille og roligt blive mindre ...
Og ja - gennemsnitligt vil børn i din drengs alder have brug for at sove 15 timer i døgnet, men når det er et gennemsnit betyder det naturligt at nogle børn sover lidt mindre og andre lidt mere. Generelt er det en god idé at arbejde på at han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen ...
Og så skal du gøre det du fornemmer virker og det er rigtig fint og rigtig dejligt, at du lytter, tager ham op, trøster og beroliger og derefter prøver at lægge ham igen :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











