Svar: Mor nr. 2

---

Kære triste mor

Jeg kan godt forstå at du bliver ked af det, når du føler at din datter afviser dig. Det er dog vigtigt at du ved, at det er helt naturligt at børn i perioder foretrækker den ene forældre mere end den anden.

Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og du har naturligvis ret i at hun kan have følt det svært, at blive afleveret i gæstedagpleje og til en vis grad har følt sig svigtet. Det alene tænker jeg dog ikke spiller ind, der er mange faktorer som påvirker situationen.

Hun har en alder, hvor hun lige nu oplever verden større og begynder at få lidt farefornemmelse. Hun går rundt nu, løber og udforsker verden mere og mere motorisk og øver sig på den måde i at give slip på dig. Det er her vigtigt at finde balancen mellem at være der for hende, anerkende, give hende den kontakt hun har brug for - både fra dig og fra far - og samtidig også prøve at acceptere at du nogle gange afvises, fordi det er et led i at øve sin selvstændighed.

Det er vigtigt at du ikke afviser hende eller skubber hende fra dig. Det er f.eks vigtigt at du ikke siger "nu må du lige vente lidt!", men viser hende at du gerne vil hende. Og på samme måde er det rigtig vigtigt at far ikke skubber hende hen til dig "nu må du gå hen til mor!", så hun føler sig presset, det er vigtigt at I kan være om hende begge to.

Far og datter må godt lave ting sammen alene, men det må mor og datter også og det kan være en rigtig god idé at du laver noget sammen med hende, som kun er for jer to. Det kan være dagligdagsting derhjemme, at det f.eks. altid er dig der giver hende aftenbadet eller det kan være at gå i svømmehallen, tage på legepladsen, eller noget andet, som er jeres ting.

Det er vigtigt at I begge er med til at putte hende. Det vil være rigtig godt at I begge siger godnat og at det ikke er en ...

---

---

... kamp om "hvem der nu dur". For som noget helt naturligt skal I sige godnat til hende begge to. Nogle gange putter far - og mor kommer og kysser godnat og andre gange starter mor f.eks. med at læse en historie eller lignende, og så kommer far.

Det er også en rigtig god idé at brede putteritualet ud, så du f.eks. giver aftenbad, ren ble, nattøj, godnatgrød osv. og far putter. Jo mere du deltager i tingene op til putningen, forberedelserne på putningen, jo mere naturligt vil du på sigt også kunne overtage selve putningen.

Det er vigtigt at sætte ord på, så hun hører at I forstår hvad hun vil og at far også bakker op om at du sagtens kan. I kan fortælle hende at "nu bader mor dig, far kommer lige om lidt", så hun hører at du gerne vil hende og samtidig også mærker at far naturligt stadig er der. I er der for hende begge to og far støtter op om at du sagtens kan.

---

---

Og det er vigtigt at du ikke lader dig afvise og trækker dig, fordi du bliver ked af det og såret. For det er en reaktion som naturligt er spændende at udforske og som gør at hun kan finde på at afvise dig igen og igen.

Prøv at være fælles om flere ting, hvis hun f.eks. skal have skiftet ble eller have sin jakke på og protesterer, når det er dig, så lad far være ved siden af og støtte op om at du sagtens kan. Far kan sige "nu er det mor der giver dig jakken på skat, far er lige her imens" så hun fornemmer at far faktisk synes det er okay, det mor gør.

Det er også vigtigt at hun mærker at I forældre er glade for hinanden og at hun ikke kan spille jer ud mod hinanden. Det er vigtigt at hun ser jer knuse og kramme hinanden. Det er vigtigt at I overfor hende fremstår som en enhed og ikke diskuterer over hovedet på hende om I nu skal reagere på den ene eller den anden måde :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---