Svar: Putning - 2 år

---

Kære Louise

Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med at du venter dig igen. Det lyder rigtig dejligt, men det lyder også som om at du har haft en svær graviditet ...

Og du har naturligvis ret i at det påvirker jeres dreng. Han reagerer på det netop ved at klynge sig lidt ekstra til dig og netop om aftenen, når han skal sove, så bliver dette behov særligt stort. Der er ingen tvivl om at han har brug for at mærke at du er der for ham og prioriterer ham, hvilket du jo også forsøger at gøre :)

Du skal prøve ikke at tage problemerne på forskud og det er rigtig vigtigt for mig at sige, at du skal prøve at slippe din "nederlagsfølelse", for du gør ikke noget forkert. Du har naturligt ikke det store overskud, du er gravid og i følelsernes vold og dertil kommer at du har moderkageløsning, har været nødt til at bede om hjælp, din mand sejler og du er generelt rigtig meget på - og det er naturligt svært at finde overskuddet til det hele lige nu. Det er ikke din skyld, det er "bare" sådan situationen er og så må I prøve at få det bedste ud af det.

Du skriver at jeres dreng kommer ind til jer i løbet af natten, hvilket både du og far synes er ret hyggeligt - især far :) Som jeg læser dit brev, så sover jeres dreng i soveværelset og kommer så over i jeres seng. Jeg tænker derfor om løsning hos jer kunne være at fjerne den ene side af hans tremmeseng og koble hans seng sammen med jeres. Det vil for det første gøre, at han ikke føler sig placeret bag tremmer, når han skal sove, men får signaleret at han kan komme ud og søge jer, når han har behov (naturligvis med risiko for at han stiger ud af sengen hele tiden, men hvis du er der, bliver han sikkert liggende) og om natten vil han kunne krybe over og putte hos jer, når han har brug for det.

De fleste børn vil først være parate til en åben seng, når de er 2 ½- 3 år gamle og han er lige lille nok endnu, men en åben seng koblet til jeres seng, var måske en idé, fordi det ville være ekstra ...

---

---

... tryghedsgivende for ham og netop være det der gjorde, at han så blev i sengen og var tryg ved at skulle sove.

Jeg tænker også at du gerne må være fleksibel, så du nogle aftener vælger at gå frem og tilbage, betrygge og berolige med "ja, jeg er lige her, skat" osv. og andre aftener, vil det være en rigtig god idé at du sætter dig eller lægger dig ved siden af ham imens han ligger i sin seng, læser en historie, eller taler med ham om dagen og alt hvad han har oplevet. Så du på den måde hjælper ham med at få bearbejdet nogle af dagen oplevelser, hvorefter han bedre vil kunne slippe dagen og derfor bedre sove. Så du er der, snakker med ham osv. og så han ikke behøver kalde eller spørge efter dig, men bare falder trygt og roligt i søvn. Og du kan ligge i din seng og selv få lidt hvile, hvilket du naturligt også har brug for - imens du så snakker lidt med ham om hvad der er sket i dag.

---

---

Det kan være helt små situationer du tager op "i morges da du stod op, så fik du havregrød, mmm det smager godt!", "så kørte vi i vuggestue, hvor du legede med xx", men så faldt du og fik hul på knæet, AV - det gjorde ondt" og så kikker i på knæet og snakker om det "men så fik du plaster på, og så gik det bedre" osv. Så du prøver at tale lidt om alt det han har oplevet, både de sjove ting og det som har været lidt svært.

Og når den lille ny kommer, så kan du på samme måde ligge i din seng, amme imens og lade den lille falde i søvn der, imens du snakker lidt med storebror, læser for ham osv. så ritualet er det samme og der er ro på for jer alle tre, netop fordi far er ude at sejle og du står med begge børn alene. Fokus på at der skal være tryghed og ro og at det skal fungere for jer alle, mere end fokus på regler om, "hvordan man bør gøre". For I er ikke "man", I er jeres familie og situationen hos jer, betyder bare at der skal nogle andre ting ting, - tryghed, ro og troen på at det er okay at prioritere netop det:)

Fortsat held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---