Svar: Bedste
Kære lykkelige mor
Tak for dit åbne og ærlige brev og velkommen til :)
Børn har brug for tilknytning til vigtige voksne, det er vigtigt for barnets udvikling. Barnet vil fra fødslen knytte sig særligt til en person, som vil være den der fungerer som barnets sikre base, altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og far.
Barnet har også sekundære omsorgspersoner, som det vil gå til, når den/de primære ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i en vuggestue osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er til stede.
Hvis man er meget sammen med bedsteforældrene og f.eks. bedste deltager næsten på lige fod med forældrene, så kan en bedste naturligt også være en primær omsorgsperson og hvis man flytter sammen, som I har overvejet, så vil bedsteforældrene og jeres dreng naturligt få et meget stærkt bånd til hinanden.
Det er helt naturligt at du som mor, nogle gange bliver usikker, når du mærker at din dreng søger sin bedste. Nogle gange kan det endda være at han skubber dig væk og virker afvisende overfor dig og i stedet går til hende - og ja det giver naturligt et lille stik i hjertet, det forstår jeg godt.
Det er dog rigtig vigtigt at du ser det som et sundhedstegn, for det er vigtigt at han er knyttet til, for at kunne slippe og lige nu har han en alder, hvor han øver sig i at slippe dig. Fra at have siddet på dit skød, sidder han nu på gulvet et par meget fra dig, han begynder måske at øve sig i at kravle og øver sig i at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd. en gang imellem kravler han hen til dig, skal lige have et kram, sidde lidt i din favn og får "sit mor-depot fyldt op" og så er han parat til at kravle ud i verden igen.
Det er hårdt, når man mærker at barnet løsriver sig. Det er rigtig svært og noget vi skal vænne os til som mødre og du vil naturligt mærke perioder i de næste mange år, hvor du oplever at din dreng løsriver sig fra dig ... Heldigvis, så er der også perioder, hvor han naturligt vil søge dig ekstra ...
... meget og tydeligt vise brug for dig og du skal prøve at nyde, når han gør begge dele :)
Måske skal vi ikke se det som et bånd mellem mor og barn, men måske mere som en elastik. I hvert fald skal elastikken nogle gange strækkes og andre gange strammes lidt - vi skal strække den, når barnet har brug for at gøre ting selv, prøv af, øve sin selvstændighed, lære af egne erfaringer og vi skal stramme den, når vi som voksne alligevel ved bedst. Børn kan have lyst til meget, men vi ved, hvad de har behov for og vi skal slække og stramme elastikken ud fra dette og naturligvis stadig med kærlighed til barnet :)
Børn er konstant i udvikling og udvikler sig på rigtig mange områder. Og hvert område udvikles forskelligt og ofte i spring. Og det er især når vi oplever disse spring at vi føler os rådvilde og usikre, for det er rigtig svært at finde balancen mellem at være der og også at give slip. Og det er naturligt ekstra svært, hvis du oplever at din dreng nogle gange foretrækker bedste. Det kan godt være at hun gør eller kan noget andet end dig, men det er ikke nødvendigvis bedre, og det er rigtig vigtigt at du fornemmer at netop tilknytningen til dig, som den sikre base, gør at din dreng kan vende sig mod verden, mod andre. Som du selv skriver, når du henter ham og I kører hjem og det er puttetid, så søger han hen til dig. Når han har været "vendt mod verden", så søger han dig, så tanker han op hos dig.
Du skal naturligvis overveje, hvor tæt et bånd du kan leve med at din dreng har til bedsteforældrene. Lige nu ses i 2-3 gange om ugen og 1-2 af de gange, er bedsteforældrene og jeres søn ofte alene sammen i nogle timer. Hvis I flytter I hus sammen, så vil din dreng naturligt, i takt med at han bliver ældre, løbe ind til bedsteforældrene dagligt, måske flere gange om dagen - og du skal være klar til dette. Hvis du kan mærke, at det er for grænseoverskridende for dig, at det bliver for meget, også selvom du holder af bedsteforældrene og naturligt vil din dreng det bedste, så er du nødt til at sige fra. Det er fantastisk når det kan lade sig gøre, men hvis du allerede nu kan mærke at det ikke går, så er du nødt til at være ærlig og sige fra.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!






