Svar: Gode råd vedrørende nattesøvn
Kære J og L
Tak for jeres brev :)
Ud fra det I skriver her og jeres andet brev, så skønner jeg at det vil være en god idé at give jeres datter en drømmeflaske sen aften. I kan forsøge at give den imens hun sover og se om hun vil spise den mere eller mindre i søvne, eller I kunne udnytte at hun vågner af sig selv først på natten omkring kl 01, give hende flaske der og så se om hun efterfølgende vil kunne sove mere roligt videre.
Den sene eftermiddagslur kl 17.30 spiller ind på nattesøvnen og kan meget vel være årsagen til at hun har en opvågning midt om natten hvor hun tydeligt har svært ved at sove. Derfor kan det være en god idé at I stille og roligt forsøger at arbejde på, at hun kun sover 2 lure dagligt og den 3. lur dermed springes over.
For at hun skal kunne dette, så er det en god idé at hun sover lidt senere hele dagen igennem, end hun gør lige nu. Og da hun generelt sover længe om dagen, når hun sover, så tænker jeg at middagsluren sandsynligvis godt kan ligge senere. Bliver hun puttet senere til middagsluren og står senere på, så kan hun undvære den 3. lur.
Jeg vil anbefale at I i en periode lægger et bad ind mellem formiddagsluren og middagsluren. Både fordi det trækker tiden lidt mellem de to lure, men også fordi badet har godt indflydelse på søvnen og samtidig stimulerer det hende både mentalt og motorisk.
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Tidligt morgen 5.30/6: Flaske og I står op.
Morgen 8: Havregrød, vand af kop.
Frugtmos, frisk frugt i hånden og vand af kop og puttes til formiddagslur ca kl 9 som ...
... nu
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet og gøres klar til middagslur
Flaske og puttes til middagslur kl 13.30-14
Eftermiddag 16.30: Frisk frugt i hånden, evt en lille portion flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop.
Powernap springes over
Aften 18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, en kartoffelbåd i hånden at gnave på, indmaden af en frikadelle, lidt ris eller lignende. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-01: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne
Hun kan vågne fordi hun har brug for mælken, men kan også vågne fordi hun udvikler sig meget lige nu. Det kan godt give en roligere nattesøvn at få flaske sen aften og det er et forsøg værd. Jvf. også tidligere svar omkring rytmen på sigt :)
Det er en rigtig god idé at hjælpe hende med stilligsskift, når hun sover. I skal hjælpe hende med at blive lagt i en rar stilling, få dynen om sig igen osv. og forsøge at hjælpe hende videre i søvnen på denne måde - og så vidt muligt ikke give sut hele tiden. Jo bedre hun bliver motorisk jo bedre vil hun selv kunne skifte stilling, så her vil tiden naturligt arbejde for jer .. sutten kan hun blive så afhængig af at hun har brug for jeres hjælp til at finde den. Naturligvis kan hun også selv lære dette på sigt, men for alle er det bedst, hvis hun kan lære at falde i søvn og at sove uden at have noget i munden.
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











