Svar: Dagsprogram
Kære J og L
Tak for jeres brev og velkommen til - og hvor dejligt at høre at I er glad for min bog om børn og mad :) Tak.
De fleste børn vil i 7 måneders alderen have brug for 4 flasker i døgnet, samlet et indtag på ca 750 ml, nogle drikker lidt mere, andre lidt mindre.
I fortæller at jeres datter ofte indtager 600-700ml via 3 flasker. Det kan godt være nok, hvis I også bruger mme i grød og mos og hvis hun er god til at drikke vand af kop. Det handler nemlig ikke kun om at sikre hende mælk og dermed nok kalk osv. , men også om at sikre hendes væskebehov.
Min erfaring siger mig at når børn i 7 måneders alderen virker til at kunne undvære den sene aftenflaske, så er der ofte kun tale om en periode og når jeres datter bliver 8-9 måneder, så vil I sandsynligvis derfor opleve, at hun igen har brug for mælk om natten og nogle gange midt om natten. I skal derfor være forberedt på at hendes behov godt kan ændre sig og at det kan være et reelt behov, så I ikke, hvis hun igen viser sig at have behov, begynder at kræve at hun sover uden, med en masse gråd og uro til følge ...
Den sene aftenflaske kan også ofte være at foretrække frem for flasken tidlig morgen, fordi for stor en flaske om morgenen kan fjerne appetitten fra morgengrøden, så på sigt, når hun kun skal have 3 og 2 flasker i døgnet, kan det være en god idé at det er flaske inden middagslur, aften og sen aften der gives.
Men igen, der er ...
... aldrig regler uden undtagelse og det ville jo være fantastisk hvis I hører til dem der har en pige, som allerede i en alder af 7 måneder kan sove igennem hele natten. Skønt og det skal I naturligvis nyde :)
Begynder hun at vågne op i løbet af natten, så overvej om hun igen skal have flaske sen aften. Hun behøver ikke være vågen for at spise, de fleste børn vil gerne tage imod flasken og spiser den i søvne, hvis man giver den. I kan elevere hendes hovedende i madrassen ved at lægge en lille pude under, så hele madrassen løftes lidt op og så give flasken i sengen, uden at tage hende op og derefter bare lade hende sove videre.
Planen for dagen ser rigtig fin ud og I må meget gerne lade hende sove som hun gør. Det er meget fint og rigtig dejligt at hun sover godt!
Hvis hun er for træt til at spise frugtmos kl 9 før formiddagsluren, så kan I give frugten sammen med morgengrøden, det vil være okay. I takt med at hun bliver ældre, så vil hendes søvn og rytme naturligt ændre sig lidt hele tiden og det kan sagtens tænkes at hun vil være mere parat til et mellemmåltid når hun bliver 8-9 måneder gammel, end hun er lige nu :)
Du beder om at jeg justerer dagsplanen for jer, men der er ikke så meget at justere :) Som jeg ser det, så trives både I og jeres datter med den nuværende plan og man skal som udgangspunkt ikke ændre noget, der fungerer :)
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







