Svar: Kærlighed og omsorg

---

Kære kærlige mor

Tak for dit dejlige brev og din åbenhed :)

Den største gave du kan give din dreng er at elske ham betingelsesløst. Der findes ikke noget større og det er en sværere opgave end det lyder.

At elske sit barn betingelsesløst betyder at elske barnet uden betingelser, altså at elske sit barn uanset hvad det gør, hvordan det opfører sig og reagerer på os og på sin omverden. I starten er det for mange forældre let og det falder os helt naturligt at elske det lille barn, der i de første mange måneder på mange måder er hjælpeløst. Det appellerer til vores omsorg og vi holder det, hjælper det, passer på det.

Men i takt med at barnet bliver ældre, så begynder det også at vise mere selvstændighed, og for at kunne adskille sig fra sine forældre, så vil barnet naturligt prøve grænser og barnet vil også skulle gøre det modsatte af os. Barnet er ikke længere hjælpeløst, men begynder at kunne flere og flere ting selv og nogle gange vise vilje og selvstændighed, der går imod det vi vil eller ønsker.

Og netop her er den betingelsesløse kærlighed særlig vigtig. Det er rigtig vigtigt at vi kan elske vores børn som de er. Uden at de behøver gøre sig fortjent til det. Det skal ikke være sådan at vi elsker dem højere, hvis de gør som vi fortæller eller forventer, vi skal kunne elske vores barn højt uden nogen grund.

Og nej, man kan ikke give sit barn for meget kærlighed. Når du skriver, at du er bange for om din dreng kan få så meget kærlighed og omsorg, at han ikke kan eksistere uden sin mor, så er det vigtigt at skelne. Du kan godt være for omklamrende og for beskyttende i forhold til dit barn, men det er ikke det samme som at give for meget kærlighed. For når du elsker din dreng, vil du naturligt også lade ham prøve selv, lære ham at stå på egne ben, når du mærker at han er parat til det og du vil støtte ham i det. Og netop din kærlighed, det at mærke, at du er der for ham altid, vil være basis for at han stille og roligt kan selv og lærer at turde selv.

Lige nu er din dreng så lille, at du bare skal elske ham, holde ham, lade ham mærke dig og nyde ham og det bånd der stille og roligt styrkes imellem jer. Nyd det og bliv ved med at elske ham og det at I har hinanden :) Han har ikke brug for at blive passet af andre - heller ikke når han kan sidde selv. Du får måske på et tidspunkt brug for at kunne gå en tur i biografen, eller bare tage ud og kikke på nyt tøj eller lignende et par timer, hvor han så kan passes af en bedstemor eller lignende, men som ...

---

---

... udgangspunkt har han ikke brug for andet end mor og far lige nu.

Du kan ikke hærde ham til dagpleje ved at sende ham ud at blive passet allerede nu. Han har brug for dig og for at være knyttet rigtig godt til dig (og sin far naturligvis) og så kan han lære dagplejer at kende, når han starter der til november og stille og roligt knytte sig til hende.

Rigtig mange kvinder har det svært med at aflevere deres barn i institution eller dagpleje, selvom man med sit hoved og sin fornuft kan sige til sig selv at det er okay, så er man alligevel i sit hjerte i tvivl om, hvorvidt man nu gør det rigtige. Og det er naturligt rigtig svært for mange kvinder / mødre, at forholde sig til at en anden skal passe deres barn. Det kan være tanker om, at en anden skal se deres barn gøre noget, som de måske selv går glip af og det er også min fornemmelse, at mange kvinder er lidt bange for at deres barn vil knytte sig mere til den anden end til mor. Ikke at man ikke ønsker at ens barn skal kunne trøstes af en anden, mere at man jo som mor naturligt ønsker at være noget særligt for sit barn ...

Du og din dreng skal stadig lærer hinanden at kende og stille og roligt vil du naturligt også lære at give slip. Det at give slip, at kunne løsrive sig, når din dreng skal til at passes ude, handler om at du til den tid tror på og ved at han har en sund og god tilknytning til dig som mor. At jeres kontakt er helt unik og at I to har en følelsesmæssig relation som ingen andre kan have. Man kan tale om et "hengivenhedsbånd" imellem mor og barn.

---

---

Et barn kan og bør kunne søge trøst hos en "fremmed", hvis moderen ikke er til stede. En fremmed kan her være f.eks. en dagplejer eller en pædagog. Når barnet søger den "fremmede" så vil barnet vise tilknytningsadfærd, men dette er ikke det samme som at have tilknytningsbånd - for det har barnet til dig som mor.

Det at give slip handler altså om at man som mor fornemmer at der er forskel på dette og ikke føler sig afvist eller forfordelt. En proces som for mange er lidt svær.

Så kan man så diskutere hvad der er barnets behov og hvad der er mors behov og måske endda diskutere, hvad der er samfundets behov. For som udgangspunkt har små børn som sagt slet ikke behov for at blive passet ude, og nogle vælger så også at være hjemme hos deres børn de første par år og prioriterer dette. Det er for nogen den ultimative løsning og for andre er det langt bedre at lade barnet passe.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---