Brev:

Ændre rutiner

Hej Helen

Det er ikke længe siden at jeg sidst skrev til dig, men nu anmoder jeg lige om lidt gode råd igen - Der er et par rutiner jeg gerne vil have ændret/indført, og jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gøre det.

For det første vil jeg rigtig gerne have min datter til at falde i søvn i hendes egen seng - pt. falder hun i søvn og sover natten igennem i mors. Jeg har i de sidste ugers tid hver dag lagt hende lidt, mens hun er vågen, i hendes egen seng og sat lidt forskelligt op som hun kan kigge på, med dén forhåbning at hun så vil vænne sig til sengen og synes at det er et rart sted at være, inden jeg begynder at lægge hende til at sove i den.

Jeg er først for nylig begyndt, som du anbefaler, at lægge hende i min seng lige inden hun falder helt hen efter at jeg har ammet hende godnat, og det fungerer rigtig godt - hun falder hurtigt i søvn. Nogle gange vender hun sig selv væk fra brystet inden jeg når at tage hende fra, og falder ligeledes hurtigt i søvn herefter. Hvis hun søger efter at jeg har taget hende fra giver jeg hende en sut (men optimalt set ville jeg egentlig også gerne væk fra dét - jeg ville rigtig gerne have, at hun på sigt kunne nøjes med mine kærtegn og min stemme - men én ting ad gangen tænker jeg?).
Vil det være godt nok bare at overføre dét ritual til hendes egen seng?

Hun er en rigtig natteroder - hun vender, drejer og triller rigtig meget når hun sover, og vågner hver gang hun støder ind i noget - hvilket jo vil komme til at ske rigtig meget mere i en 60x120 seng end i mors. Hvordan ville du håndtere dét?

Hvilket leder mig til den anden vane som jeg meget gerne vil ændre på: Hun vågner helt generelt ret mange gange om natten. Jeg er ikke altid helt sikker på hvorfor - nogle gange kan jeg som sagt se at det er fordi hun er stødt ind i noget / er trillet om på maven og ikke kan komme til at vende sig igen for dét hun er stødt ind i, andre gange har jeg en fornemmelse af at det er mine bevægelser, der vækker hende (hvorfor jeg synes det er på tide at hun kommer over i sin egen seng ;)), og nogle gange formoder jeg at hun er sulten.

Når hun vågner forsøger jeg at berolige hende med min stemme og berøring, og dernæst prøver jeg som regel først at vende hende på siden og give hende dyne på (hun vågner ofte liggende på ryggen og "søger" med armene op i luften, som om hun ...

... trænger til noget omsvøb og tryghed) for at se om det er et stillingsskifte hun trænger til - det er det af og til. Jeg prøver også at give hende en sut - nogle gange vil hun have den, nogle gange ikke. Ofte ender det med at jeg ammer hende (liggende) da intet af førnævnte har fået hende til at falde til ro igen. Jo flere ting jeg uden succes prøver, jo mere ked af det og vred bliver hun, og en sjælden gang imellem er det endt med at hun heller ikke har ville have bryst (jeg fornemmer at det er fordi hun til sidst bare bliver rigtig frustreret over at jeg ikke kan forstå hvad det er hun vil) og det har derefter taget mig meget lang tid at berolige hende.

Jeg vil rigtig gerne have styr på hvornår det reelt er sulten der får hende til at vågne og hvornår det er noget andet, og dermed hvornår jeg skal amme hende og hvornår jeg ikke skal. Jeg er temmelig sikker på at hun kun er "sulten" som hun bør være i forhold til hendes alder, og at det ville være tilstrækkeligt at amme hende én gang i løbet af aftenen/natten og så igen tidlig morgen: Ofte, når jeg ammer hende, falder hun nemlig i søvn igen i løbet af et halvt minut hvorefter hun bare ligger og hyggesutter - og hun får dermed ikke meget mælk ned (jeg tænker at det måske også kan være derfor at hun vågner så mange gange i løbet af natten - hun får ikke rigtig stillet dén sult der måtte være).

Hvad ville du gøre i dén situation? Jeg må hellere lige sige, at jeg er alene med hende (bare så du ved, at der ikke er en far der ikke lugter af mælk som kan tage over;))

Derudover har jeg endnu et spørgsmål: Hvis alting ikke går så glat som jeg håber på når jeg nu ændrer rutiner og hun på et tidspunkt bliver rigtig ked af det (eksempelvis når hun lægges i egen seng) - og alle mine forsøg på at berolige hende ikke hjælper - hvad ville du så gøre? Jeg er nemlig et par gange når hun er vågnet om natten og hverken har ville have bryst, stillingsskifte eller andet, endt med at tage hende op for at trøste hende - og det har her virket som om at hun bare er blevet rigtig forvirret, og derfor endnu mere ked, over at blive taget op - og jeg har ikke vidst hvad jeg så skulle stille op.

Og så lige et sidste spørgsmål: Tror du det er bedst at tage én rutine ad gangen, eller ville du tage det hele på én gang?

Jeg ser endnu en gang meget frem til at høre fra dig :)

Kærlig hilsen

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar

11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder - vil ikke sove i egen seng

Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...

Læs hele brevet og Helens svar

7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.

Svært ved at sove indendørs og puttes til natten

Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...

Læs hele brevet og Helens svar

27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: