Svar: Falde i søvn i egen seng - 14 mdr.

---

Kære Anne

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres datter og hvordan I har tacklet udforddringerne med søvn - det glæder mig meget at høre, at I skiftede spor, og endte med at give jeres datter optimal tryghed og nærhed, dejligt :)

Med den alder hun har nu, så sker der rigtig meget med hende udviklingsmæssigt og mange forældre oplever søvnproblemer i 13-14 måneders alderen. Derfor har jeg også skrevet et kapitel om netop denne alder i min bog "Helens bog om børn og søvn".

Jeres datter er sandsynligvis begyndt at gå, men hun forstår stadig ikke hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun kan ikke forholde sig til at I er i stuen og hun er i soveværelset, når hun ikke kan se jer, føler hun sig forladt og alene. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I kommer om 5 minutter eller om 5 timer, når og hvis I går.

Mange børn virker i denne alder lidt mere klyngende, hun vil gerne putte sig, holdes om og mærke jer, samtidig med at hun i løbet af dagen skubber jer væk og tydeligt viser at hun også vil mere selv og øver sin selvstændighed. Når hun skal overgive sig til søvnen er det ofte tydeligt, at man ikke må gå ...

Det er også ofte sådan at børn i denne alder hellere vil lege og lave hopla end de vil sove og deres favoritord er ofte nej, hun siger nej med hovedet, ryster på hovedet og peger i stedet på døren og signalerer "jeg vil ikke det her, jeg vil tilbage til det sjove i stuen" ...

I skal naturligvis sikre jer at hendes puttetidspunkt er rigtigt, for ingen kan sove på kommando og måske skal I prøve at putte hende 20 minutter senere end I forsøger lige nu.

At være i favn, i gyngestolen osv. er naturligt trygt og dejligt, men det vil også være godt, hvis hun nu kan lære at falde i søvn i sin seng og I må prøve at vurdere, hvor hurtigt I kan gå frem her.

Nogle gange kan det være fint at putte hende direkte i sengen og så lade hende starte med at tumle lidt rundt der, så hun lige får brændt lidt ekstra energi af. Hun må gerne sidde og lege lidt med sine ting og tumle rundt, før hun så er parat til at lægge sig ned og falde til ro ved at du f.eks. sidder og holder hende i hånden og synger en sang eller lignende. ...

---

---

... Nogle gange vil hun måske også kunne acceptere at du går kortvarigt fra hende imens hun leger og så er hun parat til at lægge sig og lytte til dine beroligende ord osv. når hun så skal sove.

Andre gange kan det være en god idé først at lære hende at falde i søvn uden at være i favn - og altså få hende væk fra favn og gyngestol. F.eks. ved at I lader hende falde i søvn i jeres seng. Her kan hun stadig ligge tæt op af jer, I er der, læser lidt højt eller synger lidt, giver hende fysisk kontakt og nærhed, men hun falder i søvn ved siden af jer. Og når hun så kan det, så kan I flytte hende til egen seng, stadig være ved siden af hende, når hun skal sove og egt. have samme ritual, men hvor hun så ligger i egen seng.

Det kan også nogle gange være en idé at koble tremmesengen til forældresengen. Så I forlænger jeres seng i bredden, fordi I på den måde kan lære hende at sove i egen seng, men hvor I kan ligge ved siden af hende :)

---

---

Du fortæller at hun normalt ikke finder ro ved at sove sammen med jer og derfor tænker jeg at løsningen hos jer nok er at putte hende i egen seng og lære hende at sove der fra starten eller at koble hendes seng til jeres, så hun stadig sover for sig selv.

Hvis I vælger metoden med at putte hende i egen seng fra starten, så skal I som sagt prøve at putte hende lidt senere og også forsøge at afkode om hun kan have glæde af at sidde og lege lidt og tumle lidt rundt, før hun kan lægge sig og finde ro. Det at I kan sige "læg dig ned skat" og hun selv lægger sig har stor betydning for at blive liggende, - hvis I lægger hende, så virker det nogle gange som en fjeder, hver gang I lægger hende ned, så er hun oppe igen.

Bliver hun helt ulykkelig, så skal du naturligvis tage hende op, sidde med hende, berolige hende, trøste osv. og når hun så er faldet til ro, så skal du prøve at putte hende igen, så hun hele tiden får lov itl at komme op og få trøst, når hun har brug for det, men også puttes tilbage i sengen og dermed forstår, at det er meningen hun skal sove der. Og du skal naturligvis være hos hende, lade hende holde dig i hånden osv. så hun er helt tryg ved situationen.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---